Ujaasiffimmut uterit
Oqaatsit
allanngortiguk
allanngortiguk
Islandske nationaldragter
Islandske nasjonaldrakter
Helga Dögg Sverrisdóttir
Nutserisoq: Eli Brøndbo
4
I Island findes mange forskellige nationaldragter. Der findes flere dragter til kvinder end til mænd. Nationaldragterne er meget gamle og har ændret sig gennem århundrede.
På Island finnes det mange forskjellige nasjonaldrakter. Det finnes flere drakter til kvinner enn til menn. Nasjonaldraktene er veldig gamle og har endret seg gjennom århundrene.
6
Islandske nationaldragter er mange forskellige dragter, som er kendetegn for den islandske nation. Før i tiden var det folkets almindelige tøj, men i dag bruges dragterne ved festlige lejligheder.
De islandske nasjonaldraktene er mange forskjellige drakter som kjennetegner den islandske nasjon. Før i tiden var det folket sitt alminnelige tøy, men i dag brukes draktene ved festlige tilstelninger.
8
,,Upphlutur” var en del af beklædningen for kvinder. Den består af en snøret, ærmeløs og pyntet vest, nederdel, forklæde og en hue med dusk. I det 18. århundrede brugte kvinder uldstrømper og skindsko.
“Upphlutur” var en del av kvinnene sin bekledning. Den består av en snøret, ermløs og pyntet vest, en nederdel, et forkle og en lue med dusk. I det 18.århundre brukte kvinner ullstrømper og skinnsko.
10
Vesten er åben og snøret med en metalkæde, som sidder på mavestykket. Det er lavet for at vesten sidder stramt på kroppen.
Vesten er åpen og snørt med et metallkjede som sitter på magestykket. Den er laget for at vesten skal sitte stramt på kroppen.
12
,,Upphlutur” fra det 19. århundrede forandrede sig i takt med tiden, moden og de stoffer man kunne få. ,,Upphlutur” fra det 19. århundrede var meget anderledes end i perioden før.
“Upphlutur” fra det 19.århundre forandret seg i takt med tiden, med moten og de tøystoffer man kunne få. “Upphlutur” fra det 19.århundre var veldig annerledes enn i perioden før.
14
Huen var lav, syet af glat fløjl, med en lang, sort silkedusk. Der var en lille cylinder af ædelmetal på dusken.
Luen var lav, sydd av speilfløyel med en lang, svart silkedusk. Det var en liten sylinder av edelmetall på dusken.
16
“Peysuföt” fra det 18. århundrede plejede at være sort eller mørkeblå. Den dragt har ikke et vest. Huen var dyb, strikket med meget fint sort uld og havde rød, grøn, blå eller sort dusk.
“Peysuföt” fra det 18.århundre brukte å være svart eller mørkeblå. Drakten hadde ikke vest. Luen var dyp, fylt med veldig fin sort ull og hadde rød, grønn, blå eller svarte dusk.
18
”Peysuföt” fra det 19. århundrede forandrede sig i takt med tiden, moden og de stoffer, man kunne få. Nu blev ærmerne med puf på skuldrene og en stor sløjfe tilføjedes.
”Peysuföt” fra det 19.århundre forandret seg i takt med tiden, moten og de tøystoff man kunne få. Nå ble ermene med puff på skuldrene og med en stor sløyfe til.
20
Den almindelige dragt til mænd er knæ-uldbukser eller lange bukser, dobbeltradet vest, trøje eller bluse og hue med kort kvast.
Vanlig antrekk for menn var knelange ullbukser eller lange bukser, dobbeltspent vest, skjorte eller bluse og lue med kort dusk.
22
Nationaldragterne til piger minder meget om dragterne til kvinder. Pigerne havde et tørklæde på til deres dragt.
Nasjonaldraktene til jenter minner mye om draktene til kvinner. Jentene har et skjerf til antrekket.
24
Dragterne for drenge er ligesom dem for mænd. Knæbukser, bluse, vest og en hue med kvast. Man bruger skindsko til dragterne, hvis man har dem.
Draktene til guttene er likedan som for menn. Knebukser, bluse, vest og en lue med dusk. De bruker skinnsko til draktene hvis man har.
26
Denne dragt kaldes "skautbúningur” og er pænere end de andre. Nu er der kommet et bælte på og hovedbeklædningen er flottere. Denne dragt blev brugt til højtidelige lejligheder før i tiden.
Denne drakten kalles “skautbúningur” og er penere enn de andre. Nå er det kommet et belte på, og hodeplagget er flottere. Denne drakten ble brukt til høytidelige anledninger før i tiden.
28
“Kyrtill” var en festdragt i det 18. århundrede. Den blev brugt til konfirmationer og bryllup. “Fjeldkvinden”, bruger den på Islands nationaldag den 17. juni, hvor hun holder tale.
“Kyrtill” var en festdrakt i det 18.århundre. Den ble brukt til konfirmasjoner og bryllup. “Fjeldkvinden”, bruker den på Islands nasjonaldag den 17.juni, når hun holder tale.
30
Kjenner du noen som har en islandsk nasjonaldrakt?
Islandske nationaldragter
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Govvá/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Fotod/ Bil/ Photo:
S1-30: Heimilisiðnaðarfélag Íslands
Íslenskir þjóðbúningar | Heimilisiðnaður
(heimilisidnadur.is)
© 2024 atlantbib.org
X