Takaisin hakuun
Vaihtaa
kieltä
kieltä
Den færøske hest
Føroyska rossið
Skúlin við Streymin 5. flokkur (2024) - Katrin, Lea, Eyðrun, Vón, Sirið, Thorleif, Jónas, Samuel, Niklas, Mattias, Villiam, Stefan og Eyðtór
4
Den færøske hest er sin egen race og den findes kun på Færøerne, hvor den har været i over tusind år. Den er nært beslægtet med den islandske hest. De ligner hinanden i udseende og størrelse. Den færøske hest er lille, ca. 122 cm høj, den er stærk, robust og let til bens.
Føroyska rossið er eitt serligt rossaslag, ið bara er í føroyum og hevur verið her í meira enn túsund ár. Tað er nærskilt við íslendska rossið. Tey líkjast útsjónd og stødd. Føroyska rossið er lítið áleið 122 cm høgt, sterkt, harðført og fótfimt.
6
Den store mængde regn på Færøerne har medført, at hesten har fået en tæt pels, der beskytter godt mod regn og kulde. Sommerpelsen er kort og blank og om vinteren er den lang med lange dækhår.
Nógva regnið í Føroyum hevur gjørt, at rossið hevur fingið eitt tætt og fitiríkt skinn, ið verjir væl móti regni og kulda. Summarfeldurin er stuttur og blankur, og um veturin er hann langur við serliga longum broddi.
8
Før i tiden blev hestene brugt til arbejde, når noget skulle bæres fx hø, gødning, tørv og tang. Når arbejdet var færdigt, kom de ud i naturen, hvor de gik og passede sig selv. De var der ude hele vinteren og måtte selv finde føde. I dag bliver den færøske hest brugt til avl og som fritidshest.
Fyrr í tíðini vóru rossini brúkt til arbeiðis, tá ið ymiskt skuldi berast t.d. hoyggj, tøð, torv og tari. Tá arbeiðið var liðugt, vóru rossini slept út aftur í hagan, har tey gingu og passaðu seg sjálv. Tey gingu úti allan veturin og máttu sjálvi finna sær føði. Í dag verður føroyska rossið mest brúkt til at ala og sum frítíðarross.
10
Heste har gode øjne. Deres øjne er store og de sidder sådan, at de næsten kan se hele vejen rundt om sig selv. De hører også godt. Ørene flytter sig efter lyde, og de kan lytte efter to lyde på en gang.
Ross síggja væl. Eyðuni eru stór og sita soleiðis á høvdinum, at rossið sær næstan allan vegin rundan um seg. Tey hoyra eisini væl. Oyruni flyta seg eftir ljóðinum, og tey kunnu lurta eftir tveimum ljóðum í senn.
12
Heste er meget gode løbere. De har lange, stærke ben og kan løbe ganske hurtigt. Den færøske hesterace har tre gangarter. Det er:
Gang: Hesten går.
Trav: Hesten løber.
Galop: Løber hurtigt.
Ross duga sera væl at renna. Tey hava long og sterk bein og kunnu tí renna rættiliga skjótt. Føroyska rossaslagið hevur trý gonguløg. Tey eru:
Fet: Tá ross gongur ella fetar.
Trav: Tá ið ross rennur.
Lop ella tvísporar: Loypur ella rennur skjótt.
14
Hestene bruger ca. 17 timer i døgnet på at spise græs. Det er vigtigt, at en hest bevæger sig og får den rigtige føde, specielt når de vokser. De skal have plads til at løbe frit, så musklerne og knoglerne bliver stærke og udvikles og hjertet og lungerne også bliver stærke.
Ross brúka umleið 17 tímar um samdøgrið til at eta gras. Tað er týdningarmikið, at eitt ross rørir seg og fær rætta føði, serliga tá tey standa i vøkstri. Tað skal hava pláss til at renna frítt, so vøddarnir og beinagrindin styrkna og mennast, og hjartað og lungað verða sterk.
16
Heste er flokdyr og trives bedst sammen med andre heste. Mange fritidsheste bor inde i hestestalde sammen med andre, så føler de sig ikke alene. De må komme ud at løbe flere gange om ugen.
Ross eru floksdjór og trívast best saman við øðrum rossum. Nógv frítíðarross búgva inni í rossafjósi saman við øðrum, tá kenna tey seg ikki einsamøll. Tey eiga at sleppa út at renna ella ríða fleiri ferðir um vikuna.
18
Et føl lærer at gå lige efter, at det er folet. Moren slikker føllet rent, når det er kommet ud. Der går ikke lang tid, så vil føllet rejse sig op og stå. Føl kan godt lide at løbe og lege med andre føl.
Eitt fyl lærir at ganga beint eftir at tað er folað. Mamman sleikir fylið reint, tá ið tað er komið út. Tað gongur ikki long tíð, so roynir fylið at reisa seg up. Fylum dáma sera væl at renna og spæla við onnur fyl.
20
En hest skal være mindst fire år, inden man kan ride på den. Man kan lære at ride på rideskoler eller hos en, der er god til at omgås heste.
Eitt ross skal í minsta lagi vera fýra ár, fyri at tú kanst ríða á tí. Tú kanst læra at ríða á einum ríðiskúla, ella hjá onkrum, sum dugir væl við rossum.
22
For nogen tid siden var den færøske hest næsten uddød. Men i 1960'erne var der en gruppe mennesker, der fandt ud af, at der kun var fem færøske heste tilbage. Disse heste er forfædre til alle de 100 færøske heste, som lever nu. Trods det, er den færøske hest stadig i stor fare for at uddø.
Fyr nakað av tíð síðani mundi føroyska rossið doyð út. Men í 1960-unum funnu nøkur fólk út av, at tað vóru bara fimm føroysk ross eftir. Hesi rossini eru nú forfedrar til øll tey føroysku rossini, sum nú eru næstan 100 í tali. Hóast tað, er føroyska rossið hótt og i stórum vanda fyri at doyggja út.
24
Den færøske hest
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Govvá/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Fotod/ Bil/ Photo:
S1-22: Harriet Olavsdóttir
S6: Cecile Zahorka
© 2024 atlantbib.org
X