kl
Ruoktot
Molsso
Giela
Giela
kldaAtaavartumik tunngaveqartumik nukissiaq
Vedvarende energi
4. c Brændkjærskolen - Kolding
4
Ataavartumik tunngaveqartumik nukissiaq innaallagiaavoq aammalu kissartoq, qaqugorsuarmut piusinnaasut. Nukiuvoq avatangiisimut mingutitsinngitsoq.
Vedvarende energi er el og varme, der kan vare for evigt. Det er energi, som ikke forurener miljøet.
6
Ataavartumik tunngaveqartumik nukissiaq taaneqartarportaaq nukik qinigassaq alla. Soorlu ukuusinnaapput, Seqerngup qinngornerinik tigooraassut, anorisaatinit innaallagissiorneq, imermik nukissiorneq, biogassi biobrændsel immaqaluunniit nunap kiaa.
Vedvarende energi kaldes også alternativ energi. Det kan f.eks. være solceller, vindmøller, vandkraft, biogas, biobrændsel eller jordvarme.
8
Pitsaasuuvoq ataavartumik tunngaveqartumik nukissiaq atussallugu, pissutigalugu saniatigut CO₂-liortuunngimmat. CO₂-neutralimik taaneqartarpoq. Aamarutissaq aamma olia qangaaniilli atortakkavut avatangiisimut annertuumik mingutitsisarput.
Det er godt at bruge vedvarende energi, fordi det ikke laver ekstra CO₂. Man kalder det CO₂-neutralt. Kul og olie, som vi har brugt længe, forurener miljøet meget.
10
Seqerngup qinngornerinik tigooraassut atorsinnaasarpoq, seqernup qinngornerisa seqerngup qinngornerinik tigooraassutip eqqornerasigut, qaamaneq sarfannguuttarpoq. Seqernup nukinga killeqanngitsumik isumalluutaavoq aamma ajornanngitsumik ikkussorsinnaalluni aserfallatsaaliorneqarsinnaallunilu.
Solceller fungerer ved, at solens stråler rammer solcellerne, som omdanner lyset til strøm. Solenergi er en ubegrænset ressource og nemt at installere og let at vedligeholde.
12
Anorleraangat anorisaatinik innaallagissiuutit sarfaliortarput. Isumaqarpoq sarfaliorusaartuaannangajattuusut. Danmarkimi anorisaatit nukinganik atuineq 50%-missaanik annertutigaaq.
Vindmøller laver strøm, når det blæser. Det betyder, at den næsten hele tiden producerer strøm. I Danmark dækkes ca. 50% af landets forbrug af vindenergi.
14
Imermik nukissiorfik malinnik nukiusinnaalluni immaqaluunniit kuuit sarfarnerusinnaavoq. Norgemi Sverigemilu naliginnaasorujussuupput. Danmarkimi mikisunnguanik sanaartorfiit taamaallaat nassaassaapput. Soorlu sapusiortarput imeq katersorniarlugu taamaasillluni nukissamik annerusumik pilersitsisoqarsinnaavoq.
Vandkraft kan både være bølgeenergi eller fra strømmen i floder. Det er meget udbredt i bl.a. Norge og Sverige. I Danmark findes der kun små anlæg. Man laver bl.a. dæmninger, for at samle vandet, så man kan skabe mere energi.
16
Biogas kiassarnermut atorneqartarpoq. Biogas pilersinneqartarpoq naggorissaatissanit, nerisakunit immaqaluunniit toqoraaviit igitassaanniit. Taava Biogassi qaffattarpoq ruujorit iluasigut. Biogassi taamaasilluni ikuallanneqartarpoq.
Biogas bruges til varme. Biogas dannes af f.eks. gødning, madrester eller slagteriaffald. Biomassen rådner i store tanke. Så stiger biogassen op igennem et rør. Biogassen kan derefter brænds af.
18
Biobrændseli tassaavoq assersuutigalugu orpik,orpiit kanaartai aggukkat, ivikkat katersat aamma nunaammi eqqakkat ikuallanneqarsinnaasut kiassarninngorlutik. Aamma imerpalasunngortinneqarsinnaavoq kiisalu assersuutigalugu biilinut atorsinnaalluni.
Biobrændsel er f.eks. træ, flis, halm og haveaffald, som kan brændes af og laves til varme. Man kan også lave det flydende og bruge det til f.eks. biler.
20
Nunap iluaniit imeq kissartoq nukiuvoq, nunap iluaniit pilersitsisartoq. Islandimi atorneqakkujuttarpoq, innermik anitsiffiugajuttumi. Nunap iluaniit imiup kissarnerata nukinga aamma innermik anitsisarfiunngitsuni atorneqartarsimavoq.
Geotermisk varme er energi, som man udvinder fra jordens indre. Det bruges især i Island, hvor der er meget vulkansk aktivitet. Geotermisk energi bliver også brugt i lande, hvor der ikke er vulkansk aktivitet.
22
Siunissami pingaartorujussuusussaavoq nukinnik nutaanik assigiinngitsutigut pissarsiniarnissaq. Taamaattumik innaallagiaq aamma imeq assigiinngitsutigut atorlugit misissuersuaarneqarpoq, soorlu timip kissassusaa qanoq sarfaliorsinnaanersoq.
I fremtiden bliver det endnu vigtigere at skaffe sig energi på nye måder. Derfor forsker man meget i at lave el og varme på nye måder, f.eks hvordan man kan bruge kropsvarmen til at lave strøm.
24
FN-ip nunarsuup anguniagaani nr. 7-imi imaraa ‘nukik atasinnaasoq’. Pineqarporlu kikkut tamarmik eqqiluinnerusumik aamma akikinnerusumik nukimmik 2030 nallertinnagu pisinnaatitaassasut. Illit qanoq iliorlutit nukimmik sipaaruteqarsinnaavit?
FNs verdensmål nr. 7 handler om ´Bæredygtig energi´. Det handler om, at alle får adgang til ren og billig energi inden 2030. Hvad kan du gøre at spare på energien?
Ataavartumik tunngaveqartumik nukissiaq
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh: S1: GCP Gray - flickr.com S4: Jürgen from Sandesneben - commons.wikimedia.org S6: Olearys - flickr.com S8: Klaus-Uwe Gerhardt - pixabay.com S10: MaxPixel.net S12: Jens Cederskjold - commons.wikimedia.org S14: Ulf Larsen - commons.wikimedia.org S16: Gerald Krieseler - pixabay.com S18: Anna Armbrust - pixabay.com S20: Pxhere.com S22: Itneverends - pixabay.com S24: Globalgoals.org
© 2019 atlantbib.org
X