DA
IS
Molsso
Giela
Play audiofileda
Danskar kökur
DA
IS
2
Danske kager

Amalie Augustine Behrmann & Maja Sørensen - Ødis Skole

3
4

Á ensku heitir vínarbrauð ,,Danish pastry’’ (danskar kökur). Vínarbrauðið kom eiginlega frá Vínarborg um 1840 en Danir sem fluttu til USA eftir það, fluttu það með sér þangað. Það eru til margar tegundir af vínarbrauðum.
 

På engelsk er kagerne “Danish pastry” (danske kager) navnet på “wienerbrød”. Kagerne kommer egentlig fra Wien omk. 1840, men danskere, som flyttede til USA i tiden efter, tog dem med til USA. Der findes mange typer wienerbrød.


Play audiofile 5
6

Kransakakan er skandinavísk kaka frá 1700. Kakan er búin til úr marsípani, sykri og eggjahvítum. Maður borðar hana oft á nýársdag og við hátíðleg tækifæri t.d. fermingar og skírn.

Kransekagen er en skandinavisk kage fra 1700-tallet. Det er en kage, der består af marcipan, sukker og æggehvider. Man spiser den tit til nytår og store arrangementer, som f.eks. konfirmation og dåb.


Play audiofile 7
8

Hindiberjasneiðin er þurrkaga með tveimur lögum af deigi með hindiberjamarmelaði á milli. Það er gasslúr og smá kökuskraut ofan á. Kakan er frá 18. öld.

Hindbærsnitten er en tørkage med to plader af dej med et lag hindbærmarmelade imellem. Der er glasur på toppen og lidt krymmel. Kagen blev opfundet i 1700-tallet.


Play audiofile 9
10

Gyðingakökur er jólasmákökur þar sem kanil og möndlum er stráð yfir. Um 1700 seldu bakarí gyðinga margar smákökur. Þaðan er nafnið komið. Þær eru oft borðaðar um jólin.

Jødekager er en julesmåkage, der er drysset med kanelsukker og mandler. I 1700-tallet solgte jødiske bagerier mange småkager. Dette gav navnet til jødekagen. Den spises ofte til jul.


Play audiofile 11
12

Hunangskökuna fann Christian Rasch í Christiansfeld upp á 18. öld, sem í dag er þekktur hunangskökubær. Kakan er búin til úr svampbotni með hunangi, engifer og abríkósumarmelaði og hjúpuð súkkulaði. Sumar eru með skrauti til dæmis glansmyndum.

Honningkagen blev opfundet af Christian Rasch i Christiansfeld i 1780´erne, som i dag er kendt som honningkagebyen. Det er en svampet kage lavet med bl.a. honning, ingefær og abrikosmarmelade med chokoladeovertræk. Nogle er dekoreret med glansbilleder.


Play audiofile 13
14

Óþelló- rjómatertan er dönsk og er frá um miðri 19.öld. Hún er kölluð eftir leikriti Shakespeares Óþelló. Rjómatertan er búin til úr makkarónubotni, kremi, marmelaði, súkkulaði glassúr og með mariíspan á hliðunum. Hún er oft skreytt með þreyttum rjóma og berjum.

Othello-lagkagen er en dansk lagkage fra 1850érne. Den er opkaldt efter Shakespeares teaterstykke Othello. Lagkagen består af makronbund, creme, marmelade, chokolade-glasur og marcipan-sider. Den er ofte pyntet med flødeskum og bær.


Play audiofile 15
16

Napelónsköur eru rjómakökur með tveimur lögum af bútterdeig, kökukremi, þeyttum rjóma og hindiberjasultu. Kakan er fá miðri 19. öld.

Napoleonskagen er en flødekage med to lag butterdej, kagecreme, flødeskum og hindbærsyltetøj. Kagen er fra midten af 1800-tallet.


Play audiofile 17
18

Fragilite er þurr kaka með kaffismjörskremi, makkarónum og flórsykri. Danski kökugerðamaðurinn Johannes Steen bjó hana til í upphafi 20. öld. Franskt nafn gerði kökuna fínni í þá daga.

Fragilite er en tørkage med kaffesmørcreme, makron og flormelis. Den er opfundet af den danske konditor Johannes Steen i starten af 1900-tallet. Franske navne gjorde kagerne finere dengang.


Play audiofile 19
20

Vanilluhringur er smákaka frá ca 1840. Vanilluhringur er búinn til úr hveiti, smjör, sykri og vanillustöngum. Vanillnuhringir eru oft bakaðir fyrir jól.

En vaniljekrans er en småkage, som stammer fra omkring 1840-erne. Vaniljekransen er lavet af mel, smør, sukker og vaniljestang. Vaniljekransen bages oftest til jul.


Play audiofile 21
22

Brunsvinger er loftkennd kaka með blöndu af púðursykri og smjöri ofna á. Hún er sérstaklega þekkt á Fjóni þar sem hún er borðuð með rúnstykki.

Brunsviger er en luftig kage, som har en tyk blanding af brun farin og smør oven på. Den er specielt kendt på Fyn, hvor man spiser den med et rundstykke.


Play audiofile 23
24

Sætabrauðsdrengur getur verið brunsvinger eða úr vatnsdeigi. Kakan er oft borin fram í afmæli og er að mestu puntuð með glassúr, sælgæti og hári búið til úr lakkrísreimum. Kakan getur verið stelpa eða strákur allt eftir hver fær kökuna.

En kagemand kan være en brunsviger eller en vandbakkelseskage. Den serveres ofte til fødselsdage og er for det meste pyntet med glasur, slik og hår af lakridssnørebånd. Det kan både være en pige eller en dreng afhængig af, hvem kagemanden er til.


Play audiofile 25
26

Hefur þú smakkað danska köku?

Har du smagt nogle danske kager?


Play audiofile 27
Danskar kökur

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo:
S1: Matt Barber - commons.wikimedia.org
S4: Pixal1 - pixabay.com
S6: Lorie Shaull - commons.wikimedia.org
S8: Nillerdk - commons.wikimedia.org
S10: Sindum - commons.wikimedia.org
S12: Malene Thyssen - commons.wikimedia.org
S14: Rhinomind - commons.wikimedia.org
S16-26: ©Lene Tranberg - bagvrk.dk
Forrige side Næste side
X