keelt
Inga Anna Karin Buljo Áhren jïh Anita Dunfjeld-Aagård - Snåasen skuvle
Tõlkija: Helga Dögg SverrisdóttirTidligere havde samerne i Norge, Sverige, Finland og Rusland sin egen samiske religion. Den gamle samiske religion var tæt knyttet til naturen.
Áður fyrr höfðu Samar í Noregi, Svíþjóð, Finnlandi og Rússlandi eigin trú. Gamla samiska trúin tengdist náttúrunni.
Samarnir trúðu að allt á jörðinni eins og fjöll, steinar, sjórinn og tré hefðu sál.
De troede, at verden var delt op i forskellige dele. Øverst var himlen, hvor de største guder holdt til. I midten var menneskene og ånderne, og nederst var den underjordiske verden. Der kom menneskene til, når de døde.
Þeir töldu að heiminum væri þrískipt. Efst var himininn þar sem æðstu guðirnir voru. Í miðjunni er manneskjan og andarnir. Neðst var neðanjarða heimur. Þangað fór fólk þegar það dó.
Torden, sol, vind og andre naturkræfter var guder. Guderne kunne hjælpe menneskene med at fiske, gå på jagt og når mennesker blev født og døde.
Þrumur, sólskin, vindurinn og aðrir jarðneskir kraftar voru guðir. Guðirnir gátu hjálpað fólki við fiskveiðar, veiðar og þegar einstaklingurinn fæddist og dó.
Solen giver lys og varme. Derfor er den vigtig for alt som lever. Solen er den største og vigtigste jordiske kraft, som altid har været vigtig for samerne. Sagn fortæller, at samerne er solens børn.
Sólin gefur ljós og hita. Því er hún mikilvæg fyrir alla sem lifa. Sólin er stærsti og mikilvægasti krafturinn sem hefur haft mikla þýðingu fyrir Samana. Sögur segja að barn Sama sé sól.
“Maadteraahka”, urmoderen, tog vare på hele samfundet. Hun havde tre døtre. “Saaraahka” hjalp til under fødslen. “Joeksaahka” hjalp til under jagt og hun kunne skifte køn på fosteret, så det kunne blive født som en dreng. “Oksaahka” passede på indgang og udgang og hun beskyttede mor og barn efter fødslen.
Maadteraahka, úrmóðirin, hugsaði um allt samfélagið. Hún átti þrjár dætur, Saaraahka hjálpaði við fæðingar. Joeksaahka hjálpaði við veiðar og gat breytt kyni á fóstri þannig að drengur fæddist. Oksaahka passaði inn- og útgang og hún verndaði móður og barn eftir fæðingu.
Når mennesker døde troede de, at de kom til den underjordiske verden. Den var næsten som vores verden, men bare meget bedre og finere.
Þegar fólk dó héldu þeir að hinir látnu færu í neðnjarðarheiminn. Hann var næstum eins og heimurinn sem við búum í bara miklu betri og fínni.
“Noiden”, samernes shaman, var bindeled mellem menneskene og guderne. Han helbredte og ofrede til guderne og kunne spå og bruge tromme (“runebommen”). Han kunne også rejse til den underjordiske verden for at bede om råd.
Særingamaður Samanna, var á milli fólks og guða. Hann læknaði, fórnaði til guðanna, gat spáð og notaði trommu (rúnatrommu). Hann gat líka farið í undirheima til að biðja um ráð.
Trommen, hammeren og viseren var Noidens værktøjer når han skulle spå, tromme og rejse til underverdenen. Men almindelige folk kunne også bruge trommen for at se, hvordan jagten kom til at gå eller hvor de burde flytte hen.
Tromma, hamarinn og vísirinn var verkfæri særingamannsins þegar hann spáði, trommaði og ferðast í undirheiminn. En venjulegt fólk gat líka notað trommu til að sjá hvernig veiðarnar myndu ganga eða hvert það ætti að flytja.
Ingen trommer er ens, men man kan se, om den er fra det sydsamiske-, lulesamiske- eller nordsamiske område.
Engin tromma er eins en við getum séð frá hvaða svæði hún er, suður-samísk, mið-samisk eða norður- samísk.
Trommen har billeder af forskellige guder, dyr, rensdyr indhegning, “gammer” (hytter), huse og meget mere.
Myndir á trommunum er af ólíkum guðum, dýrum, girðingum, gömmum, húsum og mörgu öðru.
Samerne ofrede til guderne, for at guderne skulle være venlige og hjælpe menneskene. Offerpladserne kunne f.eks være store kløvede klipper, bjergsprækker, øer, sten, der stikker op af vandet og kildefremspring.
Samarnir fórnuðu til guðanna til að þeir yrðu góðir og hjálpuðu fólki. Fórnarstaðir eru t.d. stórir klofnir steinar, bjargrifur, eyjar og steinar sem koma upp úr vatni og vatnsbólum.
De kunne også ofre hjemme i “gammen” (hytten). Her var det specielt kvinderne, som ofrede til “Saaraahka”, fødselsgudinden. Hun boede under ildstedet. “Oksaahka” holdt til under dørtrinnet og “Joeksaahka”, jagtgudinden, holdt til under det hellige sted inderst inde i gammaen.
Þeir gátu líka fórnað heima. Það eru sérstaklega konurnar sem fórna til Saaraahka, fæðingargyðjunnar. Hún bjó undir eldstæðinu. Oksaahka, heldur til undir dyrastafnum og Joeksaahka, veiðigyðjan heldur til innst undir heilaga staðnum.
Af hverju heldur þú að talað sé um að trú Samana hafi verið náttúrutrú?
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Govvá/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Fotod/ Photo:
S1+24: Old.no
S4: Knud Leem (1767) - commons.wikimedia.org
S6+16+26+30: Anita Dunfjeld-Aagård
S8: Katarina Blind - (Gïelem nastedh 2016)
S10+12: Pixy.org
S14: Etter Ernst Manker - 1950
S18: Johannes Schefferus - 1673 - commons.wikimedia.org
S20: Åge Hojem, NTNU Vitenskapsmuseet - commons.wikimedia.org
S22: Tor Gjerde - commons.wikimedia.org
S28: Saemiensitje - instagram.com