da
Aftur til leiting
Broyt
mál
mál
daDen gamle naturreligionen til samane
Samernes gamle religion
Inga Anna Karin Buljo Áhren jïh Anita Dunfjeld-Aagård - Snåasen skuvle
Týtt: Nina Zachariassen
4
Tidlegare hadde samane i Noreg, Sverige, Finland og Russland ein eigen samisk religion. Den gamle samiske religionen var nært knytta til naturen.
Tidligere havde samerne i Norge, Sverige, Finland og Rusland sin egen samiske religion. Den gamle samiske religion var tæt knyttet til naturen.
6
Samerne troede at alt på jorden, såsom fjelde, søer og træer havde en sjæl.
8
Dei trudde verda var delt opp i ulike delar. Øvst var himmelen kor dei øvste gudane heldt til, i midten var menneska og åndene, og nedst var den underjordiske verda. Dit kom menneska når dei døydde.
De troede, at verden var delt op i forskellige dele. Øverst var himlen, hvor de største guder holdt til. I midten var menneskene og ånderne, og nederst var den underjordiske verden. Der kom menneskene til, når de døde.
10
Torevêr, sola, vinden og andre jordiske krefter var gudar. Gudane kunne hjelpe menneska med fiske, jakt og når menneska blei fødde eller døydde.
Torden, sol, vind og andre naturkræfter var guder. Guderne kunne hjælpe menneskene med at fiske, gå på jagt og når mennesker blev født og døde.
12
Sola gir lys og varme. Ho er difor viktig for alt som lever. Sola er den største og viktigaste jordiske krafta som alltid har vore viktig for samane. Sagn fortel at samane er solas barn.
Solen giver lys og varme. Derfor er den vigtig for alt som lever. Solen er den største og vigtigste jordiske kraft, som altid har været vigtig for samerne. Sagn fortæller, at samerne er solens børn.
14
Maasteraahka, urmodera, tok vare på heile samfunnet. Ho hadde tre døtre. Saaraahka hjelpte til under jakta, og ho kunne byte kjøn på fosteret slik at det blei fødd ein gut. Oksaahka passa på inn- og utgang, og ho beskytta mor og barn etter fødselen.
“Maadteraahka”, urmoderen, tog vare på hele samfundet. Hun havde tre døtre. “Saaraahka” hjalp til under fødslen. “Joeksaahka” hjalp til under jagt og hun kunne skifte køn på fosteret, så det kunne blive født som en dreng. “Oksaahka” passede på indgang og udgang og hun beskyttede mor og barn efter fødslen.
16
Når menneske døydde, trudde dei at dei kom til den underjordiske verda. Ho var nesten som vår verd, berre at det var mykje betre og finare der.
Når mennesker døde troede de, at de kom til den underjordiske verden. Den var næsten som vores verden, men bare meget bedre og finere.
18
Noiden, sjamanen til samane, var mellom menneska og gudane. Han lækte, ofra til gudane og kunne spå og bruke tromma (runebomma). Han kunne òg dra til den underjordiske verda for å be om råd.
“Noiden”, samernes shaman, var bindeled mellem menneskene og guderne. Han helbredte og ofrede til guderne og kunne spå og bruge tromme (“runebommen”). Han kunne også rejse til den underjordiske verden for at bede om råd.
20
Tromma, hammaren og visaren var noiden sine verktøy når han skulle spå, tromme og reise til underverda. Men vanlege folk kunne òg bruke tromma for å sjå korleis jakta kom til å gå eller kvar dei burde flytte.
Trommen, hammeren og viseren var Noidens værktøjer når han skulle spå, tromme og rejse til underverdenen. Men almindelige folk kunne også bruge trommen for at se, hvordan jagten kom til at gå eller hvor de burde flytte hen.
22
Inga tromme er lik, men vi kan se om den er frå sørsamisk, lulesamisk eller nordsamisk område.
Ingen trommer er ens, men man kan se, om den er fra det sydsamiske-, lulesamiske- eller nordsamiske område.
24
Trommen har billeder af forskellige guder, dyr, rensdyr indhegning, “gammer” (hytter), huse og meget mere.
26
Samane ofra til gudane slik at gudane skulle vere snille og hjelpe menneska. Offerstaden kunne til dømes vere stor kløvde steinar, bergsprekkar, øyer, steinar som stikk opp av vatnet og vasskjelder.
Samerne ofrede til guderne, for at guderne skulle være venlige og hjælpe menneskene. Offerpladserne kunne f.eks være store kløvede klipper, bjergsprækker, øer, sten, der stikker op af vandet og kildefremspring.
28
Dei kunne òg ofre heime i gamma. Her var det spesielt kvinnene som ofra til Saaraahka, fødselsgudinna. Ho budde under eldstaden. Oksaahka heldt til under dørstokken og Joeksaahka, jaktgudinna, heldt til under den heilage staden inst i gamma.
De kunne også ofre hjemme i “gammen” (hytten). Her var det specielt kvinderne, som ofrede til “Saaraahka”, fødselsgudinden. Hun boede under ildstedet. “Oksaahka” holdt til under dørtrinnet og “Joeksaahka”, jagtgudinden, holdt til under det hellige sted inderst inde i gammaen.
30
Kvifor trur du vi seier at den gamle religionen til samane var ein naturreligion?
Hvorfor tror du, man siger, at samernes gamle religion var en naturreligion?
Den gamle naturreligionen til samane
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Govvá/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Fotod/ Photo:
S1+24: Old.no
S4: Knud Leem (1767) - commons.wikimedia.org
S6+16+26+30: Anita Dunfjeld-Aagård
S8: Katarina Blind - (Gïelem nastedh 2016)
S10+12: Pixy.org
S14: Etter Ernst Manker - 1950
S18: Johannes Schefferus - 1673 - commons.wikimedia.org
S20: NTNU Vitenskapsmuseet - flickr.com + Nordiska Museet
S22: Tor Gjerde - commons.wikimedia.org
S28: Liisa Jåma - Saemiensitje - instagram.com
© 2020 atlantbib.org
X