da
Aftur í leit
Skipta um
tungumál
tungumál
daAlt om tænder
Kigutit
Sara Alawad, Nilla Haga och Masa Ismail - Östergårdsskolan, Halmstad
þýtt á grænlenska frá Agapeta S. Jensen
4
Det hvide på dine tænder kaldes emalje. Emaljen er det hårdeste materiale i din krop. Emaljen sørger for, at dine tænder ikke bliver slidte, som en beskyttelse for tandbenet.
Kigutit qaqortortaat sikassaammik taaneqartarpoq. Taanna timinni sananeqaatinni manngernersaavoq. Sikassaatip kigut nungullarnaveersaartarpaa, mannguanullu illersuutaalluni.
6
Tandbenet er meget hårdere end dit skelet. Emaljen og tandbenet er det, vi kalder tanden.
Kigutip manngua saanermik manngerneruvoq. Kigutip manngua sikassaallu ataatsimut taasarparput kigummik.
8
Inde i tanden findes pulpa, som består af nerve-bindevæv og blodkar. Pulpa er følsomt, og det er derfor, du har brug for bedøvelse, når du er ved tandlægen.
igutip iluaniippoq pulpa, taanna sianiutinik akoqarpoq. Pulpa misikkarissuuvoq, taamaammat kigutileritikkaangatta qeritinneqaqqaartarpugut.
10
Tænderne sidder fast i kæbebenet med to eller tre rødder. De sidder ikke helt fast, så de kan røre lidt på sig.
Kigutit ikkimmut atapput. Marluk -pingasunik sorlaqarlutik atasarput aalannginnerussagamik.
12
Når du fødes, er dine tænder som små frø i dit kæbeben. Inden du fylder 1 år, kommer dine første tænder. Tænderne kaldes mælketænder.
Inunngoraangatta kigutissagut ikkitsinni soorlumi naasussannguit. Ataatsimik ukioqalertinnak kigutitaareersimasarputit. Kigutit taakkua immuttuutinik taaneqartarput.
14
Når du bliver cirka 12-13 år gammel, har du næsten tabt alle dine mælketænder. Du får nye tænder. Bagerst i munden vokser der fire tænder, som kaldes visdomstænder. De nye tænder har du resten af livet.
12-13-nik ukioqalersinnak immuttuutitit tamaasa taarsereesimasarpatit. nutaanik kigutitaartarputit. Qanitta ilorpasissuani kigutit nutaat sisamat alliartortarput. Taaneqartarput ilissimatussutsip kigutaanik. Kigutitaatit inuunerpit sinnerani kigutigissavatit.
16
Hvis du ikke holder dine tænder rene, giver du bakterierne en chance for at ødelægge dine tænder. For når du spiser noget, nedbryder bakterierne emaljen ved hjælp af en syre, og du får huller i tænderne. Det kaldes for caries.
Kigutitit salittanngikkukkit bakterissat periarfississavatit kigutinnik aserorterinissaanik. Tassami nerigaangavit bakterissat kigutippit sikassaataa mangialersarmassuk qarnup seernatua iluaqutsiullugu, taamalilluni kigut putoqalersillugu. Putoq taaneqartarpoq caries.
18
Hvis du småspiser ofte, kan bakterierne arbejde uforstyrret. Dine tænder har bedst af, at du spiser dine måltider på faste tidspunkter, og børster dem både morgen og aften.
Nererusaartaruit bakterissat akornutissaqanngitsumik ulapissapput. Kigutinnut ajunnginnerussaaq neriffiit aalajangersimasut neriffigisarukkit, aamma ullaakkut unnukkullu kigutit salittarukkit.
20
Illit ullup qanoq ilinerani kigutit salittarpigit?
Alt om tænder
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo:
S1+16+20: ㏄ - Authoritydental.org
S4: Dozenist - commons.wikimedia.org
S6+8: Sam Fentress - commons.wikimedia.org
S10: Descriptive anatomy of the human teeth" (1902) - flickr.com
S12: David Shankbone - commons.wikimedia.org
S14: Tomas Gunnarsson - commons.wikimedia.org
S18: Natalia Ovcharenko - pixabay.com
© 2019 atlantbib.org
X