allanngortiguk
6. flokkur í Skúlanum við Streymin
Solen skinner på jorden hele tiden, men fordi jorden roterer, bliver der dag og nat på jorden.
Sólin skínur alla tíðina á jørðina, men av tí at jørðin melur runt, er tað dagur og nátt á jørðini.
Men sólin flytur seg eisini, og soleiðis verða árstíðir á jørðini.
Når det er sommer på den nordlige halvkugle, er det vinter på den sydlige halvkugle.
Tá ið tað er summar á norðaru hálvu, er tað vetur á sunnaru hálvu.
Solen bevæger sig fra 23,5 grader nord til 23,5 grader syd. Det tager et halvt år for solen at bevæge sig fra nord til syd, og tilsvarende tager det et halvt år at bevæge sig fra syd til nord.
Sólin flytur seg frá 23,5 stigum norð til 23,5 stig suður. Tað tekur ½ ár hjá sólini at flyta seg suður og ½ ár at flyta seg norðuraftur.
Når solen står på 23,5 grader syd, er det den korteste dag på den nordlige halvkugle. Den korteste dag er den 21. december.
Tá ið sólin, er á 23,5 stigum suður, er stytsti dagur á norðaru hálvu. Stytsti dagur er áleið 21. desember.
Når solen står på 23,5 grader nord, er det den længste dag på den nordlige halvkugle. Den længste dag er den 21. juni.
Tá ið sólin er á 23,5 stigum norður, er longsti dagur á norðaru hálvu. Longsti dagur er áleið 21. juni.
Når solen har bevæget sig nordpå til ækvator igen, er det forårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og efterårsjævndøgn på den sydlige halvkugle. Forårsjævndøgn falder på den nordlige halvkugle den 20. marts.
Tá ið sólin er komin norður aftur til miðkringin (ekvator), er várjavndøgur á norðaru jarðarhálvu og heystjavndøgur á sunnaru jarðarhálvu. Várjavndøgur á norðaru jarðarhálvu er 20. mars.
Når solen har bevæget sig sydpå til ækvator igen, er det efterårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og forårsjævndøgn på den sydlige halvkugle. Efterårsjævndøgn falder på den nordlige halvkugle den 20. september.
Tá ið sólin er komin suður aftur til miðkringin (ekvator), er heystjavndøgur á norðaru jarðarhálvu og várjavndøgur á sunnaru jarðarhálvu. Heystjavndøgur á norðaru jarðarhálvu er 20. september.
Den nordlige vendekreds kaldes også Krebsens vendekreds, opkaldt efter stjernetegnet Krebsen.
Norðari sólstøðukringur verður eisini nevndur krabbamerkið. Tað er uppkallað eftir stjørnumerkinum krabbin.
Den sydlige vendekreds kaldes også Stenbukkens vendekreds, opkaldt efter stjernetegnet Stenbukken.
Sunnari sólstøðukringur verður eisini kallað steingeitarmerkið. Hetta er eisini uppkallað eftir stjørnumerkinum steingeitin.
Hvørjar siðvenjur eru knýttar at sólina har tú býrt?
You've finished the book Solhverv
6. flokkur í Skúlanum við Streymin