I Danmark er fastelavn først og fremmest børnenes fest. Ordet fastelavn kommer fra det tyske “Fastelabend”, som betyder “faste-aften”. Fastelavn falder ofte i februar.

SV NB FO IS DE

I gamle dage holdt man en fastelavnsfest aftenen før de 40 fastedage. I fasten spiste man kun groft brød, grød og fisk. Når fasten er slut begynder påsken.

SV NB FO IS DE

I dag slår man “katten af tønden” til fastelavn. I gamle dage var der en levende kat i tønden, som man forbandt med det onde. I dag fyldes tønden med slik og en kat lavet af papir.

SV NB FO IS DE

Til fastelavn klæder man sig ud. I gamle dage klædte man sig ud som djævle for at skræmme det onde væk. I dag er der forskellige udklædninger. Ofte er der en præmie til bedst udklædte.

SV NB FO IS DE

Den, der slår tønden ned, bliver “kattekonge”, og der kåres også en “kattedronning”.

SV NB FO IS DE

Et fastelavnsris er et bundt grene - oftest fra et birketræ. I gamle dage risede (slog) man sine børn med fastelavnsriset til minde om Jesu lidelser i påsken.

SV NB FO IS DE

Fastelavnsris i dag er dekoreret med pynt klippet af papir, fjer og blomster i silkepapir. Man kan også være heldig at få et fastelavnsris med slik på.

SV NB FO IS DE

Man spiser også fastelavnsboller, som er sødlige boller med vanillecreme i.

SV NB FO IS DE

At rasle er en skik til fastelavn. Udklædte børn går fra dør til dør og synger fastelavnssange. Børnene får penge eller slik som tak for sangen.

SV NB FO IS DE

Børnene synger: “Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade”.

SV NB FO IS DE

En sjov leg til fastelavn kan være at “bide til bolle”. Det gælder om hurtigst at spise en bolle med hænderne på ryggen. Bollen hænger i en snor ud for ansigtet.

SV NB FO IS DE

Fejrer man fastelavn, hvor du kommer fra?

SV NB FO IS DE