Tillbaka till sökning
Skift
språk
språk
Fregatten Jylland - verdas lengste treskip
Fregatten Jylland - tingerlaataannallit nunarsuarmi takinersaat
Stefan Nielsen
Översatt till grönländska av Agapeta S. Jensen
4
Fregatten Jylland er verdas lengste treskip som fortsatt er bevart. Det er 71 meter langt og nesten 14 meter bredt. Skipet blei sjøsett 20. november 1860.
Fregattaen Jylland nunarsuarmi tingerlaataannalinni takinersaavoq suli pigineqartoq. 71meterisut takitigivoq 14 meteringajaallunilu sanimut. 20. November 1860- mi singinneqaqqaarpoq.
6
Fregatten Jylland var det tredje av fire planlagte skip i Niels Juel-klassen. Dei andre heitte ´Niels Juel´, ´Fregatten Sjælland´ og ´Peder Skram´.
Fregatten Jylland Niels-Juelip sananiarlugit pilersaarutaani sisamaasuni pingajuusoq. Allat tassaapput ‘Niels Juel’, ‘Fregatten Sjælland’ aamma ‘Peder Skram’.
8
Fregatten blei bygd som både seilskip og dampskip. Det hadde tre master med 29 seil og ein dampmotor med 400 HK.
Fregatti sananeqarami tingerlaatersortutut aalamillu ingerlateqartussatut sanaajuvoq. Pingasunik napparuteqarpoq 29-nik tingerlaasersinnaalluni ataatsimillu aalamik ingerlateqartumik 400hk sakkortugisumik motoreqarluni.
10
På det tidspunktet var det flåten sitt raskaste skip. Det kunne segle opp til 15 knop (27 km/t).
Taamanikkut imarsiornermi umiarsuit sukkanersarivaat. 15 knob tikillugu sukkatigisinnaagami (27km/t).
12
Fregatten hadde et mannskap på 437 mann som arbeidde i skiftlag: 4 timar arbeid, 4 timar søvn og 4 timar til mat og avslapping. Dei yngste var 14 år og blei kalla “krutt-apar”, fordi dei skulle hente krutt.
Fregatti 437-nik paarlakaajaattunik inuttaqarpoq. Nal. ak sisamat sulereerunik nal.ak sisamat sinissapput aamma nal. ak sisamat nerinermut qasuersernermullu atorneqartarlutik. Sulisuni nukarliit 14-nik ukioqartarput taaneqartarlutik “krudtaber” paassanik aallertartuummata.
14
Umiarsuaq 44-nik qamutileqarpoq. 30-nik svenskinik savimminernik qamutileqarluni allallu 14-t.
16
1862- mi umiarsuaqSavalimmiuniippoq aammalu nunarsuarmi saqqummersitsinersuarmut Londonimi peqataalluni.
18
I 1864 blei det krig mellom Danmark på den eine sida og Preussen og Austerrike på den andre. Krigen heitte den 2. Slesviske krigen. Fregatten var med på ´Slaget ved Helgoland´ den 9. mai.
1864- mi Danmark Preussenimut Østrigimullu sorsulerpoq. Slesviskit sorsuunnerisa aappaannik taaneqartumik. Fregatten aamma Helgoland-mi sorsuunnermut 9. maj peqataavoq.
20
Sjøslaget vara i to timar, og Jylland fyrte av 611 skudd. Det blei skote hol i sida på fregatten Jylland, og Danmark mista 14 mann i alt. Desse blei gravlagde i Kristiansand i Noreg.
Immami saassussineq nal.ak marlunnik sivisussuseqarpoq. Jyllandi 611-riarluni qamutilissimavoq. Fregatten Jyllandip saneraa putuneqarpoq Damarkilu inunnik 14-nik annaasaqarpoq, taakkulu Kristansandimi Norgemiittumi tamarmik ilineqarput.
22
Danmark vann sjøslaget, men tapte krigen. Danmark mista Slesvig-Holstein i Nord-Tyskland og heilt opp til Kongeåen i Sønderjylland.
Danmark immami saassussinermi ajugaavoq, kisianni sorsuunnermi ajorsarluni, taamaalilluni Danmarkip Slesvig-Holsten (Tysklandip avannaa) -avunga Kongeåen-p (Sønderjylland) annaavaa.
24
Fra 1874-1886 fungerte fregatten som kongeskip for kong Christian den 9. Han besøkte både Island, Færøyene og Russland med skipet.
1874-1886 Umiarsuaq kunngit Christian qulingiluaata umiarsuarivaa. Kunngi Savalimmiut aamma Ruslandi taassuminnga tikeraartarpai.
26
Fra 1936-1959 lå fregatten i København. Her fungerte det som hotellskip for barn frå landsbygda som var på leirskule i København.
1936-miit 1959-mut umiarsuaq Københavnimiippoq. Tassaniinnerani atuartut Københavnip eqqamiuilu atuarnerminni “aallaarsimaarfigisarpaat”.
28
I 1960 kom fregatten Jylland til Ebeltoft, hvor han ligg i dag. Etter mange års restaurering kunne skipet bli innvigd som museum i 1994.
1960-mi umiarsuaq Jyllandimut Ebeltoftimut pivoq. Suli ullumikkut tassaniippoq. Ukiorpassuit nutarterneqareerluni 1994- mi katersugaasivittut ammarneqarpoq.
30
Illit nunagisanni umiarsuarmik tusaamasamik peqarpa?
Fregatten Jylland - verdas lengste treskip
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh: S1+10: Carl Locher - 1876+1877 - commons.wikimedia.org S4: www.fregatten-jylland.dk S6+12: Christian Mølsted - 1862-1930 - commons.wikimedia.org S8+14+30: Stefan Åge Hardonk Nielsen S16+18: Carl Dahl (1812-1865) - commons.wikimedia.org S20: Josef Carl Berthold Puettner (1821-1881) - commons.wikimedia.org S22: NordNordWest - commons.wikimedia.org S24: Laurits Regner Tuxen (1853-1927) - commons.wikimedia.org S28: Mdj - commons.wikimedia.org Se mere: www.fregatten-jylland.dk
© 2017 atlantbib.org
X