språk
Filippa Ryttergard, Östergårddskolan
I 1900-tallet fik mænd mulighed for at stemme, men ikke kvinder. Mændene skulle tjene en vis mængde penge hvert år, for at måtte stemme. Det var kun 8%, som kunne stemme på det tidspunkt.
På 1900-talet fick män rösta men inte kvinnor. Männen behövde tjäna en viss mängd pengar varje år för att få rösta, det var bara 8% som fick rösta då.
I 1909 måtte man stemme, når man var fyldt 24 år. Man skulle også være gældfri i tre år og have været i militæret.
1909 fick män rösta som fyllt 24 år. De skulle också ha varit skuldfria i tre år och ha gjort militärtjänst.
I 1909 måtte du ikke stemme, hvis du havde været gået konkurs eller havde modtaget fattighjælp på et tidspunkt.
1909 fick du inte rösta om du hade hamnat i konkurs någon gång eller hade varit omhändertagen av fattigvården.
Kvinderne begyndte at kræve stemmeret i slutningen af 1800-tallet, men det lykkedes ikke.
Kvinnorna började att kräva rösträtt i slutet på 1800-talet, men det gick inte hela vägen fram.
I stedet for at kvinderne fik stemmeret, kom der i 1902 et forslag i Riksdagen om, at gifte mænd kunne stemme to gange - én stemme for sig selv og én stemme for sin kone. Dette provokerede mange kvinder!
I stället för att kvinnorna skulle få rösta så kom 1902 ett förslag till riksdagen om att “gifta män skulle få rösta 2 gånger, en för sig och en för sin fru”. Detta retade upp många kvinnor!
Nu tog kampen for stemmeret til kvinder for alvor fart! I 1903 startede “Landsforeningen for kvinders politiske stemmeret”. I 1917 havde de 17.000 medlemmer!
Nu hade kampen för den kvinnliga rösträtten tagit fart på allvar! 1903 bildades “Landsföreningen för kvinnans politiska rösträtt”. 1917 hade de 17000 medlemmar!
Det var ikke før 1919, at kvinderne fik stemmeret, efter mere end 35 års kamp! I 1921 var det første valg, hvor kvinder kunne stemme!
Det var inte förrän 1919 som kvinnorna fick rösträtt, efter mer en 35 års kamp! 1921 var första gången kvinnor fick vara med och rösta!
I 1921 kunne mænd og kvinder, som var fyldt 23 år og havde en ren straffeattest og mænd, som havde haft militærtjeneste, stemme.
1921 fick män och kvinnor rösta som fyllt 23 år, var ostraffade och männen skulle ha gjort militärtjänst. 1922 togs kravet om att männen skulle ha gjort militärtjänst bort.
Fra 1937 måtte man også stemme, selvom man havde været straffet for noget. I 1945 måtte alle svenske statsborgere stemme, når de var fyldt 21 år.
1937 fick man rösta även om man hade varit straffad på något sätt. År 1945 fick alla svenska medborgare rösta om de fyllt 21 år.
Idag (2018) får alla svenska medborgare rösta om de fyllt 18 år.
Verdensmål nr. 5 handler om ligestilling mellem kønnene. I Sverige er der lige rettigheder for mænd og kvinder. Er der det i dit land, og hvor gammel skal man være, for at man må stemme der?
Globala målet nr 5 handlar om jämställdhet mellan könen. I Sverige är det lika rättigheter för män och kvinnor. Är det så i ditt land och hur gammal måste man vara för att få rösta?
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh: S1: Sasha Vinčić - flickr.com S4: Porträtt- och Biografi-album öfver 1897 års Riksdags Andra Kammare S6: Yabosid - commons.wikimedia.org - (1918-20) S8: Okänd fotograf - (1957) - commons.wikimedia.org S10: Emil Åberg - (1900) - commons.wikimedia.org S12: Marinmuseum, Karlskrona - (1917) - commons.wikimedia.org S14: Ellquist, O - commons.wikimedia.org S16: Nordiska Museet - (1918) S18: Haboportalen.se - (1919) S20: Okänd fotograf S22: Folkpartiet Liberalerna Göteborg - flickr.com S24: Håkon Dahlström - flickr.com