gielav
Helga Dögg Sverrisdóttir
Sámegiellaj jårggåluvvam dánskagiella Helga Dögg SverrisdóttirÍslendsku jólasveinarnir eru í ætt við trøll og eru 13 í tali. Fyrr í tíðini ræddu teir børn og stjólu frá fólki. Nú á døgum geva teir børnunum okkurt í skógvin t.d. eina mandarin, góðgæti ella leikur. Børn seta skógvin í vindeygað 13 dagar fyri jól. Hava børnini skikkað sær illa, fáa tey eitt epli í skógvin.
De islandske julemænd er i familie med trolde. Der er 13 i alt. Før i tiden skræmte de børn og stjal fra folk. I dag giver de børnene noget i skoen f. eks. en mandarin, slik eller legetøj. Børn sætter skoen i vinduet 13 dage før jul. Hvis de er uartige, får de en kartoffel i skoen.
Pápi jólasveinarnar eitur Leppalúði og mamma teirra eitur Grýla. Søgan sigur, at Grýla át óskikkilig børn. Jólakøtturin, sum Leppalúði heldur í, tók børn, sum ikki fingu nýggj klæðir til jóla.
Julemændenes far og mor hedder Leppalúði og Grýla. Det siges at Grýla spiser uartige børn. Julekatten, som Leppalúði holder, tager børn, som ikke får nyt tøj til jul.
12. desember koma jólasveinarnir fyrstu ferð til bygda. Tann fyrsti eitur Stekkjastaur. Fyrr í tíðini royndi hann ofta at súgva mjólk undan ónunum í seyðahúsunum hjá bóndunum.
Den 12. december begynder julemændene at komme til beboede områder. Den første hedder Stekkjastaur. Før i tiden prøvede han at suge mælken af fårene i stalden hos landmændene.
13. desember kemur Giljagaur. Í tíðini áðrenn mjólkimaskinurnar, sníkti hann seg inn í fjósini at stjala froðuna oman av mjólkini.
Den 13. december kommer Giljagaur. Før malkemaskinens tid listede han ind i stalden og stjal skummet i mælkespandene.
Jólasveinurin, sum kemur 14. desember, eitur Stúfur, tí hann er tann minsti. Hann stjól steikipannurnar frá fólki og át avlopið.
Julemanden, som kommer den 14. december, hedder Stúfur fordi han er den mindste. Han stjæler folks stegepander og spiser resterne i dem.
15. desember kemur Þvörusleikir oman úr fjøllunum. Hann sleikti sleivina, sum varð brúkt at skava grýtuna við.
Den 15. december kommer Thvörusleikir oppe fra fjeldet. Han slikker grydeskeen, som gryden blev skrabet med.
16. desember kemur Pottasleikir á vitjan. Hann royndi at sleppa fram at grýtum, sum enn ikki vóru vaskaðar upp, fyri at sleikja restirnar innan úr teimum.
Den 16. december kommer Pottasleikir på besøg. Han prøver at finde gryder, som ikke er vasket op for at slikke resterne.
Askasleikir kemur 17. desember. Hann goymdi seg undir songini, og um onkur setti trogið hjá sær á gólvið, rippaði hann trogið til sín og sleikti alt innan úr tí.
Askasleikir kommer den 17. december. Han gemmer sig under sengen. Hvis nogen, i gamle dage, satte deres trækar med mad på gulvet, greb han det og slikkede alt, som var i det.
Hurðaskellir kemur til húsa 18. desember. Hann gekk og gartaði og klamsaði hurðarnar, so fólk ikki fekk sovið.
Hurðaskellir kommer til husene 18. december. Han går rundt og smækker med døre, så folk ikke kan sove.
Hann, sum kemur 19. desember, eitur Skyrgámur. Honum dámdi so væl skyr, at hann sníkti seg inn í kovan og át skyr úr karinum.
Julemanden, som kommer 19. december hedder Skyrgámur. Han elsker skyr. Han listede sig ind i spisekammeret og åd skyr fra et kar.
Bjúgnakrækir vitjar okkum 20. desember. Honum dámdi best at eta bjúgu (tjúkka lambspylsu) og aðrar pylsur og stjól tær, sum hann kom framá.
Bjúgnakrækir kommer på besøg den 20. december. Han elsker at spise tykke lammepølser og stjæler dem, han kan finde.
21. desember kemur Gluggagæir á vitjan. Hann var ikki líka grammur at eta sum brøðurnir, men hann er forvitin og hyggur inn ígjøgnum vindeyguni.
Den 21. december kommer Gluggagæir på besøg. Han er ikke så grådig med mad, som nogle af hans brødre, men han er nysgerrig og kigger ind af vinduerne.
Gáttaþefur kemur 22. desember. Hann hevur stóra nøs, og honum dámdi væl góða roykin av laufabrauði (ísl. flatbreyði) og øðrum køkum, tá ið bakað varð til jóla.
Gáttathefur kommer den 22. december. Han har en stor næse og synes godt om duften af tynde ´løvbrød´ (laufabrauð) og andre kager, når der bages før julen.
Á tollaksmessu, 23. desember, kemur Ketkrókur, sum er svangur eftir kjøti. Hann brúkti allar snildir fyri at fatur á kjøti.
Lillejuleaften, den 23. december, kommer Ketkrókur, som er sulten efter kød. Han bruger alle kneb for at finde kød.
Kertasnýkir kemur jólaaftansdag, 24. desember. Í gomlum døgum vóru kertuljós so forkunnug og virðismikil, at størsta gleðin hjá børnum á jólum var at fáa sítt egna kertuljós. Og Kertasníkur vildi eisini hava eitt kertuljós.
Kertasnikir kommer juleaftensdag 24. december. I gamle dage var lys sjældne og værdifulde, og derfor var det en stor glæde, når børnene fik deres eget lys til jul. Derfor ville Kertasnikir også have et lys.
Hvordan er historien om julemanden i dit land?
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh: S1+6-34: Þjóminjasafn Íslands S4: i.ytimg.com www.thjodminjasafn.is