Aftur í leit
Skipta um
tungumál
tungumál
Fregatten Jylland - verdens lengste treskip
Fregatten Jylland - tingerlaataannallit nunarsuarmi takinersaat
Stefan Nielsen
þýtt á grænlenska frá Agapeta S. Jensen
4
Fregatten Jylland er verdens lengste treskip som fortsatt er bevart. Det er 71 meter langt og nesten 14 meter bredt. Skipet ble sjøsatt 20. november 1860.
Fregattaen Jylland nunarsuarmi tingerlaataannalinni takinersaavoq suli pigineqartoq. 71meterisut takitigivoq 14 meteringajaallunilu sanimut. 20. November 1860- mi singinneqaqqaarpoq.
6
Fregatten Jylland var det tredje av fire planlagte skip i Niels Juel-klassen. De andre het ´Niels Juel´, ´Fregatten Sjælland´ og ´Peder Skram´.
Fregatten Jylland Niels-Juelip sananiarlugit pilersaarutaani sisamaasuni pingajuusoq. Allat tassaapput ‘Niels Juel’, ‘Fregatten Sjælland’ aamma ‘Peder Skram’.
8
Fregatten ble bygd som både seilskip og dampskip. Det hadde tre master med 29 seil og en dampmotor med 400 HK.
Fregatti sananeqarami tingerlaatersortutut aalamillu ingerlateqartussatut sanaajuvoq. Pingasunik napparuteqarpoq 29-nik tingerlaasersinnaalluni ataatsimillu aalamik ingerlateqartumik 400hk sakkortugisumik motoreqarluni.
10
På det tidspunktet var det flåtens raskeste skip. Det kunne seile opp til 15 knop (27 km/t).
Taamanikkut imarsiornermi umiarsuit sukkanersarivaat. 15 knob tikillugu sukkatigisinnaagami (27km/t).
12
Fregatten hadde et mannskap på 437 mann som arbeidet i skiftlag: 4 timers arbeid, 4 timers søvn og 4 timer til mat og avslapping. De yngste var 14 år og ble kalt “krutt-aper”, fordi de skulle hente krutt.
Fregatti 437-nik paarlakaajaattunik inuttaqarpoq. Nal. ak sisamat sulereerunik nal.ak sisamat sinissapput aamma nal. ak sisamat nerinermut qasuersernermullu atorneqartarlutik. Sulisuni nukarliit 14-nik ukioqartarput taaneqartarlutik “krudtaber” paassanik aallertartuummata.
14
Umiarsuaq 44-nik qamutileqarpoq. 30-nik svenskinik savimminernik qamutileqarluni allallu 14-t.
16
1862- mi umiarsuaqSavalimmiuniippoq aammalu nunarsuarmi saqqummersitsinersuarmut Londonimi peqataalluni.
18
I 1864 ble det krig mellom Danmark på den ene siden og Preussen og Østerrike på den andre. Krigen het den 2. Slesviske krigen. Fregatten var med på ´Slaget ved Helgoland´ den 9. mai.
1864- mi Danmark Preussenimut Østrigimullu sorsulerpoq. Slesviskit sorsuunnerisa aappaannik taaneqartumik. Fregatten aamma Helgoland-mi sorsuunnermut 9. maj peqataavoq.
20
Sjøslaget varte i to timer, og Jylland avfyrte 611 skudd. Det ble skutt hull i siden på fregatten Jylland, og Danmark mistet 14 mann i alt. Disse ble begravet i Kristiansand i Norge.
Immami saassussineq nal.ak marlunnik sivisussuseqarpoq. Jyllandi 611-riarluni qamutilissimavoq. Fregatten Jyllandip saneraa putuneqarpoq Damarkilu inunnik 14-nik annaasaqarpoq, taakkulu Kristansandimi Norgemiittumi tamarmik ilineqarput.
22
Danmark vant sjøslaget, men tapte krigen. Danmark mistet Slesvig-Holstein i Nord-Tyskland og helt opp til Kongeåen i Sønderjylland.
Danmark immami saassussinermi ajugaavoq, kisianni sorsuunnermi ajorsarluni, taamaalilluni Danmarkip Slesvig-Holsten (Tysklandip avannaa) -avunga Kongeåen-p (Sønderjylland) annaavaa.
24
Fra 1874-1886 fungerte fregatten som kongeskip for kong Christian den 9. Han besøkte både Island, Færøyene og Russland med skipet.
1874-1886 Umiarsuaq kunngit Christian qulingiluaata umiarsuarivaa. Kunngi Savalimmiut aamma Ruslandi taassuminnga tikeraartarpai.
26
Fra 1936-1959 lå fregatten i København. Her fungerte det som hotellskip for barn fra landsbygda som var på leirskole i København.
1936-miit 1959-mut umiarsuaq Københavnimiippoq. Tassaniinnerani atuartut Københavnip eqqamiuilu atuarnerminni “aallaarsimaarfigisarpaat”.
28
I 1960 kom fregatten Jylland til Ebeltoft, hvor den ligger i dag. Etter mange års restaurering kunne skipet innvies som museum i 1994.
1960-mi umiarsuaq Jyllandimut Ebeltoftimut pivoq. Suli ullumikkut tassaniippoq. Ukiorpassuit nutarterneqareerluni 1994- mi katersugaasivittut ammarneqarpoq.
30
Illit nunagisanni umiarsuarmik tusaamasamik peqarpa?
Fregatten Jylland - verdens lengste treskip
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh: S1+10: Carl Locher - 1876+1877 - commons.wikimedia.org S4: www.fregatten-jylland.dk S6+12: Christian Mølsted - 1862-1930 - commons.wikimedia.org S8+14+30: Stefan Åge Hardonk Nielsen S16+18: Carl Dahl (1812-1865) - commons.wikimedia.org S20: Josef Carl Berthold Puettner (1821-1881) - commons.wikimedia.org S22: NordNordWest - commons.wikimedia.org S24: Laurits Regner Tuxen (1853-1927) - commons.wikimedia.org S28: Mdj - commons.wikimedia.org Se mere: www.fregatten-jylland.dk
© 2017 atlantbib.org
X