Skipta um
tungumál
Play audiofileda
Livet i havet - Verdensmål 14
DA
ET
2
Ookeani- ja mereökosüsteemid - Ülemaailmne säästva arengu 14. eesmärk

Nina Zachariassen

þýtt á eystneska frá Knud Jessen
3
4

Livet i havet er langt mere vigtigt for os mennesker, end man lige skulle tro. Alle mennesker har brug for ilt, og omkring halvdelen af luftens ilt kommer fra alger i havet.


Play audiofile

Mere elustik on inimeste jaoks palju olulisem kui arvate. Kõik inimesed vajavad hapnikku ja umbes pool õhus leiduvast hapnikust pärineb merevetikatest.

5
6

Mange mennesker får også deres mad fra havet. Omkring tre milliarder lever af fangsten af fisk, skaldyr og blæksprutter.


Play audiofile

Paljud inimesed saavad oma toidu merest. Umbes kolm miljardit inimest elab kala-, karpkala- ja kalmaaripüügist.

7
8

Forureningen af verdens have og floder bliver større og større. Den kommer fra flere steder. For eksempel fra industri, spildevand fra landbruget og fra private.


Play audiofile

Maailma ookeanide ja jõgede reostus järjest suureneb. Selleks on mitu põhjust, näiteks tööstuse, põllumajanduse ja kodumajapidamiste reovesi.

9
10

Især i udviklingslande kan forurening betyde, at der ikke er mad og drikkevand nok. Det kan i værste fald betyde, at folk må flytte.


Play audiofile

Eriti arengumaades võib reostus tähendada, et inimestele ei jää piisavalt toitu ja joogivett. Halvimal juhul võib see tähendada, et inimesed peavad oma kodukandist ära kolima.

11
12

I dag er cirka 40% af verdens have belastede af forurening, overfiskning og ødelæggelse af levesteder for havdyr og andre dyr der lever langs kysterne.


Play audiofile

Umbes 40% maailma ookeanidest on mõjutatud reostusest, ülepüügist ning mere- ja rannikuloomade elupaikade hävimisest.

13
14

Alle lande har et ansvar for at beskytte verdenshavene. I mange lande har man allerede meget fokus på f.eks. plastikforurening.


Play audiofile

Kõik riigid vastutavad maailma ookeanide kaitsmise eest. Paljud riigid pööravad juba praegu tähelepanu nt plastireostusele.

15
16

Et andet stort problem for havene er også den store udledning af CO₂. Det gør havene varmere, hvilket medfører kraftige storme. Det varmere vand med større indhold af CO₂ er også skadeligt for koralrev og skaldyr.


Play audiofile

Teine suur probleem ookeanide jaoks on suur CO₂ emissioon. See soojeneb ookeanide vesi, mis omakorda põhjustab tugevaid torme. Lisaks on kõrgema CO₂-sisaldusega soojem vesi kahjulik korallriffidele ja karpkaladele.

17
18

Over hele verden laves der forskellige forsøg på, hvordan man kan redde koralrevene. Men i sidste ende vil det kun for alvor hjælpe, hvis vi nedsætter udledningen af CO₂.


Play audiofile

Üle maailma tehakse erinevaid katseid, kuidas korallriffe päästa. Kuid lõpuks aitab see ainult siis, kui vähendame CO₂ emissiooni.

19
20

I Danmark har vi mange kyster ud til havet. Verdensmål 14 handler om at sætte fokus på, hvad vi gør for at passe på vores have og får vendt udviklingen inden 2030.


Play audiofile

Taanis leiab pikki rannikuid. Ülemaailmne eesmärk 14 seisneb keskendumises sellele, mida me teeme ookeanide eest hoolitsemiseks ja suundumuse muutmiseks aastaks 2030.

21
22

Hvad tænker du, vi kunne gøre for at beskytte verdenshavene?


Play audiofile

Mida saaksime sinu arvates teha maailma ookeanide kaitsmiseks?

23
Livet i havet - Verdensmål 14

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Govvá/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Fotod/ Bil/ Photo:
S1+4: Pixnio.org
S6: Pxhere.com
S8: John and Karen Hollingsworth, USFWS - pixnio.org
S10: Philippe Dubois - pexels.com
S12: Petr Kratochvil - publicdomainpictures.net
S14: Fquasie - commons.wikimedia.org
S16: Wiseoceans.com
S18: Ritiks - commons.wikimedia.org
S20: Verdensmaal.org
S22: Pixabay.com

Læs mere på:
www.verdensmaal.org/14-livet-i-havet
Forrige side Næste side
X