da
Tilbake til søk
Skift
språk
språk
daSápmi/ Samerland (Lapland)
Saamit nunaat
Tone Marie Larsen & Anita Dunfjeld Aagård
Omsett til grønlandsk av Agapeta Skifte Jensen
4
Saepmie (Lapland) er området, hvor samerne traditionelt har boet i Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Saamit nunaat tassaavoq Norgemi, Sverigemi, Finlandimi Ruslandimilu inissisimasoq.
6
Samerne er et urfolk, der boede i det område, hvor konger og statsledere lavede grænserne mellem landene i norden. I Norges grundlov står der, at staten Norge er dannet til to befolkningsgrupper - nordmænd og samere.
Saamit nunap inoqqaarivinik taaaneqartarput, tassa taamani kunngiinit nunallu naalagaanit Nunat avannarliit killeqarfeqalersinneqarmat, tamaani tamaani najugaqarmata. Norgep tunngaviusumik inatsisaani allaqqavoq Norge nunanut marlunnut aveqqasoq, tassa Norgimiut nunaat aammalu Saamit nunaat.
8
Man ved ikke, hvor mange samere der er i verden, men man tror, der findes ca. 50-80.000 samere. Ud af dem er der ca. 2000 i Rusland, 7000 i Finland, 17.000 i Sverige og 40.000 i Norge.
Ilisimaneqanngilaq Saamit nunarsuatsinni qanoq amerlatiginersut. Ilimagineqarporli 50-80 000-nik missaannik saameqarnissaa. Taakkunannga 2000-it miss. Ruslandimi, 7000-it Finlandimi, 17 000-it Sverigemi 40 000-illu Norgemi.
10
Der findes 9 forskellige samiske sprog. Der er så stor forskel på sprogene, at det kun er de nærmeste, som forstår hinanden. Forskellen mellem sydsamisk og nordsamisk er lidt som forskellen mellem norsk og islandsk.
Saamit assigiinngitsunik qulingiluanik oqaaseqarput. Oqaatsit assigiinngissutaat amerlasuujupput, taamaallaat qanitariissut imminnut paasisinnaapput. Saamit kujataaneersut avannaaneersullu oqaasiisa assigiinngissutaat assersuunneqarsinnaavo, soorlu, Islandimiut oqaasii Norgimiulu oqaasiisa assigiinngissutaat.
12
Samernes tøj, kofter, viser, hvor de kommer fra eller hvor deres familie kommer fra. Samerne bruger kofterne både når de fejrer noget, når nogen bliver begravet, til møder og når de vil vise, hvem de er.
Saamit atisaasa tujuuluisalu suminngaaneersuuneri ilaqutaaasalu suminngaaneersuuneri nalunaartarpaat. Saamit tujuulutik ullorsiornerminni ilisinerminnilu atortarpaat. Aamma ataatsimoornerni suminngaaneernertik paasitikkusukkaangamikku atortarpaat.
14
Det samiske flag er fælles for alle samere. De fire farver viser, at samerne bor i fire lande. Den røde farve symboliserer ild, den grønne natur, den gule solen og den blå, vandet. Cirklen symboliserer solen og månen.
Saamit ataatsimut erfalasoqarput. Qalipaataasa assigiinngitsut sisamaasut nalunaarpaat Saamit nunani assigiinngitsuni sisamani najugaqarnerinik. Aappaluttoq innermut, qorsuk pinngortitamut, sungaartoq seqinermut tungujortorlu immamut ilisarnaataapput. Ammalortoq seqinermut qaammaammullu ilisarnaataapput.
16
Samerfolkets dag er den 6. februar. Denne dag blev valgt, fordi den 6. februar 1917 var den første gang at samere fra hele Norge og nogle fra Sverige var samlet til et landsmøde i Trondhjem for at diskutere samiske rettigheder.
Saamit ullorsiortarfigivaat 6.februar. Ulloq taanna toqqarneqarsimaneranut pissutaavoq, tassa 6.februar 1917-mi siullerpaamik saamit Norgemi tamaneersut saamit Sverigemeersut ilaai Trondheimimi ataatsimooqqaarmata, saamit pisinnaatitaaffiinik eqqartueqatigiinnermi.
18
I begyndelsen af 1900-tallet havde samere ikke samme rettigheder, som de har i dag. I Norge forsøgte myndighederne at gøre samerne norske, fordi de mente, at så kunne alle tale samme sprog, blive ét folk og have fælles kultur i Norge.
1900- kut aallartiilaaneranni saamit pisinnaatitaaffii ullumikkornit allaanerupput. Norgemi oqartussat saamit norgemiunngortikkumasimagaluarpaat isumaqaramik oqaatsit, inuiaat kulturilu Norgemi ataasiusariaqartut.
20
Nu lærer mange samiske børn samisk i skolen og man kan høre samisk musik i radioen. På billedet åbner Kong Harald og Kronprins Håkon Magnus Samertinget i Norge.
Massakkut saamit meerartaat atuarfimmi saamisut ilinniartinneqartarput, aamma radiokkut saamit nipilersugaat tusarnaarneqarsinnaapput. Assilissami takuneqarsinnaavoq Kong Harald aamma kronprins Håkon Magnus Sametingi ammaraat.
22
Der findes samerting i både Norge, Sverige, Finland og Rusland. Samertingene arbejder for at udvikle samernes sprog, kultur og samfundsliv.
Norgemi, Sverigemi, Finlandimi Ruslandemilu sametingeqarpoq. Sametingit oqaatsit, kulturi inuiaqatigiittullu inuunerup ineriartortinneqarnissai qulakkiissavai.
24
Saamit nunaat sumiinnersoq nalunngiliuk?
Sápmi/ Samerland (Lapland)
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/Guvvieh: S1: Yevgeny Pashnin - commons.wikimedia.org + Anita Dunfjeld Aagård S1+24: Annamari Molnar - flickr.com S4: Bff - commons.wikimedia.org S6: Julia Velkova - commons.wikimedia.org S8: Karin Beate Nøsterud - commons.wikimedia.org S12+20: Sámediggi Sametinget - flickr.com S10: Ningyou - commons.wikimedia.org S14: Jeltz - commons.wikimedia.org S16: Schrøderarkivet/Sverresborg - commons.wikimedia.org S18: Nasjonalbiblioteket - commons.wikimedia.org S22: Illustratedjc - commons.wikimedia.org
© 2018 atlantbib.org
X