språk
Kathrine Lysen, Katrine Skov & Sophus Lorentzen
Danmark var i 1600-1800 tallet kolonimagt. Danmark havde bl.a. kolonier i Grønland, Vestafrika, Indien og Caribien (Vestindien).
Danmörk var á tímabilinu 1600-1800 nýlenduveldi. Danmörk átti meðal annars nýlendur á Grænlandi, Vesturafríku, Indlandi og Karabíska hafinu (Vestur- Indíur).
Dansk Vestindien bestod af tre øer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. De var danske fra 1691-1917.
Dönsku Vestur- Indíur samanstóðu af þrem eyjum: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. Þær voru danskar frá 1691-1917.
I 1672 blev der startet en koloni på Sankt Thomas, og i 1718 erobrede Danmark Sankt Jan, som ellers tilhørte England. I 1733 købte Danmark Sankt Croix af Frankrig.
1672 er stofnuð nýlenda á Sankt Thomas og 1718 lagði Danmörk Sankt Jan undir sig sem hafði tilheyrt Englandi. 1733 keypti Danmörk Sankt Croix af Frakklandi.
Dansk Vestindien var en del af den berømte “Trekantshandel”. Danmark byttede tøj og våben til slaver i Afrika, som de sejlede til Vestindien. Her byttede man dem for sukker, tobak og bomuld, som blev sejlet til Danmark.
Dönsku Vestur- Indíur voru hluti af hinni frægu “þríhyrnings verslun”. Danmörk skipti á fötum og vopnum fyrir þræla í Afríku, sem þeir sigldu með til Vestur-Indía. Hér skipti maður á þeim fyrir sykur, tóbak og bómull sem var siglt með til Danmerkur.
Slaverne blev bortført fra deres hjem. De arbejdede hårdt dagen lang og boede under forfærdelige forhold. Nogle slaver flygtede fra plantagerne.
Þrælarnir voru teknir frá heimilum sínum. Þeir unnu erfiðisvinnu allan daginn og bjuggu við hræðilegar aðstæður. Sumir þrælar flúðu frá plantekrunum.
Hvis man blev fanget, havde det store konsekvenser. Nogle blev pisket, andre det der var meget værre.
Ef maður var gripinn þá hafði það miklar afleiðingar. Sumir voru pískaðir, fyrir aðra var það miklu verra.
Den 3. juli 1848 ophævede den danske generalguvernør, Peter von Scholten, slaveriet i Vestindien.
Þann 3. júlí 1848 bannaði danski landstjórinn Peter von Scholten þrælahald í Vestur-Indíum.
På det gamle Dansk Vestindien kan man bl.a. se Fort Christian og Fort Frederik, der begge ligger i gamle danske byer.
Í gömlu dönsku Vestur- Indíum getur maður meðal annars séð Kristjánsvirki og Friðriksvirki, sem eru bæði í gömlum dönskum bæjum.
De tre øer blev solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollar. De fleste indbyggere er efterkommere af slaverne. Øerne hedder i dag Jomfruøerne (US Virgin Islands).
Eyjarnar þrjár voru seldar Bandaríkjunum 1917 fyrir 25 milljónir dollara. Flestir íbúanna eru afkomendur þræla. Eyjarnar heita í dag Jómfrúreyjar. (US Virgin Islands).
Hovedstaden på Jomfruøerne hedder Charlotte Amalie, og der findes stadig mange vejnavne på dansk.
Höðuðborgin á Jómfrúreyjum heitir Charlotte Amalie og það finnast ennþá mörg götuheiti á dönsku.
I dag lever Jomfruøerne af turisme. Der kommer mere end 2 millioner besøgende om året.
Í dag lifa Jómfrúreyjar á ferðamannaiðnaði. Það koma meira en 2 milljónir gesta á ári.
Hafa menn átt nýlendur í sögu þíns lands?
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo:
S1+24: Sanni Craft
S4: George Webster/ 1800 - commons.wikimedia.org
S6+26: Martin Lie - commons.wikimedia.org
S8+18+22: Lars Lykke Olesen
S10: Sémhur - commons.wikimedia.org
S12: http://ctlsites.uga.edu
S14: Brantz Mayer/ 1854 - commons.wikimedia.org
S16: www.virgin-islands-history.org
S20: Jerry Woody - commons.wikimedia.org