![](https://atlantbib.org/sites/default/files/logo_0.png)
Atgal į paiešką
Mette Hansen
Egtvedpigen levede i bronzealderen, som er perioden mellem stenalderen og jernalderen. Bronzealderen i Danmark var fra år 1700-500 f.Kr.
I 1921 var landmand Peter Platz ved at fjerne resterne af en høj på sin mark. Her fandt han en gammel træstamme.
Peter Platz kontaktede Nationalmuseet i København. Der kom en arkæolog og undersøgte fundet. Kisten og indholdet blev sendt til Nationalmuseet, hvor man kan se Egtvedpigen i dag.
Træstammen viste sig at være en kiste. Kisten var beklædt med et koskind og man kunne se en piges hår og tøj. Hendes tænder viste, at Egtvedpigen var ca.17 år, da hun døde.
Egtvedpigen havde en kort brun bluse på og en slags nederdel, som var lavet af en masse snoede tråde. Det var altsammen lavet af uld.
Om maven havde hun et vævet uldbælte med en bronzeskive, som engang havde strålet som solen.
Udover Egtvedpigens hår og tøj var der også en ørering og armringe af bronze i kisten. Der var også rester af en drik og en røllikeblomst med i kisten.
Hun kaldes for Egtvedpigen, fordi hendes gravhøj lå ved byen Egtved i Jylland. En ny gravhøj blev opbygget i Egtved i 1980 på det sted, hvor højen var blevet gravet væk.
Der er en lille udstilling ved siden af højen, som fortæller om fundet af Egtvedpigen, og her kan man se både en kopi af hendes tøj og af egetræskisten.
Egtvedpigen har sin egen dag hvert år i maj. Hun mindes i Egtved og der arrangeres forskellige historiske aktiviteter i byen.