sprog
Kathrine Lysen, Katrine Skov & Sophus Lorentzen
På 1600-1800 tallet var Danmark en kolonimakt. Danmark hadde bl.a. kolonier i Grønland, Vest-Afrika, India og Karibia (Vestindia).
Danmörk var á tímabilinu 1600-1800 nýlenduveldi. Danmörk átti meðal annars nýlendur á Grænlandi, Vesturafríku, Indlandi og Karabíska hafinu (Vestur- Indíur).
Dansk Vestindia bestod av tre øyer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. De var danske fra 1691-1917.
Dönsku Vestur- Indíur samanstóðu af þrem eyjum: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. Þær voru danskar frá 1691-1917.
I 1672 ble det startet en koloni på Sankt Thomas og i 1718 erobret Danmark Sankt Jan, som ellers tilhørte England. I 1733 kjøpte Danmark Sankt Croix av Frankrike.
1672 er stofnuð nýlenda á Sankt Thomas og 1718 lagði Danmörk Sankt Jan undir sig sem hafði tilheyrt Englandi. 1733 keypti Danmörk Sankt Croix af Frakklandi.
Dansk Vestindia var en del av den berømte “Trekantshandelen”. Danmark byttet klær og våpen til slaver i Afrika, som de fraktet til Vestindia. Her byttet man dem for sukker, tobakk og bomull, som ble fraktet til Danmark.
Dönsku Vestur- Indíur voru hluti af hinni frægu “þríhyrnings verslun”. Danmörk skipti á fötum og vopnum fyrir þræla í Afríku, sem þeir sigldu með til Vestur-Indía. Hér skipti maður á þeim fyrir sykur, tóbak og bómull sem var siglt með til Danmerkur.
Slavene ble bortført fra hjemmene sine. De arbeidet hardt dagen lang og bodde under forferdelige forhold. Noen slaver flyktet fra plantasjene.
Þrælarnir voru teknir frá heimilum sínum. Þeir unnu erfiðisvinnu allan daginn og bjuggu við hræðilegar aðstæður. Sumir þrælar flúðu frá plantekrunum.
Hvis man ble fanget, resulterte det i alvorlige konsekvenser. Noen ble pisket, og for andre vanket det enda verre straff.
Ef maður var gripinn þá hafði það miklar afleiðingar. Sumir voru pískaðir, fyrir aðra var það miklu verra.
Den 3. juli 1848 opphevde den danske generalguvernøren, Peter von Scholten, slaveriet i Vestindia.
Þann 3. júlí 1848 bannaði danski landstjórinn Peter von Scholten þrælahald í Vestur-Indíum.
I gamle Dansk Vestindia kan man bl.a. se Fort Christian og Fort Frederik, som begge ligger i gamle danske byer.
Í gömlu dönsku Vestur- Indíum getur maður meðal annars séð Kristjánsvirki og Friðriksvirki, sem eru bæði í gömlum dönskum bæjum.
De tre øyene ble solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollar. De fleste innbyggerne er etterkommere av slavene. Øyene heter i dag Jomfruøyene (US Virgin Islands).
Eyjarnar þrjár voru seldar Bandaríkjunum 1917 fyrir 25 milljónir dollara. Flestir íbúanna eru afkomendur þræla. Eyjarnar heita í dag Jómfrúreyjar. (US Virgin Islands).
Hovedstaden på Jomfruøyene heter Charlotte Amalie, og det finnes fortsatt mange gatenavn på dansk.
Höðuðborgin á Jómfrúreyjum heitir Charlotte Amalie og það finnast ennþá mörg götuheiti á dönsku.
I dag lever Jomfruøyene av turisme. Det kommer mer enn 2 millioner besøkende hit hvert år.
Í dag lifa Jómfrúreyjar á ferðamannaiðnaði. Það koma meira en 2 milljónir gesta á ári.
Hafa menn átt nýlendur í sögu þíns lands?
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva: S1+24: Sanni Craft S4: George Webster/ 1800 - commons.wikimedia.org S6+22+26: Martin Lie - commons.wikimedia.org S8: Jason Crotty - flickr.com S10: Sémhur - commons.wikimedia.org S12: http://ctlsites.uga.edu S14: Brantz Mayer/ 1854 - commons.wikimedia.org S16: www.virgin-islands-history.org S18: N2theBlue - commons.wikimedia.org S20: Jerry Woody - commons.wikimedia.org