sprog
Buster Adam Valeur Madsen, Elias Beyer Crosby & Signe Elmstrøm
Una atuagaq atuartunut naqinnernik ilisarsisinnaannginnermut misilitsissimasunut, atuaqatinut, atuartuutilinnut ilinniartitsisunullu allagaavoq. Naqinnernik ilisarsisinnaanngitsut marluk atuarnermik siunnersuisoq naqinnernik ilisarsisinnannginnermik ilisimasalik peqatigalugit allagarivaat.
Denne bog er skrevet til elever, som lige er testet ordblinde, klassekammerater, forældre og lærere. Den er skrevet i samarbejde mellem to ordblinde elever og en læsevejleder med viden om ordblindhed.
Naqinnernik ilisarsisinnannginneq aamma taaneqartarpoq dysleksi imalu nassuiarneqarsinnaalluni, allaatsip qanoq atuarsinnaaneranik ataqatigiisitsisinnaannginneq, qaratsap sananeqaataani arlaanni akornuteqarneq pillugu atuarniarnermik allanniarnermillu ilikkarniarnissamik ajornartorsiuteqartoqartarmat.
Ordblindhed kaldes også dysleksi og kan defineres som “en vedvarende forstyrrelse i kodningen af skriftsproget, forårsaget af svigt i det fonologiske system”. Når man er ordblind, har man sværere ved at lære at læse og stave, fordi hjernen har problemer med at forbinde bogstaver med lyde.
Naqinnernik ilisarsisinnaannginneq sianissutsimut/ pikkorissutsimut attuumassuteqanngilaq. Kingornuttagaasinnaavoq iluarsisinneqarsinnaananilu. Taamaakkaluartoq naqinnernik ilisarsisinnaanngitsut sungiusarnermikkut atuarsinnaalersarput. Danmarkimi inuit 7%-ii, atuaqatigiinnilu marluk naqinnernik ilisarsisinnaanngitsuupput.
Ordblindhed har ikke noget med intelligens at gøre. Ordblindhed er ofte arveligt og kan ikke kureres. Men mange ordblinde kan godt træne sig op til at blive gode læsere. Der er ca. 7% ordblinde i Danmark. Det er ca. to i hver klasse.
Kikkut tamarmik atuarnermi ingerlaneranni naqinnernik ilisarsisinnaanngissutsutut ilimagineqartut misilitsinnissaminnik pisinnaatitaaffeqarput. Danmarkimi misilitsinnerit 3 klassep naalernerani ingerlanneqartarput. Siunnersortit misiliisarput.
Alle har krav på at få taget én ordblindetest i løbet af sin skoletid, hvis man har mistanke om ordblindhed. I Danmark kan man testes for ordblindhed fra slutningen af 3. klasse. Der bruges en national ordblindetest, som tages hos skolens læsevejleder.
Danmarkimi naqinnernik ilisarsisinnaanngitsut atuarniarnerminnut iluaqutaasinnaasunik iluaqutsersorneqarsinnaatitaapput. Ilitsersorneqarsinnaallutik, misilitsinnissamut piffissarititap sivitsorsinnaaneranut qinnuteqarsinnaallutik. Qarasaasianillu atuarnermut allannermullu iluaqutissaminnik pissarsisinnaallutik.
I Danmark har ordblinde elever mulighed for at få stillet læse- og skriveteknologi (LST) til rådighed af skolen, et introkursus og kan søge om ekstra tid til eksamen. LST er fx telefon, tablet eller computer med programmer, der kan læse op og komme med ordforslag, når man skriver.
LST atuarnermi allannermilu iluaqutaasarpoq. Sivisunerulaartaraluarpoq taanna atorlugu allanneq atuarnerlu nalunalaarsinnaallunilu. Sungiusartariaqarpoq. LST atorsinnaalersimagaanni kikkut tamarmik nuannaarutigisarpaat.
LST kan hjælpe en, når man skal læse og skrive. Det tager lidt længere tid at skrive og læse med LST, og det kan godt drille og være svært at bruge. Det kræver træning at bruge LST. Det er rart, når både ens lærere, kammerater og forældre ved, hvad LST er og kan hjælpe.
Naqinnernik ilisarsisnnaanngitsuuneq paasillugu nuannersuunngilaq. Nikallortoqarsinnaavoq kisimiigilerlunilu. Paasigaangamikkuli sooq taamaannerlutik eqqissiallattarput sooq atuarnermik ilikkarsinnaannginnerlutik. Paasisarpaat sianiitsuunatik.
