Bååstede ohtsedh
Tjaeledh
gïele
gïele
At gerast vaksin - puberteturin - kynsbúning
At blive voksen - puberteten
Viktor Hamminge, Erik Wiman och Moltas Karlsson - Östergårdsskolan
Jarkoestamme Nina Zachariassen
4
Tá gentur eru áleið 8-14 ár, koma tær í pubertetin. Gentur verða kynsbúnar fyrr enn dreingir. Puberteturin er tíðin, tá kroppurin menninst frá at vera barn til vaksin.
Når piger er ca 8-14 år, kommer de i puberteten. Piger kommer i puberteten tidligere end drenge. Puberteten er den periode, hvor kroppen udvikles fra barn til voksen.
6
Tá dreingir eru áleið 11-15 ár, verða teir kynsbúnir. Puberteturin setur til dømis gongd í hormonirnar. Teir vaksa skjótari enn vanligt og hár byrjar at vaksa á beinunum, ørmunum, kynsliminum og undir ørmunum.
Når drenge er ca 11-15 år, kommer de i puberteten. Puberteten sætter eksempelvis gang i hormoner. Man vokser hurtigere end sædvanligt og man begynder at få hår på benene, armene, kønsdelene og i armhulerne.
8
Røddin broytist hjá dreingjum, tað merkir at teir fáa eina eitt sindur lættari rødd og hon støkkur, tá teir rópa ella tosa leingi. Tað kann kallast at hava skiftisrødd.
Stemmeforandringer hos drengene betyder, at stemmen bliver lidt lysere og stemmen knækker, når man råber højt eller bare taler længe. Det kaldes, at stemmen går i overgang.
10
Menstruatió, ella mánasjúka er ein bløðing úr lívmóðurini, sum kemur áleið einaferð um mánaðin. Gentur vaksa nógv í pubertetinum.
Menstruation er en blødning fra livmoderen, som kommer ca en gang om måneden. Piger vokser meget hurtigt i højden under puberteten.
12
Hjá dreingjum kemur ein sevja, sum hevur sáðyknur í sær. Tað kann koma fyri, at eitt sindur av sevju kemur út, tá ið tú svevur.
Hos drenge udvikles en væske, som indeholder sædceller. Det hænder, at der kommer lidt væske ud, mens du sover.
14
Tað eru sáðkyknur, ið gera, at vit kunnu fáa børn. Ein til tvær sáðkyknur svimja inn í eggið, sum 9 mánaðir seinni verður til eitt barn.
Det er sædceller, som gør, at vi kan få børn. 1-2 sædceller svømmer ind i ægget, som 9 måneder senere bliver til et barn.
16
Ein vanligur tannáringur hevur tørv á 9-10 tímar av svøvni hvørja nátt. Um svøvnurin verður órógvaður, kann tað hava álvarsligar fylgjur, sum til dømis, at ein ikki lærir nakað í skúlanum, verður smásárur, ella í ringasta føri fær tunglyndi.
En normal teenager har brug for 9-10 timers søvn hver nat. Hvis søvnen forstyrres, kan det få alvorlige konsekvenser, som f.eks at man intet lærer i skolen, bliver irriteret eller i værste fald får en depression.
18
Tað kann vera strævið at verða tannáringur. Kroppurin broytist og kenslurnar skifta nógv. Finn tær hjálp hjá einum vaksnum, ið tú hevur álit á, sum kann hjálpa tær, tá tað er stravnast.
Det kan være hårdt at blive teenager. Kroppen forandres og følelserne går op og ned. Få gerne hjælp ved at tale med en voksen, du er tryg ved, som kan hjælpe dig, når det er hårdest.
20
Hvilke forandringer sker der i kroppen, når man kommer i puberteten?
At gerast vaksin - puberteturin - kynsbúning
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo:
S1: SCA Svenska Cellulosa Aktiebolaget - commons.wikimedia.org
S4+6+8+10+12+20: Piqsels.com
S14: Medicalgraphics.de
S16: Pexels.com
S18: Pxfuel.com
© 2022 atlantbib.org
X