mál
5. a Vonsild Skole
Pirmieji bulves atrado Peru ir Čilės vietiniai, gyvenę Anduose. Bulvės augalinė dalis išauga nuo 25 iki 100 centimetrų. Šis augalas auginama dėl savo krakmolingų šakniagumbių.
Kartoflen blev opdaget af indianerne i Andesbjergene i Peru og Chile. Kartoffelplanten er en 25-100 cm høj urt, der er dyrket for sine stivelsesholdige rodknolde.
Europą bulvės pasiekė 1537 metais. Jas atvežė Ispanijos karaliaus siųsti kareiviai, kurie bulves atgabeno kartu su pagrobtu auksu.
Kartoflen kom til Europa i 1537. Det var de spanske soldater, udsendt af Kejser Karl af Spanien, der bragte den med hjem sammen med stjålen inka-guld.
I løbet af 1700-tallet blev kartoflen kendt i de nordiske lande.
1845 metais bulves Airijoje užpuolė pavojinga grybelinė liga, dėl kurios sunyko visų metų derlius. Kilo badas, kurio pasekmė - milijono žmonių mirtis.
I 1845 angreb en meget farlig svampesygdom alle kartofler i Irland. Hele kartoffelhøsten slog fejl og det gav hungersnød, hvor ca. 1 million mennesker døde.
I 2013 var der 68,1 procent af verdens befolkning, der spiste kartofler.
Bulvė yra trečias pagal populiarumą pasėlis, po ryžių ir kviečių. Antžeminės augalų dalys yra nuodingos, todėl jų negalima valgyti.
Kartoflen er den tredje mest dyrkede afgrøde lige efter ris og hvede. De overjordiske dele af planten er giftige og kan derfor ikke spises.
Bulves paruošti galima labai įvairiai. Bulves galima virti, galima gaminti čipsus, bulvytes fri, bulvių košę, spiritą ir dar daugiau.
Man kan bruge kartofler til at lave kogte kartofler, chips, pomfritter, kartoffelmos, brændevin og meget mere.
Bulvės turi daug maistinės vertės ir yra pilnos vitaminų. Jos yra ypatingai geras maistinių skaidulų ir vitamino C šaltinis.
Kartofler har stor næringsværdi og indeholder næsten alle vitaminer. Specielt er de en vigtig kilde til C-vitamin og kostfibre.
Bulvės turi dvigubai mažiau kalorijų nei ryžiai ar makaronai, taigi ne tiek jau ir daug.
Kartofler indeholder kun halvt så mange kalorier som ris og pasta og feder derfor ikke ligeså meget.
I 2010 spiste en dansker gennemsnitligt 200 kg kartofler om året.
Danijoje yra ir bulvių muziejus, ir bulvių taryba. Taip pat vyks Danijos bulvių auginimo čempionatas.
I Danmark findes der både et kartoffelmuseum og et Kartoffelråd. Der bliver også afholdt Danmarksmesterskab i kartoffeldyrkning.
2014 metais nacionaliniu Danijos patiekalu įvardinta “kepta kiauliena su petražolių padažu“ su kuria visuomet patiekiamos ir bulvės.
I 2014 blev “stegt flæsk med persillesovs” kåret som Danmarks nationalret. Hertil serveres der altid kartofler.
Danijoje yra posakis,teigiantis: „Tu esi laiminga bulvė“, reiškiantis, kad tau labai pasisekė.
I Danmark er der en talemåde, der hedder: “Du er en heldig kartoffel”. Det betyder, at man er meget heldig.
Den største kartoffel i verden vejede, ifølge Guinness Rekordbog, 4,98 kg.
Kan du lide kartofler? Hvilke kartoffelretter kan du bedst lide?
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo:
S1: Christos Giakkas - pixabay.com
S4: Skeeze - pixabay.com
S6: Tiziano Vecelli (1490-1576) - commons.wikimedia.org
S8: Hazhk - commons.wikimedia.org
S10: Clemson University - commons.wikimedia.org
S12: Keeper667 - pixabay.com
S14: Amédée Masclef 1891 - commons.wikimedia.org
S16:Hans Braxmeier - pixabay.com
S18: Silvia & Frank - Pixabay.com
S20: Condesign - pixabay.com
S22: Taken - pixabay.com
S24: Meganelford - pixabay.com
S26: Nillerdk - commons.wikimedia.org
S28: Åsen Teater - åsen.dk
S30: Commons.wikimedia.org
S32: Ilina - pixabay.com