da
Tilbake til søk
Skift
språk
språk
daRumrejser
Silaannarsualiartaat
Casper Blom, Edwin Christiansson, Valentin M Hellström, Isak C Feldezdi - Frösakullsskolan, Halmstad
Oversatt til grønlandsk av Agapeta Skifte Jensen
4
En rumraket er cirka 37 meter lang og 24 meter bred. Nutidens rumfærger ligner fly og kan anvendes flere gange. De bruges til at sende astronauter og ting ud i rummet.
Silaannarsualiartaat 37 m miss. takissueqarput 24 m silissuseqarlutik. Maannakkut silaannarsualiartaat timmisartumut assinguvoq, arlaleriarlunilu silaannarsualiarsinnaalluni. Silaannarsualiartaatit assartuutaapput silaannarsualiartussanut.
6
På flydækket sidder kaptajnen, piloten og to specialister. På det mellemste dæk befinder den øvrige besætning sig, som er 3 personer.
Silaannarsualiartaammi saarlermi inisimapput naalagaq, aquttoq inuttallu marluk. Akornani sulisut allat pingasut inisimapput.
8
En rumdragt er hvid, og den er god til rummet. Dragten vejer 140 kg med alt udstyr. Rumdragten beskytter astronauten mod varme, kulde og stråling.
Silaannarsualiartartut atisaat qaqortuupput silaannarsuarmiillutik kusananerugamik. Silaannarsualiartaat atisaat atortui tamaasa ilanngutereerlugit 140 kg-nik oqimaatsigaat. Atisanik atuisoq kissartorujussuarmut, nillertorujussuarmut qinngornernullu illersortarpaat.
10
Rumdragten bærer astronauterne kun udenfor rumfærgen eller rumstationen. På ryggen bærer de en rygsæk, som indeholder ilt, en radio og drikkelse.
Silaannarsualiartartut atisai aatsaat silaannarsualiartaatip silataani rumstationimiluunniit atineqartarput. Nammatarisarpaat nammattagaq syremik, radiomik imigassamillu imalik.
12
Astronauterne spiser frysetørret mad. Suppe og drikkelse er i plastposer, som man drikker med et sugerør. Man skal tisse i en tragt med en slange, som ligner en støvsugerslange.
Silaannarsualiartartut nerisarpaat nerisassat imilertakkat suppillu. Taakku puussiamiittarput milluaatilerlugit nerisarpaat. Silaannarsuami slangimut talartilerlugu quisoqartarpoq, soorlu milluaat.
14
En rumstation er et fartøj, hvor mennesker kan bo og arbejde. Der gennemfører astronauterne videnskabelige eksperimenter. Den første rumstation blev opsendt af Sovjetunionen i 1971.
Rumstation sanaajuvoq, maskinat sulissullu suliffiginiassammassuk. Silaannarsualiartartut ilisimatusaatigalugu misileraavigalugulu suliffigisarpaat. Silaannarsualiartaat siulleq Sovjetuniunimiit 1971-mi aallartinneqarpoq.
16
Man ved ikke, om der findes liv udenfor jorden. NASA har fundet en planet, som ligner jorden. I 1969 landede det første menneske på månen. Han hed Neil Armstrong.
Suli paasineqanngilaq nunarsuatta avataani allanik uumassuseqartoqarnersoq. NASA nunarsuatsinnut assingusumik nunarsuarmik nassaarnikuuvoq. 1969-mi siullerpaamik qaammammut tutisoqarpoq. Tuteqqaarpoq Neil Armstrong.
18
Forskere har fundet tegn på vand, som kan betyde liv på Venus. De har fundet store mængder af gasarten fosfin i Venus' atmosfære. Fosfin er giftig.
Ilisimatusartut uppernarsaatinik nassaarsimapput Venusimi uumassuseqartoqarneranik. Fosfingigassimik nassaarsimapput. Gassi taanna ulorianartuuvoq.
20
Christer Fuglesang er Sveriges første astronaut. Han har deltaget på to rumrejser og har gennemført flere rumvandringer. Han har sammenlagt været 26 dage i rummet.
Christer Fuglesang sverigimi silaannarsualiartartuni siulliuvoq. Marloriarluni paasisassarsioqataa- simavoq, silaannarsuarmilu angalasarsimalluni. Katillugit ullut 26-t silaannarsuarmiissimavoq.
22
Rumrejser
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Govvá/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Fotod/ Bil/ Photo:
S1+4+10: Pxhere.com
S6: Kim Heimbuch - pixabay.com
S8+20+22: NASA Johnson - flickr.com
S12: Nara.getarchive.net
S14+16: Wikiimages - pixabay.com
S18: Bruno Albino - pixabay.com
© 2021 atlantbib.org
X