kieltä
Stine Kaiser
Käännetty: María Björk Jónsdóttir, Þórdís Ósk Stefánsdóttir og Matthildur Þóra BolladóttirViittomakieli: Lone Kjær Nielsen
I Danmark er fastelavn først og fremmest børnenes fest. Ordet fastelavn kommer fra det tyske “Fastelabend”, som betyder “faste-aften”. Fastelavn falder ofte i februar.
Í Danmörku er Öskudagur fyrst og fremst barnahátíð. Danska orðið fyrir ¨Öskudag er “fastelavn” og kemur frá þýska orðinu “Fastelanbend” sem þýðir föstu-aftan. Öskudagurinn er oftast í febrúar.
I gamle dage holdt man en fastelavnsfest aftenen før de 40 fastedage. I fasten spiste man kun groft brød, grød og fisk. Når fasten er slut begynder påsken.
Í gamla daga héldu menn öskudagshátíð kvöldið fyrir 40 daga föstu. Á föstunni borðuðu menn einungis gróft brauð, graut og fisk. Þegar föstunni lýkur byrja páskarnir.
I dag slår man “katten af tønden” til fastelavn. I gamle dage var der en levende kat i tønden, som man forbandt med det onde. I dag fyldes tønden med slik og en kat lavet af papir.
Í dag slá menn ,,köttinn úr tunnunni” á Öskudag. Í gamla daga var lifandi köttur í tunnunni, sem var tákn hins illa. Í dag er tunnan fyllt með nammi og kötturinn gerður úr pappír.
Til fastelavn klæder man sig ud. I gamle dage klædte man sig ud som djævle for at skræmme det onde væk. I dag er der forskellige udklædninger. Ofte er der en præmie til bedst udklædte.
Á Öskudaginn klæðir maður sig upp. Í gamla daga klæddi maður sig upp sem djöful til þess að hræða hið vonda burt. Í dag eru mismunandi búningar. Oft eru veitt verðlaun fyrir besta búninginn.
Sá, sem slær tunnuna niður, verður ,,katta-kóngur’’, og einnig er krýnd ,,katta-drottning”.
Et fastelavnsris er et bundt grene - oftest fra et birketræ. I gamle dage risede (slog) man sine børn med fastelavnsriset til minde om Jesu lidelser i påsken.
Öskudagsvöndur er greinabúnt - oftast úr birki. Í gamla daga hýddi (sló) maður börnin sín með vendinum til að minna á þjáningar Jesú á páskunum.
Fastelavnsris i dag er dekoreret med pynt klippet af papir, fjer og blomster i silkepapir. Man kan også være heldig at få et fastelavnsris med slik på.
Öskudagsvöndur í dag er skreyttur með skrauti klipptu úr pappír, fjöðrum og blómum úr silkipappír. Maður getur líka verið heppinn og fengið öskudagsvönd með nammi á.
Maður borðar oft öskudagsbollur, sem eru sætar bollur með vanillukremi í.
At rasle er en skik til fastelavn. Udklædte børn går fra dør til dør og synger fastelavnssange. Børnene får penge eller slik som tak for sangen.
Að ganga í hús er venja á Öskudaginn. Uppáklædd börn ganga á milli húsa og syngja öskudagslög. Börnin fá pening eða nammi sem þakklæti fyrir sönginn.
Børnene synger: “Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade”.
Börnin syngja: ,,Öskudagur er mitt nafn, bollur vil ég fá, ef ég fæ engar bollur, þá verð ég með læti.”
En sjov leg til fastelavn kan være at “bide til bolle”. Det gælder om hurtigst at spise en bolle med hænderne på ryggen. Bollen hænger i en snor ud for ansigtet.
Skemmtilegur leikur á Öskudaginn getur verið að ,,bíta í bollu”. Hann gengur út á að vera fljótastur að borða bollu með hendurnar fyrir aftan bak. Bollan hangir í snæri fyrir ofan andlitið.
Er haldið upp á Öskudaginn þaðan sem þú kemur?
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo:
S1+8+10+16+26: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S4: Erbs55 - pixabay.com
S6: Commons.wikimedia.org
S12+18+22+24: Stine Kaiser
S14: Albert d´Arnoux - 1857
S20: dengangi50erne.blogspot.dk