da
Tillbaka till sökning
Skift
språk
språk
daOokeani- ja mereökosüsteemid - Ülemaailmne säästva arengu 14. eesmärk
Livet i havet - Verdensmål 14
Nina Zachariassen
4
Mere elustik on inimeste jaoks palju olulisem kui arvate. Kõik inimesed vajavad hapnikku ja umbes pool õhus leiduvast hapnikust pärineb merevetikatest.
Livet i havet er langt mere vigtigt for os mennesker, end man lige skulle tro. Alle mennesker har brug for ilt, og omkring halvdelen af luftens ilt kommer fra alger i havet.
6
Paljud inimesed saavad oma toidu merest. Umbes kolm miljardit inimest elab kala-, karpkala- ja kalmaaripüügist.
Mange mennesker får også deres mad fra havet. Omkring tre milliarder lever af fangsten af fisk, skaldyr og blæksprutter.
8
Maailma ookeanide ja jõgede reostus järjest suureneb. Selleks on mitu põhjust, näiteks tööstuse, põllumajanduse ja kodumajapidamiste reovesi.
Forureningen af verdens have og floder bliver større og større. Den kommer fra flere steder. For eksempel fra industri, spildevand fra landbruget og fra private.
10
Eriti arengumaades võib reostus tähendada, et inimestele ei jää piisavalt toitu ja joogivett. Halvimal juhul võib see tähendada, et inimesed peavad oma kodukandist ära kolima.
Især i udviklingslande kan forurening betyde, at der ikke er mad og drikkevand nok. Det kan i værste fald betyde, at folk må flytte.
12
Umbes 40% maailma ookeanidest on mõjutatud reostusest, ülepüügist ning mere- ja rannikuloomade elupaikade hävimisest.
I dag er cirka 40% af verdens have belastede af forurening, overfiskning og ødelæggelse af levesteder for havdyr og andre dyr der lever langs kysterne.
14
Kõik riigid vastutavad maailma ookeanide kaitsmise eest. Paljud riigid pööravad juba praegu tähelepanu nt plastireostusele.
Alle lande har et ansvar for at beskytte verdenshavene. I mange lande har man allerede meget fokus på f.eks. plastikforurening.
16
Teine suur probleem ookeanide jaoks on suur CO₂ emissioon. See soojeneb ookeanide vesi, mis omakorda põhjustab tugevaid torme. Lisaks on kõrgema CO₂-sisaldusega soojem vesi kahjulik korallriffidele ja karpkaladele.
Et andet stort problem for havene er også den store udledning af CO₂. Det gør havene varmere, hvilket medfører kraftige storme. Det varmere vand med større indhold af CO₂ er også skadeligt for koralrev og skaldyr.
18
Üle maailma tehakse erinevaid katseid, kuidas korallriffe päästa. Kuid lõpuks aitab see ainult siis, kui vähendame CO₂ emissiooni.
Over hele verden laves der forskellige forsøg på, hvordan man kan redde koralrevene. Men i sidste ende vil det kun for alvor hjælpe, hvis vi nedsætter udledningen af CO₂.
20
Taanis leiab pikki rannikuid. Ülemaailmne eesmärk 14 seisneb keskendumises sellele, mida me teeme ookeanide eest hoolitsemiseks ja suundumuse muutmiseks aastaks 2030.
I Danmark har vi mange kyster ud til havet. Verdensmål 14 handler om at sætte fokus på, hvad vi gør for at passe på vores have og får vendt udviklingen inden 2030.
22
Hvad tænker du, vi kunne gøre for at beskytte verdenshavene?
Ookeani- ja mereökosüsteemid - Ülemaailmne säästva arengu 14. eesmärk
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Govvá/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Fotod/ Bil/ Photo:
S1+4: Pixnio.org
S6: Pxhere.com
S8: John and Karen Hollingsworth, USFWS - pixnio.org
S10: Philippe Dubois - pexels.com
S12: Petr Kratochvil - publicdomainpictures.net
S14: Fquasie - commons.wikimedia.org
S16: Wiseoceans.com
S18: Ritiks - commons.wikimedia.org
S20: Verdensmaal.org
S22: Pixabay.com
Læs mere på:
www.verdensmaal.org/14-livet-i-havet
© 2023 atlantbib.org
X