![](https://atlantbib.org/sites/default/files/logo_0.png)
Tilbage til søgning
Lasse Bang-Borregaard Frederik Ditlevsen Lukas Maschmann Oliver Olsen - Filipskolen, Amager
Michael Laudrup blev født i 1964. Han voksede op sammen med sin mor Lone, sin far Finn og sin lillebror Brian nær København. Michael startede sin karriere i 1981 i KB (Kjøbenhavns Boldklub).
Familien Laudrup er en kendt familie i Danmark. Mest fordi flere fra familien har spillet professionel fodbold og på landsholdet. Finn Laudrup spillede på landsholdet fra 1965-1979. Han nåede at score 6 mål.
Michael Laudrup er storebror til Brian Laudrup, som er født i 1969. Brian var med til at vinde EM i fodbold i 1992 for Danmark.
Michael Laudrup nåede at spille i otte klubber: KB og Brøndby i Danmark, Lazio og Juventus i Italien, Barcelona og Real Madrid i Spanien, Vissel Kobe i Japan og Ajax i Holland.
Han spillede 479 kampe og scorede 230 mål på klubhold. Han er meget kendt for at lave assists. Han spillede flest kampe for Juventus og Barcelona.
Han vandt mesterskabet med Juventus i 1986. I Barcelona vandt han fire gange i træk fra 1991-1994, og Real Madrid i 1995. Han sluttede med at vinde mesterskabet med Ajax i 1998.
Michael Laudrup spillede 104 kampe for det danske A-landshold og scorede 37 mål. Han blev rigtig kendt i Danmark efter VM i Mexico i 1986. Dette frimærke med ham er fra Paraguay.
Michael Laudrup har vundet prisen som ´Årets fodboldspiller i Danmark´ to gange - 1982 og 1985. I 1993 blev han ´Årets spiller´ i Spanien.
Han startede sin trænerkarriere som assistenttræner for Danmarks landshold i 2000. Siden har han været træner for Brøndby IF, Getafe, Spartak Moskva, RCD Mallorca, Swansea City, Lekhwiya SC og Al-Rayyan SC fra Qatar.
Michael har som træner vundet mesterskabet med Brøndby IF og Lekhwiya SC fra Qatar. Han blev kåret som “Årets træner i Danmark” i 2003 og 2005.
Michael Laudrup har tre børn. Mads, Andreas og Rebecca. Begge drenge har spillet professionel fodbold. Men de har begge sluttet karrieren.
Michael Laudrup kan stadig købes som spiller i spillet ´FIFA 18´ - Her hører han til legenderne.