da
Aftur til leiting
Broyt
mál
mál
daFregatten Jylland - tingerlaataannallit nunarsuarmi takinersaat
Fregatten Jylland - verdens længste træskib
Stefan Nielsen
4
Fregattaen Jylland nunarsuarmi tingerlaataannalinni takinersaavoq suli pigineqartoq. 71meterisut takitigivoq 14 meteringajaallunilu sanimut. 20. November 1860- mi singinneqaqqaarpoq.
Fregatten Jylland er verdens længste træskib, som er bevaret. Det er 71 meter langt og næsten 14 meter bredt. Det blev søsat 20. november 1860.
6
Fregatten Jylland Niels-Juelip sananiarlugit pilersaarutaani sisamaasuni pingajuusoq. Allat tassaapput ‘Niels Juel’, ‘Fregatten Sjælland’ aamma ‘Peder Skram’.
Fregatten Jylland var det tredje af fire planlagte skibe i Niels Juel-klassen. De andre hed ´Niels Juel´, ´Fregatten Sjælland´ og ´Peder Skram´.
8
Fregatti sananeqarami tingerlaatersortutut aalamillu ingerlateqartussatut sanaajuvoq. Pingasunik napparuteqarpoq 29-nik tingerlaasersinnaalluni ataatsimillu aalamik ingerlateqartumik 400hk sakkortugisumik motoreqarluni.
Fregatten blev bygget som både sejlskib og dampskib. Det havde tre master med 29 sejl og én dampmotor med 400 HK.
10
Taamanikkut imarsiornermi umiarsuit sukkanersarivaat. 15 knob tikillugu sukkatigisinnaagami (27km/t).
På det tidspunkt var det flådens hurtigste skib. Det kunne sejle op til 15 knob (27 km/t).
12
Fregatti 437-nik paarlakaajaattunik inuttaqarpoq. Nal. ak sisamat sulereerunik nal.ak sisamat sinissapput aamma nal. ak sisamat nerinermut qasuersernermullu atorneqartarlutik. Sulisuni nukarliit 14-nik ukioqartarput taaneqartarlutik “krudtaber” paassanik aallertartuummata.
Fregatten havde en besætning på 437 mand, som arbejdede i skiftehold. 4 timers arbejde, 4 timers søvn og 4 timer til mad og afslapning. De yngste var 14 år og kaldtes “krudtaber”, fordi de skulle hente krudt.
14
Umiarsuaq 44-nik qamutileqarpoq. 30-nik svenskinik savimminernik qamutileqarluni allallu 14-t.
Skibet havde 44 kanoner i alt. 30 svenske jernkanoner og 14 andre.
16
1862- mi umiarsuaqSavalimmiuniippoq aammalu nunarsuarmi saqqummersitsinersuarmut Londonimi peqataalluni.
I 1862 var skibet på Færøerne og var med på verdensudstillingen i London.
18
1864- mi Danmark Preussenimut Østrigimullu sorsulerpoq. Slesviskit sorsuunnerisa aappaannik taaneqartumik. Fregatten aamma Helgoland-mi sorsuunnermut 9. maj peqataavoq.
I 1864 kom Danmark i krig mod Preussen og Østrig. Den hed den 2. Slesviske krig. Fregatten var med i ´Slaget ved Helgoland´ d. 9. maj.
20
Immami saassussineq nal.ak marlunnik sivisussuseqarpoq. Jyllandi 611-riarluni qamutilissimavoq. Fregatten Jyllandip saneraa putuneqarpoq Damarkilu inunnik 14-nik annaasaqarpoq, taakkulu Kristansandimi Norgemiittumi tamarmik ilineqarput.
Søslaget varede to timer og Jylland affyrede 611 skud. Der blev skudt hul i siden af Fregatten Jylland og Danmark mistede 14 mand i alt, som er begravet i Kristiansand i Norge.
22
Danmark immami saassussinermi ajugaavoq, kisianni sorsuunnermi ajorsarluni, taamaalilluni Danmarkip Slesvig-Holsten (Tysklandip avannaa) -avunga Kongeåen-p (Sønderjylland) annaavaa.
Danmark vandt søslaget, men tabte krigen. Danmark mistede Slesvig-Holsten (Nordtyskland) - helt op til Kongeåen (Sønderjylland).
24
1874-1886 Umiarsuaq kunngit Christian qulingiluaata umiarsuarivaa. Kunngi Savalimmiut aamma Ruslandi taassuminnga tikeraartarpai.
Fra 1874-1886 fungerede fregatten som kongeskib for Christian 9. Han besøgte både Island, Færøerne og Rusland med skibet.
26
1936-miit 1959-mut umiarsuaq Københavnimiippoq. Tassaniinnerani atuartut Københavnip eqqamiuilu atuarnerminni “aallaarsimaarfigisarpaat”.
Fra 1936-1959 lå fregatten i København. Her fungerede det som logiskib for børn fra provinsen, som var på lejrskole i København.
28
1960-mi umiarsuaq Jyllandimut Ebeltoftimut pivoq. Suli ullumikkut tassaniippoq. Ukiorpassuit nutarterneqareerluni 1994- mi katersugaasivittut ammarneqarpoq.
I 1960 kom Fregatten Jylland til Ebeltoft, hvor den ligger i dag. Efter mange års restaurering kunne skibet indvies i 1994 som museum.
30
Findes der berømte skibe i dit land?
Fregatten Jylland - tingerlaataannallit nunarsuarmi takinersaat
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo:
S1+10: Carl Locher - 1876+1877 - commons.wikimedia.org
S4: www.fregatten-jylland.dk
S6+12: Christian Mølsted - 1862-1930 - commons.wikimedia.org
S8+14+30: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S16+18: Carl Dahl (1812-1865) - commons.wikimedia.org
S20: Josef Carl Berthold Puettner (1821-1881) - commons.wikimedia.org
S22: NordNordWest - commons.wikimedia.org
S24: Laurits Regner Tuxen (1853-1927) - commons.wikimedia.org
S28: Mdj - commons.wikimedia.org
fregatten-jylland.dk
© 2022 atlantbib.org
X