Skipta um
tungumál
Fregatten Jylland - tingerlaataannallit nunarsuarmi takinersaat
Fregatten Jylland - verdens lengste treskip

Stefan Nielsen

þýtt á bókmál frá Ellen Birgitte Johnsrud
3
4

Fregattaen Jylland nunarsuarmi tingerlaataannalinni takinersaavoq suli pigineqartoq. 71meterisut  takitigivoq 14 meteringajaallunilu sanimut. 20. November 1860- mi singinneqaqqaarpoq.

Fregatten Jylland er verdens lengste treskip som fortsatt er bevart. Det er 71 meter langt og nesten 14 meter bredt. Skipet ble sjøsatt 20. november 1860.

5
6

Fregatten Jylland Niels-Juelip sananiarlugit pilersaarutaani  sisamaasuni pingajuusoq. Allat tassaapput ‘Niels Juel’, ‘Fregatten Sjælland’ aamma ‘Peder Skram’.

Fregatten Jylland var det tredje av fire planlagte skip i Niels Juel-klassen. De andre het ´Niels Juel´, ´Fregatten Sjælland´ og ´Peder Skram´.

7
8

Fregatti sananeqarami tingerlaatersortutut aalamillu ingerlateqartussatut sanaajuvoq. Pingasunik napparuteqarpoq 29-nik tingerlaasersinnaalluni ataatsimillu aalamik ingerlateqartumik 400hk sakkortugisumik motoreqarluni.

Fregatten ble bygd som både seilskip og dampskip. Det hadde tre master med 29 seil og en dampmotor med 400 HK.

9
10

Taamanikkut imarsiornermi umiarsuit sukkanersarivaat. 15 knob tikillugu sukkatigisinnaagami (27km/t).

På det tidspunktet var det flåtens raskeste skip. Det kunne seile opp til 15 knop (27 km/t).

11
12

Fregatti 437-nik paarlakaajaattunik  inuttaqarpoq. Nal. ak sisamat sulereerunik nal.ak sisamat sinissapput aamma nal. ak sisamat nerinermut qasuersernermullu atorneqartarlutik. Sulisuni nukarliit 14-nik ukioqartarput taaneqartarlutik “krudtaber” paassanik aallertartuummata.

Fregatten hadde et mannskap på 437 mann som arbeidet i skiftlag: 4 timers arbeid, 4 timers søvn og 4 timer til mat og avslapping. De yngste var 14 år og ble kalt “krutt-aper”, fordi de skulle hente krutt.

13
14

Umiarsuaq 44-nik qamutileqarpoq. 30-nik svenskinik savimminernik qamutileqarluni allallu 14-t.

Skipet hadde 44 kanoner i alt. 30 svenske jernkanoner og 14 andre.

15
16

1862- mi umiarsuaqSavalimmiuniippoq aammalu nunarsuarmi saqqummersitsinersuarmut Londonimi peqataalluni.

I 1862 var skipet på Færøyene og var med på verdensutstillingen i London.

17
18

1864- mi Danmark Preussenimut Østrigimullu sorsulerpoq. Slesviskit sorsuunnerisa aappaannik taaneqartumik. Fregatten aamma Helgoland-mi sorsuunnermut 9. maj peqataavoq.

I 1864 ble det krig mellom Danmark på den ene siden og Preussen og Østerrike på den andre. Krigen het den 2. Slesviske krigen. Fregatten var med på ´Slaget ved Helgoland´ den 9. mai.

19
20

Immami saassussineq nal.ak marlunnik sivisussuseqarpoq. Jyllandi 611-riarluni qamutilissimavoq. Fregatten Jyllandip saneraa putuneqarpoq Damarkilu inunnik 14-nik annaasaqarpoq, taakkulu Kristansandimi Norgemiittumi tamarmik ilineqarput.

Sjøslaget varte i to timer, og Jylland avfyrte 611 skudd. Det ble skutt hull i siden på fregatten Jylland, og Danmark mistet 14 mann i alt. Disse ble begravet i Kristiansand i Norge.

21
22

Danmark immami saassussinermi ajugaavoq, kisianni sorsuunnermi ajorsarluni, taamaalilluni Danmarkip Slesvig-Holsten (Tysklandip avannaa) -avunga Kongeåen-p (Sønderjylland) annaavaa.

Danmark vant sjøslaget, men tapte krigen. Danmark mistet Slesvig-Holstein i Nord-Tyskland og helt opp til Kongeåen i Sønderjylland.

23
24

1874-1886 Umiarsuaq kunngit Christian qulingiluaata umiarsuarivaa. Kunngi Savalimmiut aamma Ruslandi  taassuminnga tikeraartarpai.

Fra 1874-1886 fungerte fregatten som kongeskip for kong Christian den 9. Han besøkte både Island, Færøyene og Russland med skipet.

25
26

1936-miit 1959-mut umiarsuaq Københavnimiippoq. Tassaniinnerani atuartut Københavnip eqqamiuilu atuarnerminni “aallaarsimaarfigisarpaat”.

Fra 1936-1959 lå fregatten i København. Her fungerte det som hotellskip for barn fra landsbygda som var på leirskole i København.

27
28

1960-mi umiarsuaq Jyllandimut Ebeltoftimut pivoq. Suli ullumikkut tassaniippoq. Ukiorpassuit nutarterneqareerluni 1994- mi katersugaasivittut ammarneqarpoq.

I 1960 kom fregatten Jylland til Ebeltoft, hvor den ligger i dag. Etter mange års restaurering kunne skipet innvies som museum i 1994.

29
30

Illit nunagisanni umiarsuarmik tusaamasamik peqarpa?

Fregatten Jylland - tingerlaataannallit nunarsuarmi takinersaat

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo:
S1+10: Carl Locher - 1876+1877 - commons.wikimedia.org
S4: www.fregatten-jylland.dk
S6+12: Christian Mølsted - 1862-1930 - commons.wikimedia.org
S8+14+30: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S16+18: Carl Dahl (1812-1865) - commons.wikimedia.org
S20: Josef Carl Berthold Puettner (1821-1881) - commons.wikimedia.org
S22: NordNordWest - commons.wikimedia.org
S24: Laurits Regner Tuxen (1853-1927) - commons.wikimedia.org
S28: Mdj - commons.wikimedia.org

fregatten-jylland.dk
Forrige side Næste side
X