kalbą
Louise Hermansen Starup & Laura Marie Salling Sørensen
Išversta į farerų iš June-Eyð JoensenDanmarks nationalfugl er knopsvanen. Det har den været siden 1984. Man kan finde knopsvanen overalt i Danmark.
Knópsvanur er danskur tjóðfuglur. Tað hevur hann verið síðani 1984. Knópsvanur er at finna allastaðni í Danmark.
Hann kann blíva upp í 26 ára gamal. Ein vaksin knópsvanur kann viga upp í 16 kg.
Næbbet er orange med en sort knop ved panden. Dens undernæb samt ben og fødder er sorte.
Nevið er appilsingult við einum svørtum knubbi niðan á pannuna. Undirnevið, beinini og føturnir eru svørt.
Knopsvanen er en tavs fugl. Den siger ikke meget. På engelsk hedder den ligefrem ”mute swan”, som betyder ”stum svane”.
Knópsvanur er ein tigandi fuglur. Hann sigur lítið. Á enskum eitur hann einki mætari enn “mute swan”, sum merkir “dumbur svanur”.
I slutningen af april måned lægger hunnen 5-8 grå-grønne æg. Det er hunnen, som ruger, mens hannen hele tiden holder vagt. Det tager ca. 5 uger at udruge æggene.
Seinast í apríl verpur bøgan 5-8 grágrøn egg. Bøgan bølir, meðan steggin stendur á varðhaldið. Tað tekur uml. 5 vikur at klekja eggini.
Ungerne bliver sammen med forældrene, indtil de er omkring 4 måneder gamle. Så kan de flyve og er klar til at forlade forældrene.
Ungarnir verða verandi hjá foreldrunum, til teir eru um 4 mánaðir gamlir. Tá duga teir at flúgva og eru klárir at fara frá foreldrunum.
De unge knopsvaner er gråbrune. Når de bliver omkring et år gamle, begynder de at få hvide pletter. Men de får først helt hvide fjer, når de er to år gamle.
Ungu knópsvanarnir eru grábrúnir. Um eitt ára aldur, byrja teir at fáa hvítar blettir. Men teir fáa ikki heilt hvítar fjarðar, fyrr enn teir eru um tvey ára aldur.
Knopsvanen lever mest af vandplanter. Hvis knopsvanen henter maden på dybt vand, vender den enden i vejret og strækker halsen.
Knópsvanur livir mest av plantum, sum vaksa í vatni. Fer knópsvanur eftir føði á djúpum vatni, vendir hann “afturpartinum” upp í loft og strekkir hálsin.
Somme tider kan man også se knopsvaner gå på land for at spise græs på marker og fugtige enge.
Onkuntíð fara knópsvanar upp á land fyri at eta gras í bønum ella í vátum lendi.
Knopsvanen optræder også i et eventyr af H.C. Andersen. Det hedder “Den grimme ælling”.
Knópsvanurin er eisini við í einum ævintýri, sum H.C. Andersen hevur skrivað. Tað eitur “Mishátti dunnuungin”.
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo:
S1+6+8+10+18+24: Rebekka Hardonk Nielsen
S4: Steve Bidmead - pixabay.com
S12: Suesun - pixabay.com
S14: WunschbrunnenEla - pixabay.com
S16: Philippe Montes - pixabay.com
S20: PollyDot - pixabay.com
S22: Vilhelm Pedersen - commons.wikimedia.org