sprog
Buster Adam Valeur Madsen, Elias Beyer Crosby & Signe Elmstrøm
Hendan bókin er skrivað til næmingar, sum júst eru kannaðir fyri orðblindni, floksfelagar, foreldur og lærarar. Hon er skrivað í samstarvi við tveir orðblindar næmingar og ein lesivegleiðara, sum veit nógv um orðblindni.
Denne bog er skrevet til elever, som lige er testet ordblinde, klassekammerater, forældre og lærere. Den er skrevet i samarbejde mellem to ordblinde elever og en læsevejleder med viden om ordblindhed.
Orðblindni verður eisini rópt dysleksi og kann lýsast sum “eitt støðugt órógv at týða skriftmálið, sum stendst av einum breki í ljóðskipanini”. Tá ið tú ert orðblindur, hevur tú truplari við at læra at lesa og stava, tí heilin hevur trupulleikar at binda saman bókstavir við ljóð.
Ordblindhed kaldes også dysleksi og kan defineres som “en vedvarende forstyrrelse i kodningen af skriftsproget, forårsaget af svigt i det fonologiske system”. Når man er ordblind, har man sværere ved at lære at læse og stave, fordi hjernen har problemer med at forbinde bogstaver med lyde.
Orðblindni hevur einki við vit og skil at gera. Orðblindni er mangan arvaligt og kann ikki lekjast. Men nógv orðblind kunnu við venjing gerast góðir lesarar. Tað eru uml. 7 % orðblind í Danmark. Tað eru uml. tveir næmingar í hvørjum flokki.
Ordblindhed har ikke noget med intelligens at gøre. Ordblindhed er ofte arveligt og kan ikke kureres. Men mange ordblinde kan godt træne sig op til at blive gode læsere. Der er ca. 7% ordblinde i Danmark. Det er ca. to i hver klasse.
Øll hava rætt at fáa tikið eina orðblindakanning í síni skúlatíð, um tú hevur illgruna um orðblindni. Í Danmark kanst tú verða kannaður fyri orðblindni frá síðst í 3. flokki. Hendan orðblindakanningin verður tikin hjá lesivegleiðaranum á skúlanum.
Alle har krav på at få taget én ordblindetest i løbet af sin skoletid, hvis man har mistanke om ordblindhed. I Danmark kan man testes for ordblindhed fra slutningen af 3. klasse. Der bruges en national ordblindetest, som tages hos skolens læsevejleder.
Í Danmark hava orðblindir næmingar møguleika at fáa atgongd til lesi- og skrivitøkni (LST) frá skúlanum, eitt byrjanarskeið og kunnu søkja um eyka tíð til royndirnar. LST er eitt nú ein telefon, ein teldil ella ein telda við forritum, sum kunnu lesa upp og koma við uppskotum um orð, tá ið tú skrivar.
I Danmark har ordblinde elever mulighed for at få stillet læse- og skriveteknologi (LST) til rådighed af skolen, et introkursus og kan søge om ekstra tid til eksamen. LST er fx telefon, tablet eller computer med programmer, der kan læse op og komme med ordforslag, når man skriver.
LST kann hjálpa tær, tá ið tú skalt lesa og skriva. Tað tekur eitt sindur longur tíð at skriva og lesa við LST, og tað gongst ikki altíð líka væl og kann vera trupult at brúka. Tað krevur venjing at brúka LST. Tað er gott, tá ið bæði lærarar, floksfelagar og foreldur vita, hvat LST er og duga at hjálpa.
LST kan hjælpe en, når man skal læse og skrive. Det tager lidt længere tid at skrive og læse med LST, og det kan godt drille og være svært at bruge. Det kræver træning at bruge LST. Det er rart, når både ens lærere, kammerater og forældre ved, hvad LST er og kan hjælpe.
Tað er ikki altíð so stuttligt at fáa at vita, at tú ert orðblindur. Summi blíva kedd og kenna seg øðrvísi. Onnur kenna ein lætta, tá ið tey skilja, at tað er ein orsøk til, at tey hava trupult við at læra at lesa og stava. Tú skilur, at tú ikki ert býttur.
Det er ikke altid rart at få at vide, at man er ordblind. Nogle bliver kede af det og føler sig alene. Andre føler en lettelse ved at finde ud af, at der er en grund til, at man har svært ved at lære at læse og stave. Man finder ud af, at man ikke er dum.
