







Stefan Nielsen
Skandinavien betegner landene Danmark, Norge og Sverige, som deler fælles sprog, kultur og historie. Der bor ca. 20 millioner i Skandinavien.
Når man på engelsk taler om “Scandinavia” er Island, Færøerne og Finland også medregnet. Men dét betegnes oftest som “Norden”. I hele Norden bor der over 26 millioner mennesker.
Allerede i år 77 e.Kr. nævnes Skandinavien første gang af den romerske naturvidenskabsmand Plinius den Ældre.
Man mener, at ordet “Skandinavien” kommer fra ordet “Skåne”, som er et område, der ligger i Sydsverige.
Fra 1397-1523 var de tre lande samlet under én fælles regent. Det hed Kalmarunionen. Det fælles flag var gult og rødt.
H.C. Andersen skrev i 1839 et digt, som hedder “Jeg er en Skandinav”. Han skrev det fordi, han syntes, at de tre lande havde meget tilfælles og var som ét folk.
Ude i verden opfattes dansk, norsk og svensk som dialekter af samme sprog, fordi man kan forstå hinanden, hvis man gør sig umage. Islandsk og færøsk ligner mere det, som man talte for 1000 år siden i Skandinavien.
De tre lande har også arbejdet tæt sammen på forskellige områder. Mest kendt er SAS, som er et flyselskab.
Der er lavet en del fælles TV-serier og musikprogrammer. Bl.a. Matador, Fleksnes og MGP Nordic.
I Skandinavien bruges møntfoden “Kroner”. Danske kroner (DKK) , norske kroner (NOK) og svenske kroner (SEK). De er ikke lige meget værd.
Regeringerne i Skandinavien og de nordiske lande arbejder for mere samarbejde. De hedder Nordisk Ministerråd.
Alle tre lande har deres eget kongehus. Både det danske og norske kongehus tilhører den Glückburgske-fyrsteslægt. Det svenske kongehus tilhører Bernadotte-slægten.