Aftur í leit
Skipta um
tungumál
tungumál
Sápmi /Sameland
Saamit nunaat
Tone Marie Larsen & Anita Dunfjeld Aagård
þýtt á grænlenska frá Agapeta Skifte Jensen
4
Saepmie (Sápmi) er området kor samane tradisjonelt har budd i Noreg, Sverige, Finland og Russland.
Saamit nunaat tassaavoq Norgemi, Sverigemi, Finlandimi Ruslandimilu inissisimasoq.
6
Samene er urfolk fordi dei budde i dette området då konger og statane sine leiarar laga grensene mellom landa i Norden. I Noregs grunnlov står det at staten Noreg er danna på landet til to folk, nordmenn og samar.
Saamit nunap inoqqaarivinik taaaneqartarput, tassa taamani kunngiinit nunallu naalagaanit Nunat avannarliit killeqarfeqalersinneqarmat, tamaani tamaani najugaqarmata. Norgep tunngaviusumik inatsisaani allaqqavoq Norge nunanut marlunnut aveqqasoq, tassa Norgimiut nunaat aammalu Saamit nunaat.
8
Ein veit ikkje kor mange samar det er i verda, men ein trur det finst ca. 50-80 000 samar. Av dei er det ca. 2000 i Russland, 7000 i Finland, 17 000 i Sverige og 40 000 i Noreg.
Ilisimaneqanngilaq Saamit nunarsuatsinni qanoq amerlatiginersut. Ilimagineqarporli 50-80 000-nik missaannik saameqarnissaa. Taakkunannga 2000-it miss. Ruslandimi, 7000-it Finlandimi, 17 000-it Sverigemi 40 000-illu Norgemi.
10
Det finst 9 ulike samiske språk. Det er mange forskjeller mellom språka, slik at det bare er dei som er nærast geografisk som forstår kvarandre. Forskjellane mellom sørsamisk og nordsamisk er litt som mellom norsk og islandsk.
Saamit assigiinngitsunik qulingiluanik oqaaseqarput. Oqaatsit assigiinngissutaat amerlasuujupput, taamaallaat qanitariissut imminnut paasisinnaapput. Saamit kujataaneersut avannaaneersullu oqaasiisa assigiinngissutaat assersuunneqarsinnaavo, soorlu, Islandimiut oqaasii Norgimiulu oqaasiisa assigiinngissutaat.
12
Samanes klær, koftene, viser kor ein sjølv eller familien kjem frå. Samane bruker koftene både når de feirer noko, når nokon blir gravlagte, på møte og når ein vil vise kven ein er.
Saamit atisaasa tujuuluisalu suminngaaneersuuneri ilaqutaaasalu suminngaaneersuuneri nalunaartarpaat. Saamit tujuulutik ullorsiornerminni ilisinerminnilu atortarpaat. Aamma ataatsimoornerni suminngaaneernertik paasitikkusukkaangamikku atortarpaat.
14
Det samiske flagget er felles for alle samane. Dei fire fargane viser at samane bur i fire land. Raud farge symboliserer ilden, grønn symboliserer natur, gul symboliserer sola og den blå symboliserer vatn. Sirkelen symboliserer sola og månen.
Saamit ataatsimut erfalasoqarput. Qalipaataasa assigiinngitsut sisamaasut nalunaarpaat Saamit nunani assigiinngitsuni sisamani najugaqarnerinik. Aappaluttoq innermut, qorsuk pinngortitamut, sungaartoq seqinermut tungujortorlu immamut ilisarnaataapput. Ammalortoq seqinermut qaammaammullu ilisarnaataapput.
16
Samefolkets dag er 6. februar. Denne dagen blei valt fordi 6. februar 1917 var fyrste gong samar frå heile Noreg og nokre frå Sverige samla seg til eit landsmøte i Trondheim for å diskutere samisk rett.
Saamit ullorsiortarfigivaat 6.februar. Ulloq taanna toqqarneqarsimaneranut pissutaavoq, tassa 6.februar 1917-mi siullerpaamik saamit Norgemi tamaneersut saamit Sverigemeersut ilaai Trondheimimi ataatsimooqqaarmata, saamit pisinnaatitaaffiinik eqqartueqatigiinnermi.
18
På byrjinga av 1900-talet hadde ikkje samane dei same rettane som ein har i dag. I Noreg forsøkte myndigheitene å gjøre samane norske, fordi dei meinte at det bare kunne vere eitt språk, eitt folk og ein kultur i Noreg.
1900- kut aallartiilaaneranni saamit pisinnaatitaaffii ullumikkornit allaanerupput. Norgemi oqartussat saamit norgemiunngortikkumasimagaluarpaat isumaqaramik oqaatsit, inuiaat kulturilu Norgemi ataasiusariaqartut.
20
No får mange samiske barn lære samisk på skulen, og ein kan høyre samisk musikk på radioen. På biletet opnar Kong Harald og kronprins Håkon Magnus Sametinget i Noreg.
Massakkut saamit meerartaat atuarfimmi saamisut ilinniartinneqartarput, aamma radiokkut saamit nipilersugaat tusarnaarneqarsinnaapput. Assilissami takuneqarsinnaavoq Kong Harald aamma kronprins Håkon Magnus Sametingi ammaraat.
22
Det finst sameting både i Noreg, Sverige, Finland og Russland. Sametinga arbeider for at samane skal få sikra og utvikla sine språk, sin kultur og sitt samfunnsliv.
Norgemi, Sverigemi, Finlandimi Ruslandemilu sametingeqarpoq. Sametingit oqaatsit, kulturi inuiaqatigiittullu inuunerup ineriartortinneqarnissai qulakkiissavai.
24
Saamit nunaat sumiinnersoq nalunngiliuk?
Sápmi /Sameland
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/Guvvieh: S1: Yevgeny Pashnin - commons.wikimedia.org + Anita Dunfjeld Aagård S1+24: Annamari Molnar - flickr.com S4: Bff - commons.wikimedia.org S6: Julia Velkova - commons.wikimedia.org S8: Karin Beate Nøsterud - commons.wikimedia.org S12+20: Sámediggi Sametinget - flickr.com S10: Ningyou - commons.wikimedia.org S14: Jeltz - commons.wikimedia.org S16: Schrøderarkivet/Sverresborg - commons.wikimedia.org S18: Nasjonalbiblioteket - commons.wikimedia.org S22: Illustratedjc - commons.wikimedia.org
© 2018 atlantbib.org
X