Ein fjørutúrur við flokkinum

Skift
språk

En strandtur med klassen

Ein fjørutúrur við flokkinum

4. flokkur í Skúlanum við Streymin

Når der er meget lavvandet, er det morsomt at fange krabber og andet godt.

Tá tað er stór fjøra, er tað stuttligt at fanga krabbar og annað gott í fjøruni.

Det er spændende at vende stenene og se, hvad der rører sig under dem.

Tað er spennandi at venda steinum og vita, hvat rørir seg undir teimum.

Her er en lille krabbe.

Her er ein lítil krabbi.

Og her er en stor krabbe. Den hedder strandkrabbe. Skallen kan være ca. 8 cm bred.

Og her er ein stórur krabbi. Hesin eitur fjørukrabbi. Skelin kann verða umleið 8 cm breið.

Dette er en strandkrabbe-hun. Det kan vi se, fordi hun har rogn under bagkroppen.

Hetta er ein kvennfjørukrabbi. Tað síggja vit, tí hann hevur rogn undir afturkroppinum.

Vi fandt også en søagurk, som er et slags pindsvin, som lever på havbunden.

Vit funnu eisini ein trælsrass, sum er eitt slag av tindadýri, sum livir á havbotninum.

Dette er albueskæl. Albueskæl er en snegl, der ved højvande skrider rundt. Ved lavvande suger den sig fast, så den ikke tørrer ud.

Hetta er ein fliða. Fliða er ein snigil, sum á flóð skríður runt. Tá ið tað fjarar, sýgur hon seg fasta, so at hon ikki tornar upp.

Dette er æg fra purpursneglen. Nederst på billedet ses også en purpursnegl.

Hetta eru egg hjá purpurkúvingi. Niðast á myndini sæst eisini ein purpurkúvingur.

Her er en sværdskedemusling. Den kan blive 10-15 cm lang. Ved lavvande graver den sig ned i sandet.

Her er ein langskel. Hon kann gerast 10 til 15 cm lang. Tá ið tað fjarar, grevur hon seg niður í sandin.

Lavvandsrur er et meget lille krabbedyr, som sidder fast på sten eller klippe. Krabben ligger på ryggen inde i skallen. Øverst oppe er der en lille luge, som krabben åbner og stikker benene ud igennem, når den skal have noget at spise.

Gjar er eitt lítið krabbadýr, sum situr fast á steini ella hellu. Krabbin liggur á rygginum inni í skelini. Ovast uppi á skelini er ein lúka, sum hann letur upp og stingur beinini út ígjøgnum, tá hann fær sær at eta.

Dette er tarm-rørhinde. På billedet ligger det ned. Når det igen bliver højvande, rejser det sig og står i vandet. Tarm-rørhinde er et godt gemmested for hundestejler, tanglopper og andre småkryb. Det kan blive 30 cm lang.

Hetta er slýleggur. Her á myndini liggur hann niðri. Tá tað fløðir aftur, reisir hann seg og stendur í sjónum. Hann er góður hjá kombikkum, marflugum og øðrum dýrum at krógva seg í. Slýleggur kann gerast 30 cm langur.

Dette er blæretang. Flydeblærerne, der er på tangen, gør, at tangen flyder. Blæretang vokser øverst i tidevandszonen. Den kan blive 6-8 år.

Hetta er bløðrutur skúvtari. Flotbløðrurnar, sum eru í taranum, gera, at hann flýtur. Bløðrutarin veksur ovarlaga í fjøruni. Hann kann gerast 6-8 ár.

Dette er fingertang. Fingertang bliver ca. 1-5 meter langt.

Hetta er tarablað. Tarablað verður umleið 1 til 5 m langt.

Når højvandet kommer igen, forsvinder alt under vand, og vi går hjem. Kender du nogle andre dyr ved stranden?

Tá ið tað fjarar, fer alt undir aftur, og vit fara heim. Kennir tú nøkur onnur dýr, sum eru í fjøruni?

En strandtur med klassen

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva: S1-30: Thordis Dahl Hansen

Tilbake til søk

Atlantbib

Små fagbøker på nett