da
Aftur í leit
Skipta um
tungumál
tungumál
daklIsbjørnen - Grønlands nationaldyr
Nanoq - Kalaallit Nunaata inuiaqatigiittut uumasuni ilisarnaataat
Paarnannguaq Møller Svendsen - Efterskolen Kildevæld
4
Isbjørnen er Grønlands nationaldyr og ses på Grønlands våbenskjold. Isbjørnen findes også i Canada, Svalbard og Rusland.
Nanoq Kalaallit Nunaata inuiaqatigiit uumasoraat aamma Kalaallit Nunaata ilisarnaataaniippoq. Canadami, Svalbardimi kiisalu Ruslandimittaaq nanoqarpoq.
6
En isbjørn kan blive op til 3 m lang og 1,4 m høj. Den kan veje op til 500 kg og er den største bjørneart i verden. Den kan blive op til 30 år gammel i naturen.
Nanoq 3 meterip missaani takissuseqalertarpoq, 1,4 meterimillu portussuseqarsinnaasarluni. 500 kg missaanilu oqimaatsigilersinnaasarpoq aammalu nunarsuarmi nanoqatigiinni tamanit anginersaalluni. Pinngortitamilu ukiunik 30-nik utoqqaassuseqalersinnaalluni.
8
Når isbjørnen bliver født, bliver den kun passet i kort tid af sin mor. Derefter skal den klare sig selv.
Nanoq inunngoraangami sivikitsumik paarineqartarpoq anaanaminit. Kingornalu namminiilertussaavoq.
10
Isbjørnen bliver fra fødslen trænet af sin mor til at overleve. Derfor må den selv klatre op, selvom det er hårdt.
Nanoq inunngornerminiit qanorluunniit qallorfissatigut qaqisinnaajunnaarluni artorsartigigaluarpat nammineertinneqartarpoq. Taamaasilluni anaanaminit nukkassarneqartarpoq ilinniartinneqartarlunilu.
12
Mennesker og dyr anser isbjørnen som farlig. Når de er sultne, kan de komme ind til byerne for at finde mad. Så skal menneskene holde sig indendøre.
Nannut inunnit uumasuniillu uloriagineqartarput. Perlileraangamik nerisassarsiorlutik illoqarfinnukarsinnaasaramik. Pulagaangata inuit illoqarfimmi aneqqusaajunnaartarput.
14
Isbjørne er sjældne gæster i de fleste byer. Men I den nordlige del af Grønland er det normalt at se isbjørne.
Nannut illoqarfinni takussallugit qaqutigoortuupput. Kalaallit Nunaata Avannaani naliginnaapput takussallugit.
16
Isbjørnen plejer at være ude på havisen for at jage. Når den endelig møder et bytte, bliver den ved med at jage til den fanger det.
Nannut sikup qaavaniitgtarput uumasunik piniagassaminnik ujarlerlutik. Piniagassaminillu naammattuuigaangami pisarinissaata tungaanut piniartarpai.
18
Isbjørne spiser for det meste sæler, sneharer og polarræve. Om sommeren prøver de at fange ørreder ved elve.
Nannut amerlanertigut puisitornerusarput, ukallit aammalu teriannissat. Aasakkut kuummi eqalunnik pisaqarniartarput.
20
Isbjørnen trues ikke af jagt, men derimod af miljøforurening. Polarisen smelter på grund af klimaændringer, hvilket betyder, at isbjørnens fangstområder bliver mindre år for år.
Nannut piniagaanerisigut nungukkiartunngillat. Mingutitsinerulliuna, Kiisalu nannut piniarfissai annikilliartorneratigut, tamanna pissuteqarpoq nunarsuup kiatsikkiartorneranik taamaasilluni Kalaallit Nunaata sermersua aakkiartulersimammat ukiumiit ukiumut.
22
FNs verdensmål nummer 15 handler om at beskytte “Livet på land”. Isbjørnen er bare én art, som har det svært. Hvad tænker du, vi kan gøre for at undgå isen smelter helt væk?
FN-ip nunarsuarmi anguniagaani normu 15-imi anguniagaavoq illersugaaneq “inuuneq nunami” Nanoq taannaaginnarpoq assoruuttoq. Qanoq eqqarsarpit qanoq iliorluta sikup nungulluni aatsinnaveersaarnissaanik?
Isbjørnen - Grønlands nationaldyr
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh: S1: Robynm - pixabay.com + globalgoals.org S4: Commons.wikimedia.org S6+18: Andreas Weith - commons.wikimedia.org S8: Steve Amstrup - commons.wikimedia.org S10: Alan D. Wilson - commons.wikimedia.org S12: Monica Aulich - pixabay.com S14: Arturo de Frias Marques - commons.wikimedia.org S16: Peter Prokosch - flickr.com S20: Kongelig Post - 1938 S22: Globalgoals.org
© 2019 atlantbib.org
X