Molsso
Giela
Play audiofileda
Nytårsaften i Nordtyskland
DE
DA
NF
2
Nai-iirseen önj Nordtjüschlönj

Kea Kröber

Jorgaluvvon frisalašgiella Ute Jessen
3
4

Den sidste dag på året, altså den 31. december, er nytårsaften. Her siger vi farvel og tak til det gamle år og byder det nye år velkommen kl. 00.00.


Play audiofile
DA
DE

Di leeste däi önjt iir, di 31. önj e jülmoune , as nai-iirseen. Heer seede we adiis än tunk tu dåt üülj iir än seede wäljkiimen tu dåt nai iir am e kl. 0.00.

DE DA
NF
DE
5
6

Butikkerne er lukkede eller lukker om eftermiddagen. Dagene inden har de fleste købt raketter og fyrværkeri, som de så affyrer til midnat.


Play audiofile
DA
DE

Da loodene san tu unti mååge di eeftermadi tu. Da deege deerfor hääwe da mååste rakeete än füürwärk kååft, wat am madernåcht oufbrånd wård.

DE DA
NF
DE
7
8

Spisebordet er tit dækket flot og pyntet med serpentiner, knallerter, rysler så vel som grise, firkløver og skorstensfejere, som symboler for held i det kommende år.


Play audiofile
DA
DE

Di äässcheew as dakt än smuk tuflaid ma serpentiine, raingle än uk luksswin, fjourkliiweere än schoostiinjsfåågere as tiiken for luk önjt kaamend iir.

DE DA
NF
DE
9
10

Folk går til nytårsfester og har pæn tøj på fx kjoler og jakkesæt. Der ud over ser mange komedien “90 års fødselsdag” i fjernsynet. Det er en engelsk sketch fra 1961, der blev produceret i Tyskland. Og selvfølgelig skal man også se nytårstalen fra forbundskansleren.


Play audiofile
DA
DE

Da manschne gunge tu nai-iirsfäste än hääwe smuk kluuse önjj tb. klaide än önjtooche. Deertu kiike maning e kameedi “Di 90. iirdäi” önj e fiirsiier. Dåt as en ainglischen skätsch foon 1961, wat önj Tjüschlönj produsiirt wörd. Än natörlik schal huum uk dåt nai-iirssnååk foon e bundeskansler hiire.

DE DA
NF
DE
11
12

Man må ikke glemme “Bleigiessen” (bly hældning): Man varmer et stykke bly på en ske over et stearinlys, indtil det er flydende. Bagefter køler man det af i koldt vand. Figuren skal vise, hvad det næste år bringer fx kærlighed, succes, held eller andet.


Play audiofile
DA
DE

Huum mötj ai dåt ‘blii giitjen’ ferjeese: Huum wiirmt en stuk blii aw en schiis ouer en tulijåcht, bit et luupi as. Deereefter wård et önj koul wååder oufkäilt. E figuur schal wise, wat et näist iir brängt tb. liifde, luk unti wat ouers.

DE DA
NF
DE
13
14

Til aftensmad spiser man gerne raclette, fondue eller fisk. Og til midnat skåler man ofte med et glas bobler og ønsker hinanden “Frohes Neues” (Godt nytår) eller “Guten Rutsch” (God rutsjetur).


Play audiofile
DA
DE

Di een eet huum hål raclette, fondue unti fasch. Än am madernåcht stååt huum önj ma säkt än wanscht enouder ‘Frölik nai iir’ unti en ‘Gouen rutsch’.

DE DA
NF
DE
15
16

Mange spiser også berlinere til midnat. En berliner ligner en sød, blød donut med syltetøj indeni. Men pas på! En af berlinerne er fyldt med sennep denne aften.


Play audiofile
DA
DE

Maning ääse uk berliner am madernåcht. En berliner liknet en swätjen, uuken donut ma marmeloode önj. Ouers påås aw! Ån foon da berliner as di een ma saanep feelt.