Tað kennist gott, tá ið tínir floksfelagar og lærarar vita, at tú ert orðblindur. Tú hevur ofta brúk fyri at fáa longur tíð til at gera eina uppgávu. Tað er ikki altíð so stuttligt at hava ein vikar, sum ikki veit, at tú ert orðblindur, tí so mást tú forklára honum tað. Men tað er týdningarmikið, at tú sigur honum tað, hóast tú kanska heldur tað vera flovisligt.
Det er rart, når ens kammerater og lærere ved, at man er ordblind. Man har ofte brug for, at få længere tid til at lave en opgave. Det ikke altid rart at have en vikar, der ikke ved, at man er ordblind, for så skal man til at forklare det. Men det er vigtigt at sige, selvom man kan føle sig flov.
Nógvir skúlar í Danmark hava “Orðblindabólkar”, har orðblindir næmingar hittast og deila vitan um eitt nú nýggj forrit og funkur til upplestur ella talu-til-tekst. Bólkurin hevur eisini framløgur fyri øðrum næmingum, lærarum og foreldrum, so fleiri fáa vitan um orðblindni.
Mange skoler i Danmark har “Ordblindepatruljer”, hvor ordblinde elever mødes og deler viden om fx de nyeste apps og funktioner til oplæsning eller tale-til-tekst. Patruljerne holder også oplæg for andre elever, lærere og forældre, så flere får viden om ordblindhed.
Í Danmark eru uml. 20 orðblindaeftirskúlar, har tú sum orðblindur næmingur kanst búgva og ganga í skúla í 9. og 10. flokki. Har vita lærararnir alt um orðblindni og taka atlit til tað í undirvísingini og til fráfaringarroyndirnar.
I Danmark findes der ca. 20 ordblindeefterskoler, hvor man som ordblind elev kan bo og gå i skole i 9. eller 10. klasse. Her ved lærerne alt om ordblindhed og tager hensyn til det i undervisningen og til afgangsprøverne.
Týdningarmesta ráðið frá øðrum orðblindum er: “Trúgv á teg sjálvan og góðtak, at tú ert orðblindur. Tú klárar tað - eins og øll onnur!”
(Buster og Elias - orðblindir næmingar).
Det vigtigste råd fra andre ordblinde er: “Tro på dig selv og accepter, at du er ordblind. Du kan godt - lige som alle andre!”
(Buster og Elias, ordblinde elever).
Tað eru nógv kend fólk, sum vóru ella eru orðblind, eitt nú Leonardo da Vinchi, H.C. Andersen, Albert Einstein, Bill Gates, Thomas Blachman og Will Smith.
Der findes mange kendte mennesker, som var eller er ordblinde, fx Albert Einstein, Leonardo da Vinchi, H.C. Andersen, Bill Gates og Will Smith.
4. heimsmál hjá ST er um, at øll skulu hava somu atgongd til allar útbúgvingar - eisini um tey hava brúk fyri hjálpitólum. Hvat kunnu vit øll gera fyri best at hjálpa, so at ein floksfelagi ikki skal kenna seg einsamallan ella skammast um at vera orðblindur?
FNs verdensmål nr. 4 handler om, at alle har lige adgang til alle uddannelser - også hvis man har brug for hjælpemidler. Hvad kan vi alle gøre for bedst at hjælpe, så en klassekammerat ikke skal føle sig alene eller flov over at være ordblind?
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Govvá/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo:
S1: Pluslexia.com + S4: Peggy und Marco Lachmann-Anke - pixabay.com
S6: Willard5 - commons.wikimedia.org + S7: Høien & Lundberg, 2015
S8: Gerd Altmann - pixabay.com + S9: Kilde: nota.dk
S10: ©ordblindetest.nu
S12+16: Piqsels.com
S14: ©Vitec MV
S18+24: Signe Elmstrøm
S20: ©ordblindepatruljen.dk
S22: S. Nielsen
S26: Commons.wikimedia.org + S27: Kilde: etlivsomordblind.dk
S28: ©globalgoals.org
Man kan læse mere om ordblindhed på www.ordblindeforeningen.dk
www.elmstroem.dk