Vaheta
keelt
Play audiofileda
Fugle i Sverige
SV
NB
DA
FO
IS
DE
OVD
2
Fugler i Swerre

Åk 3 på Frösakullsskolan

Tõlkija: Skaulkrippum ą̊ Övdalsskaulam 4-6
3
4

Om sommeren bor blåmejsen i skoven, og om vinteren ser du den ved foderbrættet. Den kan lægge 16 æg. Blåmejsen spiser frø, larver og insekter.


Play audiofile
DA
SV NB FO IS DE

Um såmårn byddjer blåmįesaðn auti raisę og um wittern sir du an nest fugelbuordę. An kann legg sjäkstą̊ egg. Blåmįesaðn jät frienę, makką og insektär.

SV NB DA FO IS DE
OVD
SV NB FO IS DE
5
6

Musvitten er en almindelig fugl, som spiser fedt, frø og insekter. Den lægger 8-10 æg. Musvitten er let genkendelig på sin gule vest.


Play audiofile
DA
SV NB FO IS DE

Tjyötmaundjin ir ien wanlin fugel so jät tå’n, frienę og insektär. An legg frą̊ ått upi tiu egg. Tjyötmaundjin ir litt kennas wið ą̊ guolwestn senn.

SV NB DA FO IS DE
OVD
SV NB FO IS DE
7
8

Dompappen bor langt inde i skoven om sommeren. Hannen er rød på brystet og sort på hovedet. Dompappen spiser knopper, frø og bær.


Play audiofile
DA
SV NB FO IS DE

Aurweðersfugeln byddjer launggt ini raisę um såmårn. Kalln ir roð um bresteð og swart upą̊ skollam. Aurweðersfugeln jät knuppą, frienę og berę.

SV NB DA FO IS DE
OVD
SV NB FO IS DE
9
10

Gråspurven er grå på hovedet. Gråspurven spiser frø og insekter. Gråspurven lægger 4-8 æg. Den lever i store flokke med skovspurven.


Play audiofile
DA
SV NB FO IS DE

Gråtiuovin ir grår upą̊ skollam. Gråtiuovin jät frienę og insektär. Gråtiuovin legg frą̊ fiuorum upi åtta egg. An liv i lag min pilfintjem i sturum uopum.

SV NB DA FO IS DE
OVD
SV NB FO IS DE
11
12

Kragen har en grå kappe med sorte arme. Kragen kaldes også “gråkappe”. Kragen spiser for det meste andres æg og unger.


Play audiofile
DA
SV NB FO IS DE

Kråką ar ien grå kapp min swartum armum. Kråką kolles og gråkappą. Kråką jät kringgt oðrumes egg og ungga.

SV NB DA FO IS DE
OVD
SV NB FO IS DE
13
14

Husskaden bygger sin rede i samme træ år efter år. Den vil gerne bo nær os mennesker. Skaden spiser insekter, orme, bær, fugleæg og madrester. Den kan godt lide ting som skinner.


Play audiofile
DA
SV NB FO IS DE

Stjierę byddjer bu’tt sett i summu trai wert år. Ą̊ will byddj nęr fuotję. Stjierę jät insektär, makką, berę, fugeleddję og lievur. Ą̊ tyttjer um sakär so blaintja.

SV NB DA FO IS DE
OVD
SV NB FO IS DE
15
16

Vipstjerten kommer i april. Vipstjerten spiser insekter. Den bor i Nordafrika om vinteren. Den har en sort hagesmæk og en lang hale, som den vipper med.


Play audiofile
DA
SV NB FO IS DE

Tranesslą kumb i april. Tranesslą jät insektär. Ą̊ byddjer i Afrik um wittern. Ą̊ ar ien swartan digellapp og ien launggan styört so ą̊ wipper min.

SV NB DA FO IS DE
OVD
SV NB FO IS DE
17
18

Svanen kan veje 12 kg. Svanen findes både i søer og i havet. Svanen spiser planter og alger, som de plukker på bunden. Om efteråret flytter svanen til det sydlige Sverige.