DE DA
NF
DE
17
18

I Østfrisland spiser man “Neejahrskoken” (nytårskage) eller “Rullerkes” (rullekiks), der ligner en isvaffel. Og i Nordfrisland spiser man tit “Förtchen”, som har mange navne - de ligner danske æbleskiver.


Play audiofile
DA
DE

In Ostfriesland isst man Neejahrskoken oder Rullerkes, der aussieht wie eine Eiswaffel. Und in Nordfriesland isst man oft  “Förtchen”, die viele Namen haben - Sie ähneln den dänischen “æbleskiver”.

DE DA
NF
DE
19
20

Også børn fejrer denne aften med glæde. I Nordtyskland klæder børnene sig ud og går fra dør til dør og synger sange. Det hedder “Rummelpot laufen”. Nogle lignende traditioner findes også på øerne Føhr og Amrum: Her hedder det “Hulken” og “Kenkner”.


Play audiofile
DA
DE

Uk da bjarne fiire diheere een ma froide. Önj Nordtjüschlönj ferkluuse da bjarne jam än gunge foon döör tu döör än schunge sunge. Dåt håt ‘ Rumelput luupen’. Äänlike tradisjoone  jeeft et uk aw da ailönje Fäär än Oomram: Heer håt et ‘Hulken’ än ‘Kenkner’.

DE DA
NF
DE
21
22

Der er gamle traditioner, hvor man forsøger at skræmme de onde ånder væk. Engang gik man med en slags tromme, hvor man stak en pind igennem trommeskindet. Når pinden blev drejet, kom der en grim lyd. I dag går man bare med en pose, banker på døre og synger Rummelpot-sange for at få slik, frugt eller nogle mønter.


Play audiofile
DA
DE

Dåt san üülje tradisjoone, weer huum präiwed da fööle troole tu ferdriwen. Iir gäng huum ma en sliiks trumel, weer huum en stook döör et trumelschan stäk. Wan di stook drait wörd, köm deer en grisliken luut. Diling låpt huum blots ma en poose, kloopet aw e döör än schungt ‘Rumelput schunge’ am swätjs, frucht unti en påår giiljstöögne tu fouen.

DE DA
NF
DE
23
24

Næste dag, den 1. januar, er alt lukket og der er tit stille. Mange biler holder stille, folk sover længe, folk går en nytårstur om eftermiddagen og nyder den første dag på året. De modige går ud for at vinterbade i det kolde hav.


Play audiofile
DA
DE

Di näiste däi, di 1. önj e ismoune, as åles tu än et as oofting stal. Maning woine stönje stal, huum sleept lung, di eeftermadi spånket huum en tuur än namt ham fåli gödj foon di jarste däi önjt iir. Da wat mödji san gunge rüt än bååse önj kölj heef.

DE DA
NF
DE
25
26

Hvordan fejrer man nytår i din by, og hvordan fejrer du selv nytårsaften?


Play audiofile
DA
DE

Hü fiirt huum nai-iir önj din stää, än hü fiirst dü silew nai-iirseen?

DE DA
NF
DE
27
Nytårsaften i Nordtyskland

Foto:
S1: Gerd Altmann - pixabay.com
S4+24: Tim Reckmann - ccnull.de
S6: Pixabay.com + S8: Alexandra - pixabay.com
S10: ©Deutsche Post AG + S12: Annca - pixabay.com
S14: Hippopx.com + S16: Pixy.org
S18: Matthias Süßen - comons.wikimedia.org + tastesheriff.com
S20: Dirtsc - "Rummelpottlaufen" von Gerhard Brandes in Hamburg-Bramfeld
S22: JoachimG - commons.wikimedia.org
S26: Robert Brands - flickr.com

Der Text dieses Buchs basiert auf dem Wissen und Kindheitserfahrungen des Autors in Deutschland.
Dieses Projekt wird gefördert mit Mitteln
des Europäischen Fonds für regionale Entwicklung.
© 2021 atlantbib.org
Forrige side Næste side
X