![](https://atlantbib.org/sites/default/files/logo_0.png)
Aftur í leit
Louise Hermansen Starup & Laura Marie Salling Sørensen
Danmarks nationalfugl er knopsvanen. Det har den været siden 1984. Man kan finde knopsvanen overalt i Danmark.
Næbbet er orange med en sort knop ved panden. Dens undernæb samt ben og fødder er sorte.
Knopsvanen er en tavs fugl. Den siger ikke meget. På engelsk hedder den ligefrem ”mute swan”, som betyder ”stum svane”.
I slutningen af april måned lægger hunnen 5-8 grå-grønne æg. Det er hunnen, som ruger, mens hannen hele tiden holder vagt. Det tager ca. 5 uger at udruge æggene.
Ungerne bliver sammen med forældrene, indtil de er omkring 4 måneder gamle. Så kan de flyve og er klar til at forlade forældrene.
De unge knopsvaner er gråbrune. Når de bliver omkring et år gamle, begynder de at få hvide pletter. Men de får først helt hvide fjer, når de er to år gamle.
Knopsvanen lever mest af vandplanter. Hvis knopsvanen henter maden på dybt vand, vender den enden i vejret og strækker halsen.
Somme tider kan man også se knopsvaner gå på land for at spise græs på marker og fugtige enge.
Knopsvanen optræder også i et eventyr af H.C. Andersen. Det hedder “Den grimme ælling”.