Play audiofile
DA
SV NB FO IS DE

Swanę kann wegå tolv tjilu. Swanę ir boð auti sjuum og autą̊ avį. Swanę jät wekstär og algär so ą̊ fið att niðą̊ buottnem. Um ostn flytter swanę suði Swerre.

SV NB DA FO IS DE
OVD
SV NB FO IS DE
19
20

Stæren kommer i marts. Stæren er sort med lyse prikker. Stæren spiser orme, bær, frø og insekter. Den bor i England om vinteren.


Play audiofile
DA
SV NB FO IS DE

Starin kumb i mars. Starin ir swart min liuosum prikkum. Starin jät makką, berę, frienę og insektär. An byddjer i Ainggland um wittern.

SV NB DA FO IS DE
OVD
SV NB FO IS DE
21
22

Sølvmågen ligner stormmågen. Sølvmågen spiser fisk og smådyr. Om efteråret flytter den til Vesteuropa, men mange bliver i Sverige.


Play audiofile
DA
SV NB FO IS DE

Gråtrautn laikner dritmåsn. Gråtrautn jät fistjin og smą̊krytyrę. Um ostą flytter an weståni Euruopa, men mikkler stą’n kwer i Swerre.

SV NB DA FO IS DE
OVD
SV NB FO IS DE
23
24

Stormmågen bor sammen i store grupper, gerne ved havet. Stormmågen spiser fisk, orme og insekter. Om efteråret flytter den til Vesteuropa, men mange bliver i Sverige.


Play audiofile
DA
SV NB FO IS DE

Dritmåsn byddjer i lag i sturum uopum, djenn nest avį. Dritmåsn jät fistjin, makką og insektär. Um ostn flytter an weståni Euruopa, men mikkler stą’n kwer i Swerre.

SV NB DA FO IS DE
OVD
SV NB FO IS DE
25
26

Gråanden findes i søer, i havet og i damme i vore parker. Hunnen er plettet for ikke at være synlig, når hun ruger på sine 8-15 æg. Gråanden spiser planter og smådyr i vandet.


Play audiofile
DA
SV NB FO IS DE

Blåsknaipin ir i sjuum, auti avį og i dammum i parkum ųorum. Kelindję ir sprekklug fer tä gem sig dar ą̊ ligg ą̊ eggum sainum. Ą̊ legg millą̊ ått og femtą̊ egg. Blåsknaipin jät wekstär og smą̊krytyrę i wattnę.

SV NB DA FO IS DE
OVD
SV NB FO IS DE
27
28

Gøgen kommer i maj fra Afrika, hvor den bor om vinteren. Hunnen lægger sine æg i andre fugles reder. Vi ser den sjældent, men hører den ofte. Gøgen råber “kuk kuk”.


Play audiofile
DA
SV NB FO IS DE

Gukku kumb i maj frą̊ Afrik dar an byddjer um wittrą. Kelindję legg eddję sainų i oðrum fuglumes buum. Sją̊um it an so kringgt men kringgt ärum wįð an. Gukku yöper ko ko.

SV NB DA FO IS DE
OVD
SV NB FO IS DE
29
30

Har du hørt gøgen sige “kuk kuk”?


Play audiofile
DA
SV NB FO IS DE

Ar du ärt gukku yöp ko ko?

SV NB DA FO IS DE
OVD
SV NB FO IS DE
31
Fugle i Sverige

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva: S1: Wokandapix - pixabay.com S4: Magnus Johansson - commons.wikimedia.org S6: Wim De Graff - pixabay.com S8: David Mark - pixabay.com S10: Sanam Maharjan - pixabay.com S12: Iva Balk - pixabay.com S14: Pierre-Selim - flickr.com S16: Andreas Trepte - commons.wikimedia.org S18: Alice Birkin - publicdomainpictures.net S20: Natalie Chaplin - pixabay.com S22: Milliways42 - pixabay.com S24: Unsplash - pixabay.com S26: Scott Cunningham - publicdomainpictures.net S28: Stefan Berndtsson - flickr.com S30: Marian Deacu - pixabay.com
© 2017 atlantbib.org
Forrige side Næste side
X