Ujaasiffimmut uterit
Oqaatsit
allanngortiguk
allanngortiguk
Islandske nationaldragter
Islandske nationaldragter
Helga Dögg Sverrisdóttir
Nutserisoq: Helga Dögg Sverrisdóttir
4
I Island findes mange forskellige nationaldragter. Der findes flere dragter til kvinder end til mænd. Nationaldragterne er meget gamle og har ændret sig gennem århundrede.
I Island findes mange forskellige nationaldragter. Der findes flere dragter til kvinder end til mænd. Nationaldragterne er meget gamle og har ændret sig gennem århundrede.
6
Islandske nationaldragter er mange forskellige dragter, som er kendetegn for den islandske nation. Før i tiden var det folkets almindelige tøj, men i dag bruges dragterne ved festlige lejligheder.
Islandske nationaldragter er mange forskellige dragter, som er kendetegn for den islandske nation. Før i tiden var det folkets almindelige tøj, men i dag bruges dragterne ved festlige lejligheder.
8
,,Upphlutur” var en del af beklædningen for kvinder. Den består af en snøret, ærmeløs og pyntet vest, nederdel, forklæde og en hue med dusk. I det 18. århundrede brugte kvinder uldstrømper og skindsko.
,,Upphlutur” var en del af beklædningen for kvinder. Den består af en snøret, ærmeløs og pyntet vest, nederdel, forklæde og en hue med dusk. I det 18. århundrede brugte kvinder uldstrømper og skindsko.
10
Vesten er åben og snøret med en metalkæde, som sidder på mavestykket. Det er lavet for at vesten sidder stramt på kroppen.
Vesten er åben og snøret med en metalkæde, som sidder på mavestykket. Det er lavet for at vesten sidder stramt på kroppen.
12
,,Upphlutur” fra det 19. århundrede forandrede sig i takt med tiden, moden og de stoffer man kunne få. ,,Upphlutur” fra det 19. århundrede var meget anderledes end i perioden før.
,,Upphlutur” fra det 19. århundrede forandrede sig i takt med tiden, moden og de stoffer man kunne få. ,,Upphlutur” fra det 19. århundrede var meget anderledes end i perioden før.
14
Huen var lav, syet af glat fløjl, med en lang, sort silkedusk. Der var en lille cylinder af ædelmetal på dusken.
Huen var lav, syet af glat fløjl, med en lang, sort silkedusk. Der var en lille cylinder af ædelmetal på dusken.
16
“Peysuföt” fra det 18. århundrede plejede at være sort eller mørkeblå. Den dragt har ikke et vest. Huen var dyb, strikket med meget fint sort uld og havde rød, grøn, blå eller sort dusk.
“Peysuföt” fra det 18. århundrede plejede at være sort eller mørkeblå. Den dragt har ikke et vest. Huen var dyb, strikket med meget fint sort uld og havde rød, grøn, blå eller sort dusk.
18
”Peysuföt” fra det 19. århundrede forandrede sig i takt med tiden, moden og de stoffer, man kunne få. Nu blev ærmerne med puf på skuldrene og en stor sløjfe tilføjedes.
”Peysuföt” fra det 19. århundrede forandrede sig i takt med tiden, moden og de stoffer, man kunne få. Nu blev ærmerne med puf på skuldrene og en stor sløjfe tilføjedes.
20
Den almindelige dragt til mænd er knæ-uldbukser eller lange bukser, dobbeltradet vest, trøje eller bluse og hue med kort kvast.
Den almindelige dragt til mænd er knæ-uldbukser eller lange bukser, dobbeltradet vest, trøje eller bluse og hue med kort kvast.
22
Nationaldragterne til piger minder meget om dragterne til kvinder. Pigerne havde et tørklæde på til deres dragt.
Nationaldragterne til piger minder meget om dragterne til kvinder. Pigerne havde et tørklæde på til deres dragt.
24
Dragterne for drenge er ligesom dem for mænd. Knæbukser, bluse, vest og en hue med kvast. Man bruger skindsko til dragterne, hvis man har dem.
Dragterne for drenge er ligesom dem for mænd. Knæbukser, bluse, vest og en hue med kvast. Man bruger skindsko til dragterne, hvis man har dem.
26
Denne dragt kaldes "skautbúningur” og er pænere end de andre. Nu er der kommet et bælte på og hovedbeklædningen er flottere. Denne dragt blev brugt til højtidelige lejligheder før i tiden.
Denne dragt kaldes "skautbúningur” og er pænere end de andre. Nu er der kommet et bælte på og hovedbeklædningen er flottere. Denne dragt blev brugt til højtidelige lejligheder før i tiden.
28
“Kyrtill” var en festdragt i det 18. århundrede. Den blev brugt til konfirmationer og bryllup. “Fjeldkvinden”, bruger den på Islands nationaldag den 17. juni, hvor hun holder tale.
“Kyrtill” var en festdragt i det 18. århundrede. Den blev brugt til konfirmationer og bryllup. “Fjeldkvinden”, bruger den på Islands nationaldag den 17. juni, hvor hun holder tale.
30
Kender du nogen, som har en islandsk nationaldragt?
Islandske nationaldragter
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Govvá/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Fotod/ Bil/ Photo:
S1-30: Heimilisiðnaðarfélag Íslands
Íslenskir þjóðbúningar | Heimilisiðnaður
(heimilisidnadur.is)
© 2024 atlantbib.org
X