kl
Tillbaka till sökning
Skift
språk
språk
kldaGreta Thunberg - svensker inuusuttunnguaq pinngortitamik illersuisoq
Greta Thunberg - en ung svensk miljøaktivist
Susanne Backe - Frösakullsskolan
Översatt till danska av Mette Lindemark
4
Greta Thunberg aqqanilinnik ukioqarluni immami plastikkinik mingutsitsineq pillugu filmersimavoq. Taamaalilluni paasivaa pinngortitami mingutsitsineqartoq tamatumalu kingunerigaa silaannaap kissatsikkiartornera.
Da Greta Thunberg var 11 år, så hun en film i skolen, som handlede om plastikforurening i havet. Hun blev oprørt over vores forurening af miljøet og den globale opvarmning på jorden.
6
2018-mi Greta atuarluni allaaserinnissimavoq: “Ilisimasaqarpugut, iliuuseqarsinnaallutalu massakkut”. Namminerlu aalajangerluni iliuuseqarniarluni. Allagartarsualioriarluni cykelerluni naalakkersuisut ataatsimiittarfiata silatanukariarluni, ingilluni akerliussutsimik takutitsivoq.
I 2018 skrev Greta en rapport i skolen: “Vi ved - og vi kan gøre noget nu.” Hun besluttede sig for, at hun måtte gøre noget. Hun skrev på et skilt, cyklede til Rigsdagen (Folketinget) i Stockholm og begyndte en siddestrejke.
8
Sapaatit akunnerini arlalinni ullut atuarfiusut allortarlugit tassani akerliussutsimik takutitsilluni issiasarpoq. Sverigemi naalakkersuisut eqqaasikkusuppai Parisimi isumaqatigiissummik. Aamma umiatsiamik USAmut angalanikuuvoq silaannaap allanngoriatornera malugitikkumallugu.
Strejken foregik alle skoledage i nogle uger. Siden har hun strejket på fredage, for at få Sveriges politikere til at opfylde Parisaftalen. Hun har også sejlet til USA, for at gøre opmærksom på klimaet.
10
Greta Tintin Eleonora Ernman Thunberg Stockholmemi januarip pingajuani 2003 inunngorpoq. Angajoqqaarivai, angutaa Isiginnaartitsisartoq Svante Thunberg arraa operamik erinarsortartoq Malena Ernman. Greta Aspergers syndromemik innarluuteqarpoq.
Greta Tintin Eleonora Ernman Thunberg blev født den 3. januar 2003 i Stockholm. Hendes forældre er skuespilleren Svante Thunberg og operasangeren Malena Ernman. Greta har fået diagnosen Aspergers syndrom.
12
Aspergers syndromeqarneq, tassaavoq innarluummut Autismemut assingusoq. Taamatut innarluutillit inooqataanermut akuuniarnikkut ajornartorsiuteqarajuttarput. Greta Thunbergip taamatut innarluuteqarnini tulluusimaarutigisarpaa, isumaqarami aspergereqarnermi sapiitsorsuutikkaani.
Aspergers syndrom er en funktionsnedsættelse, som minder om autisme. Har man Aspergers syndrom, kan man have sociale vanskeligheder. Greta Thunberg er stolt over at være anderledes og mener, at hendes Asperger-diagnose er en superkraft.
14
Greta Thunbergip akerliussutsimik takutitsisarnini nunarsuaq tamakkerlugu tusaamasaassutigivaa. Maluginiarneqartorujussuuvoq, aamma nunani assigiinngitsuni arlalinni inuit nuimasut naapittarpai. Oqariartuutigisarpaa silaannaap allanngoriartornerata piaartumik ilorraap tungaanut aallartittariaqarnera.
Greta Thunberg er kendt over hele verden for sin “Skole-strejke for klimaet”. Hun har fået meget opmærksomhed og hun har mødt mange politikere i forskellige lande. Hendes budskab er: “Det er akut og klimaet kan ikke vente”.
16
2018/2019 Greta Thunberg nunarsuarmi angalavoq, silaannaap kissatsikkiartornera pillugu ataatsimmiinernut oqalugiariartorluni, Englandimi naalakkersuisut ataatsimiittarfiani oqalugiarluni paavi Franciskus Romami naapinnikuua aamma Dalai Lamamit pinngortitamik eriaginnittuneranik nersorinnissutinik allagarsinikuuvoq.
