allanngortiguk
Thordis Hansen, Sonni Djurhuus, Anni Joensen og June-Eyð Joensen - Skúlin við Streymin
Færøerne er 18 øer, der ligger i Nordatlanten mellem Norge, Island og Skotland. Færøerne er i rigsfællesskab med Danmark og Grønland.
Føroyar eru 18 oyggjar, sum liggja í Norðuratlantshavinum millum Noreg, Ísland og Skotland. Føroyar eru í ríkisfelagskapi við Danmark og Grønland.
Færøerne er en nation, og vores flag hedder Merkið. Det blev tegnet i 1919, men blev først anerkendt d. 25. april 1940. Siden 1947 er d. 25. april blevet fejret som færingernes flagdag.
Føroyar eru ein tjóð, og flagg okkara eitur Merkið. Tað varð teknað í 1919, men varð ikki viðurkent fyrr enn 25. apríl 1940. Síðani 1947 hevur 25. apríl verið hildin sum flaggdagur føroyinga.
Færøernes nye våbenskjold er en vædder på et blåt skjold, som bruges af lagmanden, ministerier og ambassader. Vædderen har været lagmandens segl siden middelalderen og var også på det første færøske flag, som man kender til.
Nýggja skjaldramerki Føroya er av einum veðri á bláum skjøldri, sum løgmaður, stjórnarráð og sendistovur brúka. Veðrurin hevur verið innsigli hjá løgmanni síðani miðøldina og var eisini á tí fyrsta føroyska flagginum, sum vit vita um.
Thorshavn er hovedstad på Færøerne og blandt de mindste hovedstæder i verden. Her ligger Lagtinget, den offentlige administration og meget andet, som man normalt finder i en by.
Tórshavn er høvuðsstaður í Føroyum og millum minstu høvuðsstaðir í heiminum. Her er løgtingið, almenna umsitingin og mangt annað, sum vanligt er í einum býi.
Der bor omkring 50.000 mennesker på Færøerne. Første gang befolkningstallet oversteg 50.000 var i 2017. Mange færinge bor også i andre lande, både i Norden og ude i verden.
Tað búgva okkurt um 50.000 fólk í Føroyum. Fyrstu ferð fólkatalið fór upp um 50.000 var í 2017. Nógvir føroyingar búgva eisini í øðrum londum, bæði í Norðurlondum og úti í heimi.
På Færøerne taler vi færøsk. Selv om færøsk er et lille sprog, så er det et sprog med mange dialekter. Bogstavet “ð” (edd) findes kun i færøsk og islandsk skriftsprog. Dog har “ð” ingen udtale på færøsk længere.
Í Føroyum tosa vit føroyskt. Hóast føroyskt er eitt lítið mál, so er tað eitt mál við nógvum málførum. Bókstavurin “ð” er bara til í føroyskum og íslendskum skriftmáli. Tó hevur “ð” onga úttalu á føroyskum longur.
Olej er vores nationalfest. Den holdes 28.-29. juli i Thorshavn. Til olej åbnes Lagtinget, og mange færinge samles til forskellige arrangementer.
Ólavsøka er tjóðarhátíð okkara. Hon verður hildin 28.-29. juli í Tórshavn. Á ólavsøku verður tingið sett, og nógvir føroyingar koma saman hesar dagarnar til ymisk tiltøk.
Den færøske klædedragt er vores nationaldragt. Den færøske klædedragt bruges ved mange forskellige lejligheder, f.eks. til olej, bryllupper og færøsk kædedans.
Føroysku klæðini eru tjóðbúni okkara. Føroysk klæði verða brúkt til nógv ymisk høvi, eitt nú á ólavsøk, til brúdleyp og føroyskan dans.
Den færøske kædedans stammer fra middelalderen. Det er en dans uden instrumenter, i stedet synger vi kvad. Kvadene fortæller ofte historier om helte fra gamle dage.
Føroyskur dansur stavar úr miðøldini. Hetta er ein dansur uttan ljóðføri, ístaðin kvøða vit. Kvæðini siga ofta søgur um hetjur úr gomlum døgum.
Der er et meget rigt fugleliv på Færøerne. Cirka 54 fuglearter yngler her om sommeren. En af dem er strandskaden, som er vores nationalfugl. Man siger, at strandskaderne kommer til gregoriusdag, 12. marts, og denne dag fejrer vi også.
Fuglalívið í Føroyum er ríkt. Umleið 54 fuglasløg eiga her um summarið. Eitt teirra er tjaldrið, sum er tjóðfuglur okkara. Sagt verður, at tjøldrini koma á grækarismessu 12. mars, og hesin dagurin verður eisini hildin.
Den mest almindelige vækst er græs. Der vokser omkring 400 plantearter på Færøerne. En af dem er engkabbelejen, som også er vores nationalblomst. Den blomstrer i maj og juni.
Vanligasti vøksturin er graslendi. Tað vaksa okkurt um 400 plantusløg í Føroyum. Eitt teirra er sóljan, sum eisini er tjóðarblóma okkara. Hon blómar í mai og juni.
Turismen er i vækst. Mange turister kommer til Færøerne for at opleve naturen, kulturen og maden. De største industrier er dog fiskeri og fiskeopdræt.
Ferðavinnan er í vøkstri. Nógv ferðafólk leita sær til Føroya at uppliva náttúruna, mentanina og matin. Størstu vinnurnar eru tó fiskivinnan og alivinnan.
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh: S1: EileenSanda + Erik Christensen commons.wikimedia.org + RAV_ - pixabay.com S1+10+24+28: Thordis Dahl Hansen S4+14+26: Postverk Føroya - Philatelic Office - commons.wikimedia.org S6: Birgir Kruse S8: Marmelad - commons.wikimedia.org S12: Erik Fløan - commons.wikimedia.org S16+20: Eileen Sandá - commons.wikimedia.org S18: Erik Christensen - commons.wikimedia.org S22: Silas Olofson