allanngortiguk
Nina Zachariassen
Ussersuutitigut nalunaarneq: Lone Kjær Nielsen
I Danmark er der tradition for at lave gækkebreve, når det er påske.
In einen Osterbrief schneidet man ein schönes Muster in das Papier. In den Brief schreibt man ein Rätsel und legt ein Schneeglöckchen.
I et gækkebrev er der klippet et fint mønster i papiret. I brevet skrives der en gåde og lægges en vintergæk.
Das Rätsel kann z.B: “Mein Name steht mit Punkten, pass auf, dass sie nicht stechen” sein.
Man macht danach Punkte, die mit der Anzahl der Buchstaben seines Namens passen.
Gåden kan fx være: “Mit navn det står med prikker, pas på de ikke stikker”.
Man laver derefter prikker, som passer med det antal bogstaver, man har i sit navn.
Der Empfänger des Osterbriefes soll mit Hilfe der Punkte herausfinden, von wem der Brief ist. Rätst du richtig, schuldet der Absender dir ein Schokoladenosterei. Rätst du verkehrt, schuldest du dem Absender ein Schokoladenosterei.
Modtageren af gækkebrevet skal ved hjælp af prikkerne gætte, hvem brevet kommer fra. Gætter du rigtigt, skylder afsenderen dig et chokolade påskeæg. Gætter du forkert, skylder du afsenderen et chokolade påskeæg.
Der Vorläufer des Osterbriefes war der “Bindebrev”, welchen man im 17. Jahrhundert zueinander schickte. Der Gewinn aus den “bindebreve” war z.B. ein Fest.
Gækkebrevets forløber var “bindebrevet”, som man sendte til hinanden i 1600-tallet. Gevinsten i forbindelse med bindebrevene, var fx et gilde.
“Bindebreve” wurden am meisten von Erwachsenen benutzt, wohingegen die Osterbriefe heutzutage am meisten von Kindern gemacht werden.
Bindebreve blev mest brugt af voksne, hvorimod gækkebreve i dag mest laves af børn.
Der dänische Dichter H.C. Andersen war berühmt für seine Scherenschnitte. Seine Schnitte funktionieren heute immer noch als Inspiration für die Osterbriefe.
Den danske digter H.C. Andersen var kendt for at lave papirklip. Hans klip virker stadig i dag som inspiration til gækkebreve.
Der älteste Osterbrief, den man kennt, lässt sich auf das Jahr 1770 datieren. Im 19. Jahrhundert verbreiteten sich die Osterbriefe sowohl in den Städten als auch auf dem Land.
Det ældste gækkebrev man kender til, kan dateres helt tilbage til 1770, og i 1800-tallet blev gækkebrevet udbredt i både byer og på landet.
Das Wort “gæk” ist ein altes Wort und bedeutet “necken”. Deshalb heisst es “gækkebrev” (Osterbrief).
Ordet “gæk” er et gammelt ord som betyder “at drille”. Det er derfor, det hedder et gækkebrev.
Das Wort “gæk” kommt in dem Namen “vintergæk” (Schneeglöckchen) vor. Das Schneeglöckchen ist eine Frühlingsblume, aber es kann trotzdem heranwachsen, bevor der Winter ganz vorbei ist . Es treibt “gæk” mit den Leuten. Deshalb passt es gut mit den “gækkebreve” (Osterbriefen) zusammen.
Ordet “gæk” indgår i vintergækkens navn. Vintergækken er en forårsblomst, men den kan alligevel vokse frem, inden vinteren er helt slut. Den driver altså gæk med folk. Den passer derfor fint sammen med gækkebreve.
Foto:
S1: XYZA-2400 - commons.wikimedia.org + Ralphs_Fotos - pixabay.com + samlinger.natmus.dk
S4: Pixnio.com
S6+8: Nillerdk - commons.wikimedia.org
S10: TGH2019 - pxhere.com
S12: Rigsarkivet - flickr.com
S14: Lauramakira - flickr.com
S16: metmuseum.org - commons.wikimedia.org
S18: Orf3us - commons.wikimedia.org
S20+24: Nina Zachariassen
S22: Pxhere.com