da
Aftur í leit
Skipta um
tungumál
tungumál
daklStemmeretten i Sverige
Svenskit Taasisinnaatitaanerat
Filippa Ryttergard, Östergårddskolan
þýtt á grænlenska frá Hanne Christensen
4
I 1900-tallet fik mænd mulighed for at stemme, men ikke kvinder. Mændene skulle tjene en vis mængde penge hvert år, for at måtte stemme. Det var kun 8%, som kunne stemme på det tidspunkt.
1900-jukkunni angutit kisimik qinersisinnaatitaapput. Arnalli qinersisinnaatitaanngillat. Angutit qinersisinnaassagunik ukiut tamaasa aningaasanik katersisariaqartarput. Tamatumani nalaani taamaallaat 8% -iinnaat qinersisinnaapput.
6
I 1909 måtte man stemme, når man var fyldt 24 år. Man skulle også være gældfri i tre år og have været i militæret.
1909-mi 24-nik ukioqalereersimagaanni qinersisinnaatitaapput. Kiisalu Ukiuni pingasuni akiitsoqarsimanngikkaanni sakkutuujoreersimagaannilu qinersisinnaatitaapput.
8
I 1909 måtte du ikke stemme, hvis du havde været gået konkurs eller havde modtaget fattighjælp på et tidspunkt.
1909-mi qinersisinnaanngilatit akiliisinnaajunnaarsimaguit immaqaluunniit ikiuutisisaruit.
10
Kvinderne begyndte at kræve stemmeret i slutningen af 1800-tallet, men det lykkedes ikke.
Arnat 1800-jukkunni qinersisinnaanissaminnik kissaateqarput, Iluatsinngilarli.
12
I stedet for at kvinderne fik stemmeret, kom der i 1902 et forslag i Riksdagen om, at gifte mænd kunne stemme to gange - én stemme for sig selv og én stemme for sin kone. Dette provokerede mange kvinder!
Arnat qinersisinnaannginnerisa kinguneraa 1902-mi Inatsisiliortuniit siunnersuutigineqarmat angutit nuliallit marloriarlutik qinersisinnaalissasut. Siulleq nammineq qinersissutigissavaat, aappaalu nuliaasumit qinersinerussalluni. Tamanna arnarpassuarnit aalassassutigineqarpoq.
14
Nu tog kampen for stemmeret til kvinder for alvor fart! I 1903 startede “Landsforeningen for kvinders politiske stemmeret”. I 1917 havde de 17.000 medlemmer!
Massakkullu arnat qinersisinnaatitaalernissaat sukataarutigineqalerpoq. 1903-mi nuna tamakkerlugu arnat politikkimi qinersisinnaanermut ilaasortaaffiat ingerlanneqalerpoq. Ukioq 1917-imi 17.000-nik ilaasortaqalereersimapput.
16
Det var ikke før 1919, at kvinderne fik stemmeret, efter mere end 35 års kamp! I 1921 var det første valg, hvor kvinder kunne stemme!
1919-ip kingorna aatsaat qinersisinnaanngorput. Ukiut 35-it sorsoreerlutik 1921-mi arnat siullermeerlutik qinerserngaarput.
18
I 1921 kunne mænd og kvinder, som var fyldt 23 år og havde en ren straffeattest og mænd, som havde haft militærtjeneste, stemme.
Ukioq 1921 arnat angutillu 23-leereersimasut qinersisinnaalerput. Angutillu aamma sakkutuujusimasut kiisalu pinerlisimanngitsut kisimik qinersisinnaallutik.
20
Fra 1937 måtte man også stemme, selvom man havde været straffet for noget. I 1945 måtte alle svenske statsborgere stemme, når de var fyldt 21 år.
1937-miit pinerluuteqarsimagaluilluunniit Qinersisinnaalerput. 1945-mi kikkulluunniit 21-leereersimasut Svenskisut innuttaassusillit qinersisinnaanngorput.
22
Ullumikkut 2018 Svenskisut innuttaassusillit 18-ileerersimasut tamarmik qinersisinnaapput.
24
Verdensmål nr. 5 handler om ligestilling mellem kønnene. I Sverige er der lige rettigheder for mænd og kvinder. Er der det i dit land, og hvor gammel skal man være, for at man må stemme der?
Nunarsuatta anguniagaa nr.5 tassaavoq naligiissitaaneq arnaaneq angutaaneq apeqqutaatinnagu. Sverigemi angutit arnallu naligiissitaapput. Aamma Ilissi nunassinni taamaappa? Qassinik ukiullit qinersisinnaatitaappat?
Stemmeretten i Sverige
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh: S1: Sasha Vinčić - flickr.com S4: Porträtt- och Biografi-album öfver 1897 års Riksdags Andra Kammare S6: Yabosid - commons.wikimedia.org - (1918-20) S8: Okänd fotograf - (1957) - commons.wikimedia.org S10: Emil Åberg - (1900) - commons.wikimedia.org S12: Marinmuseum, Karlskrona - (1917) - commons.wikimedia.org S14: Ellquist, O - commons.wikimedia.org S16: Nordiska Museet - (1918) S18: Haboportalen.se - (1919) S20: Okänd fotograf S22: Folkpartiet Liberalerna Göteborg - flickr.com S24: Håkon Dahlström - flickr.com
© 2018 atlantbib.org
X