da
Aftur til leiting
Broyt
mál
mál
daDanmarkimi Downs-syndromeqarluni inuuneq
Et liv med DOWNS syndrom i Danmark
Centerklasserne - Vester Mariendal skole
4
Ineriartornikkut kinguarsimanermi nalinginnaanerpaajuvoq Downs syndromeqarneq. Downs syndromeqartut inummiit inummut assigiinngitsutigut ilungersuuteqartarput.
Downs syndrom er en af de mest almindeligste former for udviklingshæmning. At have Downs syndrom kan give meget forskellige udfordringer og er forskelligt fra person til person.
6
Downs syndromeqartut assigeequtigivaat tarnimikkut ineriartornerat kinguarsimasuummat. (Sianissutsimikkut appasissut). Amerlasuut ummatimikkut ajoquteqartarput (40-50%), naamikkut erlavimmikkullu innorluuteqartarlutik, arrortitsisinnaanerat appasilluni, isigisarlullutik tusaaniarnerlullutik nappaatinullu illersorsinnaanerat appasillutik.
Fælles for alle med Downs syndrom er psykisk udviklingshæmning (nedsat intelligens). Herudover kan mange have problemer med hjertet (40-50%), misdannelser i maven og tarmene, hudproblemer, lavt stofskifte, nedsat syn og hørelse og svækket immunsystem.
8
Timimikkut ineriartornerat aalaatsimikkullu malussarniarsinnaassusiallu kiingusissuusarput. Oqqarluttuusarlutillu.
Man kan også have forsinket motorisk udvikling og sansedefekter og store sproglige vanskeligheder, særligt i forhold til udtalelse og forståelse.
10
Inuit Downs syndromimik innarluutillit inuupput nuannaartut qanilaartullu. Piuminartuullutillu inuit akornanniinnissaminnik nuannarisallit. Imminnut tatigisut. Naleqartittut imminnullu upperisut.
Mennesker med Downs syndrom er ofte meget varme og livsglade mennesker. De er charmerende, umiddelbare og sociale. De har en god selvtillid og et godt selvværd og tror på sig selv.
12
Downs syndromeqartoqartarpoq inuup sananeqaataani kromosomimik ataatsimik amerlavallaamik peqaraanni. Taanna kromosomi ataaseq inuup ineriartorneranik allannguisarpoq. Inuk nalinginnaasoq 46-nik kromosomeqartarpoq. Downs-syndromilik 47-nik kromosomeqartarpoq.
Man får Downs syndrom, hvis man har et ekstra kromosom i kroppens celler. Det ekstra kromosom kan give fejl i udviklingen og modningen af nervesystem, skelet, hjerte, mave, øjne, ører og andre organer. I stedet for 46 kromosomer, har en person med Downs 47 kromosomer.
14
Downs-syndromeqartut ilisariuminartuupput. Niaqukinnerullutillu pukusui manissuugamik aamma siutaat mikinerupput kiinaasalu assigiiaarneri aalariaasiilu.
Downs syndrom er et meget genkendeligt handicap, da man som regel har et lille hovedomfang med flad nakke og små ører og mange fælles ansigtstræk og mimik.
16
Downs-syndomeqaraanni ajorunnaartoqarsinnaanngilaq, ikiorserneqarsinnaavorli tapersersorneqarlunilu. Ajunngitsumik isumaqarluartumillu inuuneqarnissamik.
Man kan ikke blive helbredt for Downs syndrom, men man kan behandle, støtte og hjælpe barnet til et godt og meningsfuldt liv.
18
Danmarkimi 2000-t missaani Downs syndromemik innarluuteqartoqarpoq. Ukiumut 20-25 taamaattut inunngortarput. Down syndrom kingornuttagaanngilaq.
Der er omkring 2000 mennesker i Danmark med Downs syndrom. Der fødes årligt mellem 20-35 i Danmark. Downs syndrom er ikke arveligt.
20
Downs syndromeqaraanni taava innarluuteqartoqartarpoq. Taamaattumik immikkut atuartinneqartarput, meeqqat allat immikkut ikiortariallit ilagalugit.
Når man har Downs syndrom, har man et handicap. Det betyder også, at man går i en specialklasse med andre børn, der også har et handicap.
22
Immikkut atuartitsineq ingerlanneqartarpoq atuartunut immikkut ilikkarniarnermikkut ineriartornermikkullu tapersersorneqarnissamik pisariaqartitsisunut. Meeqqat Downs syndromeqartut Danmarkimi atuarfinni nalinginnaasuni immikkut klassilerlugit atuartinneqartarput.
En specialklasse er for børn og unge, som har behov for særlige rammer til at støtte deres læring, udvikling og trivsel. Børn med Downs i Danmark går på en almindelig folkeskole i en særlig klasse.
24
Downs sydromeqaraanni assersuutigalugu assammik arsariartoqarsinnaavoq. Klubbimut Lykkeligamik atilimmut. Lykkeliga assammik arsaattartoqarpoq assigiinngitsunik innarluutilinnut. Kikkut tamarmik lykkeligamut tikilluaqqusaapput.
Når man har Downs, kan man bl.a. gå til håndbold i en klub, der hedder Lykkeliga. Lykkeliga er en håndboldklub for børn med forskellige typer af handicap. I Lykkeliga er der plads til alle.
26
Lykkeligamukaraanni sapaatip akunneranut ataaseriarluni naapittoqartarpoq, tassa meeqqat allat allanik innarluutillit, assigiinngitsunillu pisariaqartitsisut ilagalugit assammik arsartoqartamat. Ukiumut ataasiarluni LykkeCup ingerlanneqartarpoq, tassani ulloq pingaartinneqartarpoq assammik arsaannertaqarlunilu nipilersortulerluni nuannattoqartarmat.
Når man går til Lykkeliga, mødes man én gang om ugen og træner håndbold med andre børn med forskellige særlige behov, udfordringer og styrker. Én gang om året afholdes der LykkeCup, som er en stor dag med håndbold, koncert og fest.
28
Ukiut tamaasa 21. marts nunarsuaq tamakkerlugu Down syndromeqartut ullorsiorfigisarpaat. Nalunngisaqarpit Down syndromeqartumik?
21. marts hvert år er der international Downs syndrom dag. Kender du nogen med Downs syndrom?
Danmarkimi Downs-syndromeqarluni inuuneq
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Govvá/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Fotod/ Bil/ Photo:
S1: Lykkeliga.dk + MissLunaRose12 – commons.wikimedia.org
S4+8+18+24+26: ©Lykkeliga.dk
S6+28: freesvg.org
S10+14+16+20+22: Vester Mariendal skole
S12: ndla.no
Læs mere på
Down.dk
&
Lykkeliga.dk
© 2022 atlantbib.org
X