da
Tilbage til søgning
Skift
sprog
sprog
daSavalimmiuni savat
Får på Færøerne
1. og 2. flokkur í Skúlanum við Streymin
Oversat til dansk af June-Eyð Joensen
4
Savalimmiormiut oqariartaasitoqaat tassaavoq: “Savap qiviua tassa savalimmiut kuultiat”. Savalimmiut 70 tusind-tit missaani savaqarpoq. Savat savalimmiormiunut pingaarutilerujussuupput, tassani atisaralugillu nerisarigamikkit.
Et gammelt færøsk ordsprog hedder: “Uld er Færøernes guld”. Der findes ca. 70.000 får på Færøerne. Får har altid haft stor betydning for færinge, fordi de både bruges til mad og tøj.
6
Nunanit avannaamioqatigiinnit ukioq 800 miss. Savalimmiut tikinneqaqqaarmatali savalimmiut qeqertaanni savaqarsimavoq. Savat siulliit maannakkut skotlandimi qeqertat ilaanni St.Kildami savanut eqqaanartuupput. Soay- nut.
Allerede da nordboerne kom til Færøerne i 800-tallet fandtes der mange får på øerne. Den oprindelige fårerace var lille og mindede om de specielle Soay-får, som endnu lever på den skotske øgruppe St. Kilda.
8
Savalimmiormiut katersugaasivianni takuneqarsinnaapput savat Dimon-t. Savat taakku savat qeqertaaqqami Dimonimi nungunneqarput ukioq 1860-p misaani.
På Færøernes Nationalmuseum kan du se de såkaldte Dimon-får. De sidste oprindelige får opholdt sig på øen Lille Dimon men blev aflivet omkring år 1860.
10
1600- kunni savarpassuit toqorarsimapput. Taamaalilluni allaat Islandimiit, Shetlandip qeqeqertaanniit Orkeyllu qeqertaanniit nuussisoqartariaqarluni.
Der var mange får som døde i 1600-tallet. Det gjorde, at man importerede andre fåreracer fra Island, Shetlandsøerne og Orkneyøerne.
12
Savalimmiormiut savaat Norgemi savanut “spælsau” eqqaanartuupput. Islandimiut savaalu qanigisariillutik. Taakkua immikkuullarequtigaat pamiui naatsuugamik.
De færøske får minder om en fårerace i Norge, som kaldes for “Spælsau”. Fårene i Island er også nært beslægtede med dem. Det specielle ved denne fårerace er, at de har korte haler.
14
Savalimmiuniinnertik malunnartoqartinngilaat. Ukiukkut nillerpallaarneq ajormat, aputeqaraanga aput kiliorlugu nerisinnaasarput.
Får trives godt på Færøerne. Vintrene er milde, og selv når der ligger sne, kan de skrabe sig ned til noget at spise.
16
Savat ivigartortuupput taamaalillutik mangiartortunik taaneqarsinnaallutik. Tassa ivikkat eeqqaariarlugit oriariarlugit tamuasarlugit.
Får spiser græs og de kaldes drøvtyggere. Det vil sige, at de først sluger græsset for derefter at gylpe det op igen for at tygge på det.
18
Piaqqineq upernaakkut pisarpoq. Piaqqat anaanaminni miloqqaartarput. Kingorna ivigartortalersarput allipallattarlutillu. Piaqqat amerlanerit ukiakkut toqorarneqartarput.
Lemning (fødslen) sker om foråret. Lammene dier hos deres mor den første tid, men begynder derefter at spise græs og vokser sig hurtigt store. Allerede om efteråret samme år slagtes de fleste.
20
Sava tamangajavimmi nerineqartarpoq. Iloqutaanut allaat, aavanut niaquanut allaat. Savat toqutat erlaveerlugit peqqumaasivimmi nivingatinneqartarput, neqaata issera anitserlugu, panertillugulu. Qaammatinilu tulleriinni nerisarineqartarluni.
Man kan spise næsten det hele på et får. Også indvolde, blod og fårehovedet. De fleste opskårne kroppe hænges i forrådshuse, så kødet fermenterer og tørrer, og så kan man spise det de følgende måneder.
22
Savap qiviua qissineqartarpoq. Savalimmiormiut savaata qiviua oqortorujussuuvoq lanolin (Orsoq) iluaqutsiullu. Nammineerlunilu eqquisaartuuvoq.
Fåreuld kan man spinde til garn. Færøsk uld er meget varm at have på og indeholder også meget lanolin, som gør, at den er selvrensende.
24
Angutikolooq nassoqartarpoq. Arnavissalli nassoqaratik. Nassunikkaangamillu angutikuluuniit nassukinnerusarput.
Vædderne har horn, mens fårene er hornløse. Hvis et får får horn, er de meget mindre end på vædderen.
26
Savalimmiuni savat
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo:
S1+14: Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S4+10+18: Arne List - flickr.com/ commons.wikimedia.org
S6: Owen Jones - commons.wikimedia.org
S8: Northerner - commons.wikimedia.org
S12: Thomas Mues - commons.wikimedia.org
S16+22: Lisa Borgström
S20: Jan Thomsen
S24+26: Jóannes S. Hansen
© 2020 atlantbib.org
X