Lise Frølund & Tove Skov Larsen
Denne bog er lavet som en præsentation af et huskunstnerprojekt på Vonsild Skole, Kolding i efteråret 2024. Projektet blev støttet af Statens Kunstfond.
Elever fra 6. c og 8. kl. billedkunst valgfag deltog sammen med to kunsthåndværkere; Keramiker Tove Skov Larsen og væver Lise Frølund.
Der blev skrevet bogstaver i hånden med pensler, pen og blæk.
Store bogstaver formes med lineal, passer, pensel, blyant og saks.
140 kg ler forarbejdes, før de rulles ud i plader. Heraf udskæres navneskilte og store bogstaver. De store bogstaver udhules og tørres. Alt brændes (forglødes).
Bogstaver og navneskilte glaseres. Kanterne renses for glasur. Alt kommer i ovnen igen. Denne gang brændes der ved højere temperatur. Det færdigbrændte tjekkes.
Alle bogstaverne skal opsættes på rød endegavl. Skitseforslag til placering laves i forholdet 1:10.
Alle bogstaverne lægges på gulvet, som de skal hænge. Resultatet bliver beset og vurderet.
Bogstaverne danner ordet “SKOLE” skrevet på dansk/ norsk, svensk/ lettisk, grønlandsk, islandsk, færøsk, finsk, estisk, litauisk og ukrainsk, som er sprog, Vonsild Skole samarbejder med.
Elevernes værk hænger nu på en gavl på Vonsild Skole til glæde for elever og besøgende, og til minde om en god proces og et godt projekt.
Hvordan kan du skrive dit navn flottest?
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Govvá/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Fotod/ Bil/ Photo:
S1+22+24: Katrine Zinck
S1+6+10: Stefan Nielsen
S4: Statens Kunstfond
S8+12+14+16+18: Lise Frølund & Tove Skov Larsen
S20: Atlantbib.org
www.toveskovlarsen.dk
www.lisefrolund.dk
Tak til elever og lærere og pedel for samarbejdet samt Statens kunstfond for støtte!