Aftur í leit
Skipta um
tungumál
tungumál
Danskit Indiaaqqat qeqertaataat - danskit oqaluttuaataat
De Dansk Vestindiske øyer - en dansk historie
Kathrine Lysen, Katrine Skov & Sophus Lorentzen
þýtt á nýnorska frá Silje Jerpstad
4
Danmarki 1600- 1800-mut nunasiaateqarpoq. Danmarkip nunasiaatigai uku. Kalaallit nunaat, Afrikap kitaa, India, Caribia (Indiaaqqat).
Danmark var på 1600-1800-tallet ei kolonimakt. Danmark hadde mellom anna koloniar på Grønland, i Vest-Afrika, India og Karibia (Vest-India).
6
Indiaaqqat pingasunik qeqertartaqarput: Sankt Thomas, Sankt Jan aamma Sankt Croix. Danskiupput 1691-miit 1917- mut.
Dansk Vestindia bestod av tre øyer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. Dei var danske frå 1691-1917.
8
1672- mi Sankt Thomas aamma 1718- mi Sankt Jan Danmarkip nunasiaatigilerpai, taakku Englandimit pigineqarsimagaluarput. 1733- mi Danmarkip Sankt Croix Frankrigimit pisiarivaa.
I 1672 vart det starta ei koloni på Sankt Thomas, og i 1718 erobra Danmark Sankt Jan som elles høyrde til England. I 1733 kjøpte Danmark Sankt Croix av Frankrike.
10
Indiaaqqat niuernerni tusaamasaasuni ilaavoq. Danmarki Afrikamut atisat aallaasillu inussiaatinut paarlaattarpaat, inussiaatillu Indiaaqqamukaanneqartarput. Tassani sioraasanik, tupanik bomuldinillu paarlaassissutigineqartarput. Pisiallu Danmarkiliaanneqartarput.
Dansk Vestindia er ein del av den kjende “trekanthandelen”. Danmark bytte tøy og våpen til slavar i Afrika som dei seilte til Vest-India. Her bytte ein dei mot sukker, tobakk og bomull som vart seila til Danmark.
12
Inussiaatit angerlarsimaffiiniit aallarunneqartarput. Ulloq naallugu sulisitaasarput, ajortorujussuarnilu ineqartinneqartarlutik. Inussiaatit ilaat naasorissaasoqarfinniit qimaasarput.
Slavane vart bortførte frå heimane deira. Dei arbeidde hardt dagen land og budde under forferdelege forhold. Nokre slavar flykta fra plantasjane.
14
Qimaasut tigusarineqaraangamik pillarterujussuartarput. Ilaat iperartorneqartarput ilaallu ajornerujussuarmik pillartittarput.
Hvis ein vart fanga fekk det store konsekvensar. Nokre vart piska, andre det som var enda verre.
16
Julip pingajuani 1848 sakkutuut naalaanerata Peter von Scholtenip Indiaaqqani inussiaateqarneq atorunnaarsippaa.
Den 3. juli 1848 vart slaveriet i Vestindia oppheva av den danske generalguvernøren Peter von Scholten.
18
Indiaaqqani takuneqarsinnaapput soorlu makku: Fort Christian aamma Fort Frederik. (illussaarsuit) Danskit illoqarfigisakuini napasut.
I det gamle Dansk Vestindia kan ein mellom anna sjå Fort Christian og Fort Frederik. Dei ligg begge i gamle danske byar.
20
1917- mi USA- mut 25 millioner dollarsilerlugit tunineqarput. Innutaasa amerlanersaat inussiaatinik kingoqqisuupput. Maannakkut qeqertaaqqat ateqalernikuupput, Jomfruøerne (US Virgin Islands).
Dei tre øyene vart solgt til USA i 1917 for 25 millionar dollar. Dei fleste innbyggjarane er etterkommarar av slavane. Øyene heiter i dag Jomfruøyene (US Virgin Islands).
22
Jomfruøernip illoqarfiisa pingaarnersaat ateqarpoq, Charlotte Amalie, sulilu danskit taaguutaannik arlalinni naammattuugassaqarpoq.
Hovudstaden på Jomfruøyene heiter Charlotte Amalie og det er framleis mange vegnamn på dansk der.
24
Ullumikkut Jomfruøerne takornariaqarnermik inuussutissarsiuteqarput. Ukiumut 2 millioner sinnerlugit takornariarneqartarput.
Turisme er det Jomfruøyene lever av i dag. Det kjem meir enn 2 millionar vitjarar i året.
26
Har landet ditt hatt koloniar opp gjennom historia?
Danskit Indiaaqqat qeqertaataat - danskit oqaluttuaataat
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo:
S1+24: Sanni Craft
S4: George Webster/ 1800 - commons.wikimedia.org
S6+26: Martin Lie - commons.wikimedia.org
S8+18+22: Lars Lykke Olesen
S10: Sémhur - commons.wikimedia.org
S12: http://ctlsites.uga.edu
S14: Brantz Mayer/ 1854 - commons.wikimedia.org
S16: www.virgin-islands-history.org
S20: Jerry Woody - commons.wikimedia.org
© 2020 atlantbib.org
X