gïele
Tone Marie Larsen & Anita Dunfjeld Aagård
Jarkoestamme Nina ZachariassenSaepmie dajve gusnie saemieh aerpievuekien mietie orreme Nöörjesne, Sveerjesne, Såemesne jïh Russlaantesne.
Saepmie (Lapland) er området, hvor samerne traditionelt har boet i Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Saemieh aalkoealmetjh juktie saemieh lin daennie dajvesne goh gånkah jïh staati åejvieh laanti rastah nænnoestin. Nöörjen Maadth-laake jeahta staate Nöörje göökte almetje-tjïerti laantine dorjesovveme.
Samerne er et urfolk, der boede i det område, hvor konger og statsledere lavede grænserne mellem landene i norden. I Norges grundlov står der, at staten Norge er dannet til to befolkningsgrupper - nordmænd og samere.
Ij daejrieh man gellie saemieh veartanisnie, men veanhta medtie 50-80 000 saemieh. Dejstie medtie 2000 Russlantesne, 7000 Såevmesne, 17 000 Sveerjesne jïh 40 000 Nöörjesne.
Man ved ikke, hvor mange samere der er i verden, men man tror, der findes ca. 50-80.000 samere. Ud af dem er der ca. 2000 i Rusland, 7000 i Finland, 17.000 i Sverige og 40.000 i Norge.
Gååvnesieh 9 ovmessie saemien gïelh. Dej gïeli gaskem jïjnjh joekehtsh guktie barre dah lihkemes sinsitnien gïelide guarkah. Joekehtsh åarjelsaemien jïh noerhsaemien gïeli gaskem ånnetji goh daaroen jïh islaanten gïeli gaskem.
Der findes 9 forskellige samiske sprog. Der er så stor forskel på sprogene, at det kun er de nærmeste, som forstår hinanden. Forskellen mellem sydsamisk og nordsamisk er lidt som forskellen mellem norsk og islandsk.
Saemien vaarjoeh, gapta/gåptoe, vuesehtieh gubpede båetieh jallh gubpede fuelhkie båata. Saemieh gaptam nuhtjieh dovne gosse maam joem heevehtieh, gosse gïe joe juvlelge, tjåanghkojne jïh gosse sijhtieh vuesiehtidh gïeh leah.
Samernes tøj, kofter, viser, hvor de kommer fra eller hvor deres familie kommer fra. Samerne bruger kofterne både når de fejrer noget, når nogen bliver begravet, til møder og når de vil vise, hvem de er.
Saemien saevege tjåenghkies gaajhkide saemide. Dah njieljie klaerieh vuesiehtieh saemieh 4 laantine årroeh. Rööpses klaerie edtja dållem vuesiehtidh, kruana eatnemem, viskes biejjiem jïh plaave tjaetsiem. Gievlie edtja biejjiem jïh askem vuesiehtidh.
Det samiske flag er fælles for alle samere. De fire farver viser, at samerne bor i fire lande. Den røde farve symboliserer ild, den grønne natur, den gule solen og den blå, vandet. Cirklen symboliserer solen og månen.
Saemiej åålmegebiejjie goevten 6.biejjien. Dam biejjiem veeljeme juktie goevten 6. biejjien jaepien 1917 voestes aejkien saemieh abpe Nöörjeste jïh aaj Sveerjeste Tråantesne tjåanghkenin saemiej reaktaj bïjre digkiedidh.
Samerfolkets dag er den 6. februar. Denne dag blev valgt, fordi den 6. februar 1917 var den første gang at samere fra hele Norge og nogle fra Sverige var samlet til et landsmøde i Trondhjem for at diskutere samiske rettigheder.
1900 jaepiej åvtelistie idtjin saemieh seamma reaktah utnieh goh daelie. Nöörjesne voejhkelin saemieh daarojne darjodh juktie ussjedin meehti barre akte gïele, akte almetjetjïerte jïh akte kultuvre Nöörjesne årrodh, dïhte daaroen gïele jïh kultuvre.
I begyndelsen af 1900-tallet havde samere ikke samme rettigheder, som de har i dag. I Norge forsøgte myndighederne at gøre samerne norske, fordi de mente, at så kunne alle tale samme sprog, blive ét folk og have fælles kultur i Norge.
Daelie gellie saemien maanah åadtjoeh saemien skuvlesne lïeredh jïh radiosne maahta saemien musihkem goltelidh. Guvvesne Gånka Harald jïh krovnprinse Håkon Magnus Saemiedigkiem Nöörjesne rihpestieh.
Nu lærer mange samiske børn samisk i skolen og man kan høre samisk musik i radioen. På billedet åbner Kong Harald og Kronprins Håkon Magnus Samertinget i Norge.
Saemiedigkieh gååvnesieh dovne Nöörjesne, Sveerjesne, Såevmesne jïh Russlantesne. Saemiedigkieh berkieh juktie saemieh edtjieh åadtjodh sijjen gïelem, sijjen kultuvrem jïh sijjen siebriedahke-jieledem gorredidh jïh evtiedidh.
Der findes samerting i både Norge, Sverige, Finland og Rusland. Samertingene arbejder for at udvikle samernes sprog, kultur og samfundsliv.
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo:
S1: Yevgeny Pashnin - commons.wikimedia.org + Anita Dunfjeld Aagård
S1+24: Annamari Molnar - flickr.com
S4: Bff - commons.wikimedia.org
S6: Julia Velkova - commons.wikimedia.org
S8: Karin Beate Nøsterud - commons.wikimedia.org
S10: Ningyou - commons.wikimedia.org
S12+20: Sámediggi Sametinget - flickr.com
S14: Jeltz - commons.wikimedia.org
S16: Schrøderarkivet/Sverresborg - commons.wikimedia.org
S18: Nasjonalbiblioteket - commons.wikimedia.org
S22: Illustratedjc - commons.wikimedia.org