da
Aftur í leit
Skipta um
tungumál
tungumál
daSæler
Puisit
Helga Dögg Sverrisdóttir
þýtt á grænlenska frá Agapeta Skifte
4
Sæler findes i alverdens have. Det kommer an på arten, hvor de befinder sig. Nogle arter holder til ved stranden i Island.
Imarpassuarni puiseqarpoq. Sorliuneri suminngaaneernerisa paasinarsisittarpai. Puisit ilai Islandimi sissamiittarput.
6
Sæler er store dyr. Det er arten, som bestemmer, hvor lange og tunge de er. Hannen i Island hedder “brimill” og hunnen hedder “urta”. Når hunnen føder unger hedder det at “kæpa” på islandsk. Ungen hedder “kópur”.
Puisit angisuujusarput. Sorliuneri apeqqutaallutik qanoq angitigineri qanorlu oqimaatsigineri paasineqartarput. Islandimi angutiviaq “brimill”immik taaguuteqarpoq arnaviarlu “urta”. Arnaviaq piaqqigaangat taasarpaat “kæpa”. Piariaq taaneqartarpoq “Kópur”.
8
Hvert år tæller man sæler i Island. Museet for sæler, "Selasetrið", har opsyn med tællingen. Frivillige kommer fra hele verden og tæller dyrene.
Islandimi ukiut tamaasa puisinik kisitsisoqartarpoq. Katersugaasiviup Selasetrió kisitsineq isumagisarpaa. Nunani allaniik piumassutsiminnik kisitseqataajartortut takkuttarput.
10
Spættet sæl. Hannen bliver 1,5 til 2 m lang og vejer omkring 100-150 kilo. Hunnen er lidt mindre. Sælen lever på norddelen af Stillehavet, Nordatlanterhavet og Østersøen. Den er den mest almindelige sælart i Island.
Allattooq. Angutiviaq 1,5-miit 2 m takisitigilertarpoq 100-150 kg miss oqimaatsigilertarpoq. Arnavissat mikinerusarput. Manerassuup avannarpasissuani najugaqarput, Atlantikup avannaani aamma Østersømi. Taanna puisi Islandimi nalinginnaavoq.
12
Ringsæl er udbredt på begge sider af Nordatlanterhavet. Den er tit forbi Island. Den er omkring 120-130 cm og kan blive op til 100 kg. Hannen er større end hunnen.
Ussuk Atlantikup avannaani siammarsimavoq. Islandi eqqaqquttaqaa. 120 -130 cm takitigisarpoq 100 kg-nik oqimaatsigilersinnaalluni. Angutiviaq arnavissaminngaaniit anginerusarpoq.
14
Gråsælen er en stor sæl. Den findes på begge sider af Nordatlanterhavet. Gråsælen findes i Island. En voksen gråsæl kan blive op til 3 m lang og 300 kg, men hunnen bliver højst 2 m lang og 180 kg.
Puisi qasertoq. Atlantikup avannaani uumasuuvoq. Islandimi takussaavoq. Inersimasoq 3 m tikillugu takissuseqarsinnaavoq 300 kg-nillu oqimaatsigilersinnaalluni, arnaviarli annerpaamik 2 m angissuseqarsinnaavoq 180kg-illu oqimaatsigilersinnaalluni.
16
Grønlandssælen er ca. 170-180 cm lang, når den er fuldvoksen og 120-140 kg tung. Grønlandssælen opdeles i tre arter alt efter, hvor de føder ungerne. Størstedelen holder til ved Labrador, Newfoundland og St. Lawrence bugt.
Aataarsuit 170-180 cm takitigilersinnaapput, inerilluaraangamik 120-140 kg-nik oqimaatsigilersinnaallutik. Aataarsuit pingasunngorlugit aggulunneqartarput, sumi piaqqisarneri apeqqutaallutik. Amerlanerpaat Labradori missaaniittarput, Newfoundland aamma St.Lawrence kangerliumanerani.
18
Klapmydsen. En voksen han er 2,5 til 3 m lang og vejer op til 300-400 kg, men hunnen er mindre, 2-2,4 m og vejer 160-230 kg. Klapmydsen er en havsæl og kommer kun i land, når den er syg.
Natsersuaq. Angutiviaq inersimasoq 2,5-3 m takitigilersinnaavoq, arnaviaq mikineruvoq, 2-2,4 m. 160-230kg-nik oqimaatsigilersinnaalluni. Immami uumasuuvoq, napparsimaleraangamili nunamut qaqisarpoq.
20
Remmesæl kaldes også “granselur” eller “kampur” på islandsk. Den er 2-2,5 m lang og op til 360 kg tung. Den ses sjældent ved Island. Remmesæl holder sig i den nordlige halvkugle.
Ussuk. Islandimiusut “granselur” imal. ”Kampur” taaneqartarpoq. 2-2,5 m takitigisinnaavoq 360 kg-nik oqimaatsigilersarluni. Islandip sineriaani akuttusuumik takuneqartarpoq. Ussuk nunarsuup avannarpiaani najugaqarpoq.
22
Illit nammineerlutit puisimik takunikuuit? Puisit angutivissat, arnavissat piaqqalluunniit illit nunanni taaguuteqarpat?
Sæler
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Govvá/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Fotod/ Bil/ Photo:
S1: Carsten Strecker - commons.wikimedia.org
S4: Boyd Amanda, USFWS - pixnio.com
S6: François Xavier TESTU - flickr.com
S8: Yummifruitbat - commons.wikimedia.org
S10: Marcel Burkhard - commons.wikimedia.org
S12: NOAA Fisheries - commons.wikimedia.org
S14: Trisha M Shears - commons.wikimedia.org
S16: Cephas - commons.wikimedia.org
S18: Ziko van Dijk - commons.wikimedia.org
S20: Allan Hopkins - flickr.com
S22: Oarranzli - flickr.com
© 2022 atlantbib.org
X