tungumál
Eva-Lotta Berntsson och Lisa Borgström
þýtt á íslensku frá Magni Hjaltason, Sara Dögg Hilmisdóttir & Jón Marteinn SveinssonOrdet advent er det samme som ankomst. Det er Jesusbarnet, som skal komme, og det er derfor vi fejrer jul.
Orðið aðventa er það sama og aðkoma. Það er barnið Jesús sem kemur, og það er þess vegna sem við höldum jól.
Når vi fejrer Lucia den 13. december, så fejrer vi Sankta Lucia, som var en helgen, der levede i Syrakus i Italien.
Við fögnum Lucia þann 13. desember, þá fögnum við Sankta Lucia sem var dýrlingur og bjó í Syrakusa á Ítalíu.
Lussekat/ lussebolle er et svensk brød af hvede, som er knyttet til Luciadagen. I Sverige har man spist brunkager siden 1300-tallet.
Lusseköttur eða lussebolla er sænskt bakkelsi úr hveiti sem hefur sterka tengingu við Lusíuhelgina. Í Svíþjóð hafa menn étið piparkökur frá því um 1300.
Man ved, at det første juletræ blev taget ind i hjemmet i midten af 1700-tallet her i Sverige. Man pynter med lys, kugler og en stjerne i toppen.
Um miðja átjándu öld voru fyrstu jólatrén tekin inn á heimili hér í Svíþjóð. Þau eru skreytt með kertum, kúlum og stjörnu á toppnum.
På hallandske juleborde finder man juleskinke, grønkål, pølse, kødboller, sild, ribben, ludfisk og “Janssons fristelse” (gratin).
Á hollensku jólaborði er jólaskinka, grænkál, pylsa, kjötbollur, síld, rif, fiskur og freistingar Jansons.
Forskellige former for chokolade, karamel/knas og marcipan er normalt på julens slikbord. At lave sit eget juleslik er normalt til jul og noget børn kan deltage i.
Ýmsar gerðir af súkkulaði, karamellu og marsípan eru algeng á jólakonfekt borðum. Framleiðsla á eigin jólasælgæti er algeng fyrir jólin og eitthvað sem börnin geta tekið þátt í.
Julemanden med skæg og lang rød frakke og en sæk fuld af julegaver har fandtes i Sverige i over 100 år.
Jólasveinn með skegg og í síðum rauðum frakka með sekk fullan af jólagjöfum hefur verið til í Svíþjóð í yfir 100 ár.
For længe siden gav man gaver til jul. Man “klappede” (bankede) på døren og kastede gaven ind, og derfra kommer ordet “julklapp” (julegave).
Fyrir löngu síðan gáfu menn gjafir á jólatímanum. Menn bönkuðu á dyrnar og köstuðu gjöfinni inn og þaðan kemur orðið jólagjöf.
Aftenen den 23. december kaldes for “uppesittarkväll”. Da forbereder mange juleaften ved at lave julemad, pynte juletræet, pakke julegaver ind og skrive julegaverim.
Kvöldið þann 23. desember heitir Þorláksmessa. Þá undirbúa margir aðfangadagskvöld með því að elda jólamatinn, skreyta jólatréð, pakka inn gjöfum og skrifa jólakort.
Det vand man har kogt juleskinken i bruges til “Dyp i gryden”. Man dypper brød i vandet juleaften. Juleaften kaldes for “Dyppedagen”.
Seyðið sem kemur þegar jólaskinkan er elduð er notað sem "ídýfa í potti". Maður dýfir brauði í seyðið á aðfangadagskvöldi. Aðfangadagur kallast ,,ídýfudagurinn”.
De fleste af os venter på at gå ind i det nye år. Vi skyder raketter af og ønsker hinanden Godt Nytår.
Flest okkar hafa tilhneigingu til vaka inn í nýja árið. Við skjótum upp flugeldum og óskum hvort öðru gleðilegs árs.
Foto/Myndir: S1+4+8+10+12+14+20: Lisa Borgström S6: Plum leaves - Flickr.com S16: Jonathan G. Meath S18: Pixabay.com (PDP) S22: Jane Mejdahl S24: Patrik Neckman