I årene 2018/2019 har Greta Thunberg rejst rundt i hele verden og talt på klimakonferencer, holdt tale i Det britiske parlament, mødt pave Frans i Rom og endda fået brev fra Dalai Lama, som hylder Thunbergs indsats for miljøet.
18
Greta pinngortitamik eriaginninnermik soqutiginninnera nunarsuarmi tamani tusaamaneqaatigivaa, pingaartumik innusuttut akornanni. Oqariartuutaa inunnit milliuunilikkaanit tusarneqareerpoq. Aamma isornartorsiorneqartarpoq. Gretap kissaatigivaa ilisimatuut tusaassagigut pinngortitamik eriaginninnissatsinnut.
Gretas engagement i miljøet har bredt sig over hele verden, især blandt unge. Hendes stemme har nået millioner af mennesker i hele verden - samtidigt har hun været udsat for hård kritik. Greta vil, at vi skal lytte til forskerne, vågne op og begynde at handle for at redde miljøet.
20
Atuartut nunani 100 sinnerlugit amerlatigisuneersut akerliussutsimik takutitsereerput politerinut pinngortitamik eriaginninnerunissamik oqariartuuteqarlutik. Gretap oqaasinnaarivaa “siunissatsinnik arsaarpatsigut”.
Elever i mere end 100 lande har strejket for klimaet for at få politikerne til at handle mod klimatruslen. Gretas budskab til magthaverne er: ”I stjæler vores fremtid!”
22
2018- mi Greta nersornaatisivoq inuusuttunut maligassiuisutut. Time Magazine december 2018- mi Greta nunarsuarmi tamani inuusuttuaqqani sunniuteqarnerpaat akornanni nr 25- usoq. Tammaammat marts 2019-mi Nobelimik nersorneqartussat akornanni inissinneqarluni.
I 2018 fik Greta prisen som ´Årets unge forebillede´. Time Magazine udnævnte i december 2018 Greta til én af verdens 25 mest indflydelsesrige teenagere og i marts 2019 blev hun nomineret til Nobels fredspris.
24
Greta sullinermut sikannertuumut Kenyami nassaarineqaqqammersumut atsiunneqarpoq. Nelloptodes gretaemik. Taanna sungaartuuvoq, tappiitsuuvoq suloqaranilu. Marlunnik maluginiuteqarpoq soorlu Gretap perlaajai. Londonmi pinngortitaleriffimmiit pinngortitamik illersuinera pillugu nersorniarlugu atsiutippaat.
Greta har fået opkaldt en nyopdaget bille fra Kenya efter sig. Den hedder ´Nelloptodes gretae´. Billen er gul, blind og uden vinger, men har to antenner, som ligner fletninger. Naturhistorisk Museum i London har valgt at hylde Greta for hendes arbejde for at forsvare naturen ved at opkalde dyret efter hende.
26
Gretap siunnisarivaa pinngortitamik illersuinissani. FN- ip nunarsuarmi angunigassatut siunniussaata 13-at imaqarpoq silaannaap allanngoriartorneranik akiuiniarnissaq. Illit ulluinnarni pinngortitamut qanoq iliuuseqarsinnaavit?
Gretas store mål er at kæmpe for klimaet. FN´s verdensmål nr. 13 handler om at bekæmpe klimaforandringerne. Hvad kan du selv gøre for miljøet i din hverdag?
Greta Thunberg - svensker inuusuttunnguaq pinngortitamik illersuisoq
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo:
S1+6+10: Anders Hellberg - commons.wikimedia.org
S4: Pxhere.com
S8: Frankie Fouganthin - commons.wikimedia.org
S12: Melessa - commons.wikimedia.org
S14+22: European Parliament - flickr.com
S16: Astraea - vimeo.com
S18: Goran Horvat - pixabay.com
S20: ©Jerker Ivarsson - aftonbladet.se
S24: ©Michael Darby
S26: Globalgoals.org
© 2020 atlantbib.org
X