valodu
Inga Anna Karin Buljo Áhren jïh Anita Dunfjeld-Aagård - Snåasen skuvle
Tulkojums uz dāņu valodu Nina ZachariassenÅvtesne saemieh Nöörjesne, Sveerjesne, Soemesne jïh Russlaantesne sjïere saemien jaahkoem utnin. Båeries saemien religijovne lij eatnamasse gorreldamme.
Tidligere havde samerne i Norge, Sverige, Finland og Rusland sin egen samiske religion. Den gamle samiske religion var tæt knyttet til naturen.
Saemieh vïenhtin gaajhke eatnamisnie goh vaerieh, gierkieh, jaevrieh jïh moerh sealoem utnin.
Samerne troede at alt på jorden, såsom fjelde, søer og træer havde en sjæl.
Dah vïenhtin veartene ovmessie daltesinie juakeme. Bijjemes elmie gusnie bijjemes jupmelh, gaskemes almetji jïh voejkeni veartene, jïh vöölemes Saajveaajmoe gåabph almetjh böötin gosse sealadamme.
De troede, at verden var delt op i forskellige dele. Øverst var himlen, hvor de største guder holdt til. I midten var menneskene og ånderne, og nederst var den underjordiske verden. Der kom menneskene til, når de døde.
Raejrie, biejjie, bïegke jïh jeatjah eatnemen faamoeh lin jupmelh. Jupmelh meehtin almetjidie viehkiehtidh vg. gööleminie, vijreminie jïh goh almetjh reakadin jïh sealadin.
Torden, sol, vind og andre naturkræfter var guder. Guderne kunne hjælpe menneskene med at fiske, gå på jagt og når mennesker blev født og døde.
Biejjie tjoevkem jïh baahkem vadta. Dan åvteste vihkele gaajhkide mah jielieminie. Biejjie stööremes eatnemen faamoe jïh iktegisth vihkele orreme saemide. Vaajesh soptsestieh saemieh biejjien maanah.
Solen giver lys og varme. Derfor er den vigtig for alt som lever. Solen er den største og vigtigste jordiske kraft, som altid har været vigtig for samerne. Sagn fortæller, at samerne er solens børn.
Maadteraahka vihkele jupmele mij abpe siebriedahkem vaarjeli. Dan leah golme dakterh. Saaraahka viehkiehti gosse maanah reakasovvin. Joeksaahka vijreminie viehkiehti jïh meehti boernesem jarkelidh guktie baernie reakasovvi. Oksaahka gåetien oksh jïh tjidtjetje-guaktah vaarjeli.
“Maadteraahka”, urmoderen, tog vare på hele samfundet. Hun havde tre døtre. “Saaraahka” hjalp til under fødslen. “Joeksaahka” hjalp til under jagt og hun kunne skifte køn på fosteret, så det kunne blive født som en dreng. “Oksaahka” passede på indgang og udgang og hun beskyttede mor og barn efter fødslen.
Gosse almetjh sealadin, vïenhtin Saajveaajmose böötin. Saajveaajmoe lij ånnetji goh mijjen veartene barre sagki buerebe jïh tjaebpebe.
Når mennesker døde troede de, at de kom til den underjordiske verden. Den var næsten som vores verden, men bare meget bedre og finere.
Nåejtie lij almetji jïh jupmeli gaskem. Dïhte almetjh jealadehti, jupmelidie sjïeledi, nåajtoeji jïh meevri. Nåejtie meehti aaj Saajveaajmose vuelkedh raerien mietie gihtjedh.
“Noiden”, samernes shaman, var bindeled mellem menneskene og guderne. Han helbredte og ofrede til guderne og kunne spå og bruge tromme (“runebommen”). Han kunne også rejse til den underjordiske verden for at bede om råd.
Gievrie, vietjere jïh viejhkie lin nåejtien dïrregh gosse edtji nåajtodh, meevredh jïh Saajveaajmose vuelkedh. Men sïejhme almetjh meehtin aaj gievriem utnedh, nuhtjedh, jïh numhtie vuejnedh guktie vijreme sjïdti jallh gåabph edtjin juhtedh.
Trommen, hammeren og viseren var Noidens værktøjer når han skulle spå, tromme og rejse til underverdenen. Men almindelige folk kunne også bruge trommen for at se, hvordan jagten kom til at gå eller hvor de burde flytte hen.
Ij naan gievrie seammalaakan, men maehtebe vuejnedh jis gievrie lea åarjelsaemien, julevsaemien jallh noerhtesaemien dajveste.
Ingen trommer er ens, men man kan se, om den er fra det sydsamiske-, lulesamiske- eller nordsamiske område.
Gievrine guvvieh ovmessie jupmelistie, juvrijste, vïnhtsijste, giedtijste, gåetijste jïh vielie.
Trommen har billeder af forskellige guder, dyr, rensdyr indhegning, “gammer” (hytter), huse og meget mere.
Saemieh jupmelidie sjïeledin guktie dah edtjin gïemhpes årrodh jïh almetjidie viehkiehtidh. Sjïelemesijjieh meehtin årrodh vg. stoerre loedtehke gierkieh, svaalkh, såålh, plaassah jïh gaaltijh.
Samerne ofrede til guderne, for at guderne skulle være venlige og hjælpe menneskene. Offerpladserne kunne f.eks være store kløvede klipper, bjergsprækker, øer, sten, der stikker op af vandet og kildefremspring.
Meehtin aaj gåetesne sjïeledidh. Desnie sjïere nyjsenæjjah sjïeledin jïh sjïere Saaraahkese mij lij reakeds-jupmele. Saaraahka aernien nuelesne årroeji. Oksaahka oksen nuelesne jïh Joeksaahka dennie båassjosne, aejlies sijjie sisnjemes gåetesne.
De kunne også ofre hjemme i “gammen” (hytten). Her var det specielt kvinderne, som ofrede til “Saaraahka”, fødselsgudinden. Hun boede under ildstedet. “Oksaahka” holdt til under dørtrinnet og “Joeksaahka”, jagtgudinden, holdt til under det hellige sted inderst inde i gammaen.
Man åvteste vïenhth mijjieh jiehtebe saemien båeries religijovne eatneme-religijovne?
Hvorfor tror du, man siger, at samernes gamle religion var en naturreligion?
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Govvá/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Fotod/ Photo:
S1+24: Old.no
S4: Knud Leem (1767) - commons.wikimedia.org
S6+16+26+30: Anita Dunfjeld-Aagård
S8: Katarina Blind - (Gïelem nastedh 2016)
S10+12: Pixy.org
S14: Etter Ernst Manker - 1950
S18: Johannes Schefferus - 1673 - commons.wikimedia.org
S20: NTNU Vitenskapsmuseet - flickr.com + Nordiska Museet
S22: Tor Gjerde - commons.wikimedia.org
S28: Liisa Jåma - Saemiensitje - instagram.com