allanngortiguk
Nina Zachariassen
Ussersuutitigut nalunaarneq: Lone Kjær Nielsen
Ussersuutitigut nalunaarneq: Lone Kjær Nielsen
I Danmark er der tradition for at lave gækkebreve, når det er påske.
I et gækkebrev er der klippet et fint mønster i papiret. I brevet skrives der en gåde og lægges en vintergæk.
Gátan getur t.d. verið ,,nafnið mitt er með punktum, passaðu að þeir stingi ekki.”
Svo býr maður til punkta sem passar við fjölda bókstafa í nafninu.
Gåden kan fx være: “Mit navn det står med prikker, pas på de ikke stikker”.
Man laver derefter prikker, som passer med det antal bogstaver, man har i sit navn.
Móttakandinn á að finna út frá hverjum bréfið er með hjálp punktana. Getir þú rétt um sendanda skuldar hann þér súkkulaðipáskaegg. Getir þú rangt skuldar þú sendanda bréfsins súkkulaðipáskaegg.
Modtageren af gækkebrevet skal ved hjælp af prikkerne gætte, hvem brevet kommer fra. Gætter du rigtigt, skylder afsenderen dig et chokolade påskeæg. Gætter du forkert, skylder du afsenderen et chokolade påskeæg.
Undanfari bréfanna var ,,bindebrevet” sem maður sendi hvort öðru á 17. öld. Verðlaunin í tengslum við ,,bindebrevene” var t.d. boð (veisla).
Gækkebrevets forløber var “bindebrevet”, som man sendte til hinanden i 1600-tallet. Gevinsten i forbindelse med bindebrevene, var fx et gilde.
,,Bindebrevene” voru mest notuð af fullorðnum, en í dag eru það aðallega börn sem búa til ,,gækkebrev.”
Bindebreve blev mest brugt af voksne, hvorimod gækkebreve i dag mest laves af børn.
Danski ljóðahöfundurinn H.C. Andersen var þekktur fyrir pappírsklipp. Úrklippur hans virka enn sem innblástur fyrir ,,gækkebreve.”
Den danske digter H.C. Andersen var kendt for at lave papirklip. Hans klip virker stadig i dag som inspiration til gækkebreve.
Elsta ,,gækkebrev” sem maður þekkir er hægt að rekja aftur til 1770 og á 19. öld urðu bréfin útbreidd bæði í bæjum og á landsbyggðinni.
Det ældste gækkebrev man kender til, kan dateres helt tilbage til 1770, og i 1800-tallet blev gækkebrevet udbredt i både byer og på landet.
Ordet “gæk” er et gammelt ord som betyder “at drille”. Det er derfor, det hedder et gækkebrev.
Orðið ,,gæk” er frá nafninu vintergæk (vetrargosi á íslensku). Vetrargosi er vorblóm sem getur blómstrað áður en vetri lýkur. Sem sagt, stríðir fólki. Þess vegna passar það vel með ,,gækkebrev.”
Ordet “gæk” indgår i vintergækkens navn. Vintergækken er en forårsblomst, men den kan alligevel vokse frem, inden vinteren er helt slut. Den driver altså gæk med folk. Den passer derfor fint sammen med gækkebreve.
Foto:
S1: XYZA-2400 - commons.wikimedia.org + Ralphs_Fotos - pixabay.com + samlinger.natmus.dk
S4: Pixnio.com
S6+8: Nillerdk - commons.wikimedia.org
S10: TGH2019 - pxhere.com
S12: Rigsarkivet - flickr.com
S14: Lauramakira - flickr.com
S16: metmuseum.org - commons.wikimedia.org
S18: Orf3us - commons.wikimedia.org
S20+24: Nina Zachariassen
S22: Pxhere.com