Det er ikke altid rart at få at vide, at man er ordblind. Nogle bliver kede af det og føler sig alene. Andre føler en lettelse ved at finde ud af, at der er en grund til, at man har svært ved at lære at læse og stave. Man finder ud af, at man ikke er dum.
Nalunagu ilinniartitsisorisap ikinngutillu nalunngikkaat naqinnernik ilisarsisinnaangitsuuneq toqqissisimanarpoq. Suliassanut piffissaq sivisuneq atortariaqarami. Vikareqarluni naqinnernik ilisarsisinnaannginnermik paasinninngitsumik nuannerpallaarneq ajorpoq. Nassuiaattariaqartarlugu ilaanni ittoornalaartarmat.
Det er rart, når ens kammerater og lærere ved, at man er ordblind. Man har ofte brug for, at få længere tid til at lave en opgave. Det ikke altid rart at have en vikar, der ikke ved, at man er ordblind, for så skal man til at forklare det. Men det er vigtigt at sige, selvom man kan føle sig flov.
Danmarkimi atuarfippassuarni naqinnernik ilisarsisinnaanngitsut patruliaqarput, tassani imminnut naapittarput atuarniarnermut iluaqutigisartakkatik, soorlu app-it iliuutsillu siunnersuutigisinnaasat avitseqatigiissutigineqartarput. Atuaqatiminnut, angajoqqaaminnut ilinniartitsisuminnullu naqinnernik ilisarsisinnaannginneq paasisitsiniutigisarpaat.
Mange skoler i Danmark har “Ordblindepatruljer”, hvor ordblinde elever mødes og deler viden om fx de nyeste apps og funktioner til oplæsning eller tale-til-tekst. Patruljerne holder også oplæg for andre elever, lærere og forældre, så flere får viden om ordblindhed.
Danmarkimi 20-t miss. naqinnernut ilisarsisinnaanngitsunut efterskoleqarpoq. Taakkunani 9. aamma 10 klassit ingerlanneqartarput. Ilinniartitsusuusullu nalunngeqqissaapaat qanoq ilinniartitsinissartik misilitsitsinerillu ingerlanneqartarlutik.
I Danmark findes der ca. 20 ordblindeefterskoler, hvor man som ordblind elev kan bo og gå i skole i 9. eller 10. klasse. Her ved lærerne alt om ordblindhed og tager hensyn til det i undervisningen og til afgangsprøverne.
Naqinnernik ilisarsisinnaanngitsut siunnersuutigigajuppaat “imminut upperigigit naqinnernillu ilisarsisinnaanngitsuunerit akueralugu. Allatuulli sapinngilatit!
(Buster aamma Elias - naqinnernik ilisarsisinnaanngitsut).
Det vigtigste råd fra andre ordblinde er: “Tro på dig selv og accepter, at du er ordblind. Du kan godt - lige som alle andre!”
(Buster og Elias, ordblinde elever).
Inuit tusaamasat arlariit naqinnernik ilisarsisinnaanngitsuupput, soorlu Leonardo da Vinchi, H.C Andersen, Bill Gates, Thomas Blachman aamma Will Smith.
Der findes mange kendte mennesker, som var eller er ordblinde, fx Albert Einstein, Leonardo da Vinchi, H.C. Andersen, Bill Gates og Will Smith.
FN-p nunarsuarmioqatigiinni anguniagassaasa ilaat nr 4 kikkut tamarmik ilinniagaqarsinnaanerannik siunertaqarpoq - aamma atortorissaarutinik atuigaluaraanniluunnit. Qanoq ililluta atuaqatitta naqinnernik ilisarsinnaangitsup ajunnginnerpaamik aamma kanngusuuteqartariaqannginneranik siunnersorluarsinnaavarput?
FNs verdensmål nr. 4 handler om, at alle har lige adgang til alle uddannelser - også hvis man har brug for hjælpemidler. Hvad kan vi alle gøre for bedst at hjælpe, så en klassekammerat ikke skal føle sig alene eller flov over at være ordblind?
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Govvá/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo:
S1: Pluslexia.com + S4: Peggy und Marco Lachmann-Anke - pixabay.com
S6: Willard5 - commons.wikimedia.org + S7: Høien & Lundberg, 2015
S8: Gerd Altmann - pixabay.com + S9: Kilde: nota.dk
S10: ©ordblindetest.nu
S12+16: Piqsels.com
S14: ©Vitec MV
S18+24: Signe Elmstrøm
S20: ©ordblindepatruljen.dk
S22: S. Nielsen
S26: Commons.wikimedia.org + S27: Kilde: etlivsomordblind.dk
S28: ©globalgoals.org
Man kan læse mere om ordblindhed på www.ordblindeforeningen.dk
www.elmstroem.dk